Radikale: Vi skal leve op til Paris-aftalen Ifølge Radikales Ida Auken er det på ingen måde urealistisk at sætte et mål om en reduktion af drivhusgasser på 70 procent. "Der er ingen tvivl om, at det bliver et svært mål at nå. Men de mål, man ikke sætter sig, dem når man aldrig. Det er jo helt uambitiøst ikke at prøve at leve op til Paris-aftalen, så Socialdemokratiet skulle hellere hjælpe os andre med at nå målet i stedet for at sidde og træde på bremsen, " siger Ida Auken. Hun peger på, at klimadebattens betydning hos befolkningen kombineret med initiativer som " skyclean ", hvor man vil halvere dansk landbrugs klimaaftryk, gør, at Radikale har set det muligt at hæve ambitionen om reduktion til 70 procent. Derudover mener hun ikke, at Dan Jørgensen har en pointe, når han anklager Radikales ambition for at mangle tilstrækkelig finansiering. Hvad tænker du, når Dan Jørgensen siger, at I som partier overbyder hinanden på klimapolitikken? "Jeg konstaterer bare, at det var hans formand, der for nyligt stod på tv og sagde, at man ikke skal lave skræmmekampagner.
Ved folketingsvalget i 1924 blev Socialdemokratiet det største parti med 36, 6 procent af stemmerne, og partiet dannede for første gang regering - med Thorvald Stauning som statsminister. [2] Han udnævnte verdens første kvindelige minister, Nina Bang, i samme år - ni år efter at kvinder fik valgret i Danmark. Under den tyske besættelse under anden verdenskrig forblev socialdemokraterne i den danske regering og samarbejdede med den tyske besættelsesmagt. I hele perioden frem til 2001 har Socialdemokratiet med få undtagelser haft regeringsmagten og har dermed præget den danske samfundsudvikling på næsten alle områder. Socialdemokratiet var i hele perioden 1924-2001 Danmarks største parti. Socialdemokratiet dannede senest regering fra den 25. januar 1993 frem til den 27. november 2001 med Poul Nyrup Rasmussen som statsminister. Partiets ungdomsorganisation hedder Danmarks Socialdemokratiske Ungdom (DSU). Partiet er medlem af den internationale socialdemokratiske organisation, Socialistisk Internationale.