Timeproduktiviteten i forhold til USA og Vesteuropa Vækst spænd ca. 1 pct point per år siden midt 90'erne Timeproduktiviteten i forhold til USA i markedsservice BUNDLINJE 1 • Problemet er at Danmark (sammen med Europa) er faldet tilbage, produktivitetsmæssigt, i forhold til USA • Acceleration i US, der udebliver i Europa • Udspringer hovedsageligt af markedsservice • Nyttigt input til "håndtagsdiskussion". Er "faktor X" vigtig? • Er vi og Europa relativt ens i forhold til "faktor X", men anderledes end USA? • Hvorfor skulle "faktor X" være blevet vigtig (særligt for service og) siden midten af 1990'erne (hvor konvergensen jo hører op)? Hvorfor har Danmark tabt så mange industriarbejdspladser? Kilde: Tænketanken Kraka, baseret på data fra Danmarks Statistik. Hvad driver denne langsigtede udvikling (og at den tager fart • "for nylig")? • Over længere perioder følger lønudviklingen produktiviteten. • Simpel mekanisme: virksomhedens overlevelse og evne til at tiltrække arbejdskraft • Forbigående kan mekanismen sættes ud af kraft forringet løn-konkurrenceevne (hvis løn>produktivitet) • Men når "festen" er forbi vil beskæftigelsen (gradvist) tilpasse sig og genskabe linket mellem lønninger og produktivitet Konsekvenser: Øget produktivitet øger altså efterspørgslen efter arbejdskraft på længere sigt.
Den danske uddannelsespolitik har længe været båret af en ambition om at skabe øget social mobilitet, mindske social ulighed og sikre alle lige adgang til det gode liv. Uddannelser er således tænkt som institutioner, der skal skabe lige muligheder for alle - uanset social baggrund. Men hvordan indretter vi uddannelsessystemet, så det sikrer alle lige muligheder i livet? Uddannelse, uddannelse, uddannelse… De seneste årtier har vi været vidne til en uddannelsesekspansion, hvor uddannelsessystemet har vokset sig større såvel horisontalt som vertikalt. Det består i dag af mange forskellige uddannelsesretninger inddelt i flere niveauer og hierarkisk ordnede trin. Samtidig er der sket en kraftig vækst i befolkningens uddannelsesniveau. Stadigt flere uddanner sig og fortsætter længere i uddannelsessystemet end tidligere. Denne udvikling har skabt en ugunstig beskæftigelsessituation for personer, som af forskellige årsager ikke formår at fuldføre en uddannelse. Ufaglærte står med færre chancer end før for at få et arbejde — selv ufaglært arbejde — idet der på samtlige arbejdsniveauer er trængt faglærte ind med uddannelsesniveauer højere end hos dem, som ellers hidtil har kunne varetage de pågældende arbejdsfunktioner.