I appen Kemiluppen er de fleste spraydeodoranter med parfumestoffer. Parfumeallergi varer resten af livet, hvis du først har fået det. Du kan nedsætte risikoen ved at vælge parfumefri deodoranter. Appen Kemiluppen tjekker din deodorant for uønsket kemi I appen Kemiluppen kan du finde hundredevis af deodoranter. Kemiluppen viser dig med en tretrinsskala, om der er uønsket kemi i din deo. Parfumeindhold vil give en middel bedømmelse. Indhold af mistænkt hormonforstyrrende stoffer udløser den laveste kemibedømmelse. Deodorant: 6 gode kemiråd, når du køber Vælg en roll-on-deodorant, stift eller creme. Tjek deodoranter for uønsket kemi med appen Kemiluppen. Gå efter deodoranter, der er "uden parfume" eller "parfumefri". Vælg en svanemærket deodorant, gerne i kombination med et allergimærke som Den Blå Krans eller AllergyCertified Brug ikke deodorant lige efter barbering, eller hvis du har rifter. Her er huden ekstra sårbar. Har du eksem eller skadet hud under armene? Så vælg en deodorant uden aluminium.