Vi anbefaler kraftigt, at du kontakter Indfødsretskontoret ved Udlændinge- og Integrationsministeriet for at sikre, at du vedlægger korrekt dokumentation. Manglende dokumentation kan resultere i forsinkelse eller afslag på din ansøgning om bevarelse af dansk indfødsret. Vi gør opmærksom på, at hverken den danske ambassade i Canada eller de danske konsulater kan gøres ansvarlig, hvis din ansøgning forsinkes eller afvises som følge af mangelfuld dokumentation. Step 3: Send ansøgningen Ansøgningsskema og medfølgende dokumenter kan sendes direkte til Indfødsretskontoret ved Udlændinge- og Integrationsministeriet på følgende adresse: Indfødsretskontoret Udlændinge- og Integrationsministeriet Slotsholmsgade 10 DK-1216 København K Denmark Du kan også sende din erklæring gennem den danske ambassade i Canada eller et af de danske konsulater. Hvis du vælger at sende din erklæring på denne måde, skal vi gøre opmærksom på, at du skal betale et ekstra administrationsgebyr der, hvor du indleverer din erklæring.
For mere information kontakt Familieretshuset: Telefon: +45 72 56 70 00 Danskere født i udlandet Den generelle regel er at danskere født i udlandet, som udgangspunkt mister deres statsborgerskab, når de bliver 22 år medmindre, den pågældende bliver statsløs. Dog er der mulighed for at bibeholde sit danske statsborgerskab, hvis man opfylder visse betingelser: Hvis den pågældende inden det fyldte 22. år har haft bopæl i Danmark(Kan dokumentere at have haft opholdsadresse i Danmark i mindst 3 sammenhængende måneder). Hvis den pågældende inden det fyldte 22. år har haft ophold i Danmark, der tyder på samhørighed med Danmark(Kravet om ophold er ifølge Udlændinge- og Integrationsministeriets praksis opfyldt, hvis ansøgeren før det fyldte 22. år samlet har opholdt sig mindst 1 år i Danmark). Det bemærkes, at sagsbehandlingstiden i sager om bevis og bevarelse af dansk statsborgerskab er på 12 måneder regnet fra ansøgningens modtagelse i Udlændinge-, Integrationsministeriet. Derfor bør ansøgninger om bevarelse af dansk statsborgerskab indgives i god tid, som udgangspunkt mellem det fyldte 20. og 21. år.