Dun og fjer – En del af en cirkulær økonomi Dun og fjer i vores dyner og puder har oprindeligt været og er stadig et biprodukt fra slagterierne. Det betyder, at vi køber affald fra kødproduktionen og dermed indgår vi i en cirkulær økonomi. Det vil sige at dunene og fjerene ikke går til spilde, men i stedet forædles og bruges til blandt andet dyner og puder. For os er det vigtigt at være sikre på, hvor vi får vores dun og fjer fra. Derfor aftager vi kun dun og fjer fra europæiske producenter, der overholder verdens strengeste dyreværnslovgivning, er underlagt de strenge standarder og som er medlemmer af EDFA (European Down and Feather Association). Læs mere om vores fokus på etik og dyrevelfærd Vejen fra gården til dynen I Europa bliver gæs og ænder ældre end i andre dele af verdenen, inden de sendes til slagtning. Det betyder både at fjerkræet er større, men også at deres dun og fjer er større og stærkere, så de har en væsentligt bedre kvalitet og højere bæreevne. Alle vores dun og fjer kommer fra døde dyr.
« Ud på aftenen giver Christel Gall et lift til stationen. Den seneste tid er hun begyndt at drømme om valgresultatet, fortæller hun. »Den ene nat fik jeg et nederen valg, hvor jeg ikke kunne svare på noget og ikke engang blev genvalgt. Den anden nat fungerede det 100 procent, og på valgnatten ringede de fra Christiansborg og sagde: 'Godt gået'. « I mørket i bilen fortæller hun, at hun, før hun blev medlem af byrådet, havde en forestilling om, at politikerne havde et fællesskab. »Sådan er det ikke. Det er ekstremt ensomt at være byrådsmedlem. Og man kan godt indimellem være i tvivl om, hvorvidt alle de andre mener, man er pladsen værdig. Det har nok noget at gøre med min egen mærkelige personlighed. For jeg er heller ikke typen, der lige lukker folk indenfor. Men hvem har sagt det skal være let? «
»Han er min spindoktor, « siger hun og aer ham på armen, hvor børnenes navne er tatoveret. De griner begge to. »Jeg er så imponeret over hende. Hun har altid været meget sig selv. Jeg synes, det er modigt, at hun vil være politiker. Og så endda DF'er. Der er nogle, der hygger sig med at såre andre – især på nettet. Hvis Christel siger noget om halal, kan de godt finde på at skrive: 'Din fede mær. Du burde jo slet ikke spise noget', « siger Thomas Gall. Selv kunne han ikke tænke sig at gå ind i politik. »Nej, og jeg er nok også den, der tager det tungest, når Christel får tæv. Hun kan tåle rigtig meget. Også ting, der er lede og irrelevante. Der kan jeg som kæreste godt blive lidt ked af det. « Det gør Christel Gall ikke. Hun bliver vred. »Jeg synes ikke, det er et pres, hvis man tror på det, man mener. Så må de gerne gå i flæsket på mig. Mange har behagesyge og prøver at passe i bestemte kasser. Men jeg kan ikke lave mig selv om, og jeg vil heller ikke, « siger Christel Gall og tilføjer: »Men jeg elsker at bevise, at folk tager fejl om mig.
På vej hjem fra bazaren kører Christel forbi sine svigerforældre, Erik og Lene Christensen. De er netop flyttet i en ældrebolig, fordi han i forsommeren fik en blodprop, og hun er ved at blive udredt for demens. »Blodproppen var lige i den periode, hvor Thomas har allermest travlt på køreskolen. Men den slags kommer jo aldrig belejligt. Så jeg har taget de fleste møder, solgt huset og stået for det praktiske. Det gør jeg gerne, for jeg har verdens bedste svigerforældre. « De to ældre mennesker står klar ved vejen arm i arm. Man kan godt kende Erik Christensen fra DF-familieplakaten, selv om håret i dag står lidt mere ud til alle sider. Han er ikke blevet klippet siden blodproppen, og Christel triller parret ned til en lokal salon. Bagefter skal hun hjem til piercingbutikken. Hun holder 5300-dagesfødselsdag, så der er 53 procent rabat på alle butikkens smykker. Dørklokken ringer hele dagen, og der er fyldt i venteværelsets sorte lædermøbler og ved de mange smykkemontrer. En midaldrende kvinde skal have en ørepiercing mod migræne, to yngre piger har for 14 dage siden fået henholdsvis en stav i tungen og en ring i det ene bryst, som skal renses og ses efter.