Fra mandag er det igen tilladt at løfte vægte i fitnesscentrene. Regeringen og Folketingets partier blev lørdag enige om, at indendørs idræts- og foreningsliv kan genåbne. Det gælder blandt andet svømmehaller og træningscentre. Det sker som en del af fase 3 i genåbningen af samfundet. Direktør i Local Fitness Kaare Solhøj Dahle er glad for, at fitnesskæden igen kan åbne, men det ændrer ikke på, at han overordnet er stærkt utilfreds med regeringens håndtering af coronakrisen. Ligesom ved tidligere genåbninger kommer retningslinjerne nemlig først i sidste øjeblik. – Vi er selvfølgelig godt tilfredse med, at vi igen kan få lov at åbne. Men det er jo lige så håbløst, som det plejer at være med regeringen, at retningslinjerne først kommer mandag, siger Kaare Solhøj Dahle. – Jeg er på ingen måde tilfreds. Jeg synes, at det har været en skandale siden marts, tilføjer direktøren. Han forstår ikke, at det for eksempel har været muligt at tage i byggemarkederne, mens fitnesscentrene skulle holde lukket.
- Jeg ville gerne have at vide, hvad mit CPR-nummer skulle bruges til og fik svaret, at Local Fitness gerne vil vide, hvem der bruger deres centre. Men jeg har jo et navn, siger Jørgen Olesen. Sådan gør andre Forum Faaborg Fitness oplyser, at man her ikke kræver CPR-nummer af medlemmerne. Man forlanger, at medlemsbetalingen foregår via PBS, men at det er medlemmet selv, der tilmelder sig til PBS. Hos Dansk Fitness på Lagonis Minde behøver man ikke at opgive fuldt CPR, hvis man betaler kontant. Fuldt CPR kræves dog, hvis betalingen skal tilmeldes PBS. Frygter datamisbrug Jørgen Olesen har professionelt beskæftiget sig med edb og datasikkerhed i sit arbejdsliv, og han har en principiel modstand imod at give sine personfølsomme oplysninger væk på den måde. - Når du har en persons CPR-nummer, har du den entydige nøgle til den persons identifikation. Den nøgle har en værdi, når det handler om misbrug. Oplysningen kan misbruges, og det er det, jeg frygter, siger han. Jørgen Olesen mener, at vi som borgere aktivt skal forholde os til det voksende misbrug af data, som florerer i øjeblikket.
pynt "Mors Dyt", "Ham selv" eller "O Jante". Opfindsomheden har været stor, når danskerne skal finde på et budskab, som kan stå på de såkaldte ønskenummerplader frem for de klassiske bogstaver og tal. Det har været muligt fra starten af 1990'erne, hvor interessen var stor for at betale for de helt personlige nummerplader. Men den ser nu ud til at være toppet og ligger på et stabilt og mere beskedent niveau. Det viser en opgørelse, som Motorstyrelsen har lavet for avisen. Et kig efter årtusindeskiftet viser, at antallet toppede i 2007 med 969 sæt ønskeplader til biler og motorcykler i 2007. Tallet er nu faldet til omkring 300 eksemplarer de seneste par år. Det er ikke meget i forhold til, at der indregistreres omkring 200. 000 nye biler om året - og cirka tre gange så mange brugte. Der er flere årsager til faldet. Priserne for pladerne fik nemlig et løft op i netop 2012, mens især internettets fremmarch har bragt flere konkurrerende kanaler på banen til dét at få opmærksomhed på en nummerplade, hvor både private og virksomheder har kunnet købe sig til de specielle nummerplader.