Opgørelser over danskernes kødforbrug varierer afhængig af kilder. Det skyldes forskellige forudsætninger og opgørelsesmetoder. Tallene for danskernes kødforbrug spænder vidt, alt efter om det er internationale eller nationale opgørelser. Forudsætningerne og opgørelsesmetoderne for beregningerne er meget forskellige, hvilket er baggrunden for de store forskelle i tallene. Der har ofte været tre forskellige niveauer fremme omkring danskernes forbrug af kød, som der her gøres rede for. Danskerne spiser i gennemsnit 48 kg kød årligt Ifølge beregninger fra DTU Fødevareinstituttet spiser en voksen dansker i gennemsnit 48 kg kød årligt. Beregningerne er lavet på baggrund af kostundersøgelser hos danskerne, og omfatter okse-, svine- og fjerkrækød. En mand spiser i gennemsnit 60 kg, og en kvinde spiser 38 kg. Disse tal omfatter kun den mængde kød, som reelt bliver spist. Den indkøbte mængde er større, men en del af kødet ryger i skraldespanden eller går på anden måde tabt ved distribution, tilberedning, osv., og er derfor ikke med i disse tal.
»Hvis du siger til mig, at du har spist hakkebøf, så ved jeg, at du ikke bare har spist kød, men du har spist noget til. Du kan have spist ærter, gulerødder, grøn salat, kartofler eller måske ris til. Men uanset hvilke grøntsager, du spiser til, så er det stadig hakkebøf, du har spist, « siger Lotte Holm. »Selvom du bytter ærterne ud med gulerødder, så er det stadig hakkebøf. Men hvis du bytter oksekødet ud med hakket svinekød, så skifter retten navn til krebinetter, fordi det er kødet, der definerer retten, « fortæller hun. Danskerne spiser mest svinekød Danskerne spiser mest kød fra svin, mens okse- og kalvekød indtager andenpladsen. Forbruget af fjerkræ har dog været stigende, hvilket ifølge kostvaneforsker Sisse Fagt kan tilskrives lørdagskyllingens indtog i 70erne, der gjorde det nemmere at spise fjerkræ. Stort kødindtag er unødvendigt Det store danske kødforbrug er dog ikke så godt, som man troede tilbage i 1800-tallet. »Ud fra et ernæringsmæssigt synspunkt spiser gennemsnitsdanskeren for meget kød, « siger Sisse Fagt.
Men det er jo sværere at erstatte en flæskesteg og en bøf, og det kommer heller ikke til at ske. Men vi kommer måske til at se en situation, hvor vi spiser det langt mindre hyppigt", siger hun. Og det falder godt i tråd med de tanker, man gør sig hos en af de helt store internationale kødproducenter, Danish Crown. "Vi tror på, at der altid vil være brug for kød, men at det skal være det bedste kød, forbrugeren får, og det skal være klimavenligt produceret", siger Monica Klepp Bjerrum, bæredygtighedsdirektør i Danish Crown, og fortæller, at virksomheden er i gang med en bæredygtighedsrejse, hvor målet er at levere bæredygtigt kød til verdens forbrugere i 2030.
Produktvejen er den ene og handler om nye produkter uden animalsk indhold såsom havremælk, plantefars, postejer og alternativer til æg. "Den vej er drevet af teknologien, hvor producenterne konkurrerer om at fremstille produkter, som ikke stammer fra dyr", siger Lars Aarup, som ikke mener, at det er den brede vej. "Den brede vej går i retning af at bruge de råvarer, vi kender, på en anden måde. Hvor man for en generation siden altid spiste sig mæt i kartofler, ris eller pasta, omfatter det nu også rodfrugter, kål, bønner og linser, som fylder mere i måltiderne nu", siger han og sammenligner det med det indiske køkken, bare med mindre kød og danske råvarer. Similiprodukter eller grøntsager Sisse Fagt håber, at Lars Aarup får ret i, at fleksitarerne bytter kødet ud med grøntsager i stedet for med similiprodukter såsom plantefars og mandeldrik, der ligner henholdsvis kød og mælk, men ikke er det. "Ud fra et sundhedssynspunkt skal vi bytte kødet ud med grøntsager", siger hun og understreger, at der findes masser af plantebaserede produkter, som ikke er specielt sunde, blandt andet på grund af et relativt højt indhold af mættet fedt.