« Træd varsomt Brugen af børnearbejdere er blot et ud af flere problemer, som danske virksomheder risikerer at løbe ind i Kina. I den nye rapport fra IMR står: »I praksis sker der stadig utallige krænkelser af menneskerettighederne. Overgangen til et kapitalistisk produktionssystem har bl. a. betydet ukontrollerede markedsmekanismer – med længere arbejdsdage til lavere løn, ringere sundhed og udnyttelse af sårbare grupper som migranter, kvinder og børn til følge. « Marie Busck kommer med et eksempel: »Ekstremt meget overarbejde til ingen eller lav løn er et af de store problemer. Vi har hørt om en sag, hvor en medarbejder har haft 214 timers overarbejde på en måned. Altså i gennemsnit syv timers overarbejde hver dag i 30 dage! « For at danske virksomheder ikke skal risikere at blive udstillet i medierne som brugere af børnearbejdere eller arbejdsmiljøsvin, anbefaler IMR, at virksomhederne gør mere ud af at kontrollere kinesiske underleverandører via uanmeldte besøg. Og ret uvant for danske arbejdsgivere anbefaler IMR, at firmaerne hjælper de ansatte med at organisere sig.
For mange år siden diskuterede jeg i radioen med Per Stig Møller. Det var under Schlüter-regeringen, og han var dengang miljøminister. Jeg kan ikke huske, hvad vi snakkede om. Det var sandsynligvis noget med, at de venstreorienterede intellektuelle endnu en gang havde kvajet sig på vores sædvanlige fatale måde. Jeg husker derimod meget tydeligt den snak, vi bagefter havde over en kop kaffe. »Hvorfor er du ikke kulturminister i stedet for miljøminister? « spurgte jeg Per Stig Møller: »Du ville jo være den bedste kulturminister, vi har haft i mange år. « Jeg kan virkelig være skamløst smigrende, når jeg vil. »Det skal jeg sige dig, « sagde Per Stig Møller og tog piben ud af munden: »Budgettet i miljøministeriet er syv gange så stort som i kulturministeriet. Derfor. Der er ikke noget magt i kulturministeriet. « Da Per Stig Møller i foråret blev frataget udenrigsministerposten for i stedet at blive kulturminister, ringede pressen rundt til kunsterne for at høre, hvad de syntes. De var alle sammen glade.