Hyppigheden stiger 4 gange, når man bliver ældre end 65 år. Kilde: Sårbehandling koster milliarder Man skønner, at de samlede udgifter fra samfundet til sårbehandling årligt beløber sig til 2 milliarder kroner. Hertil skal lægges tabt arbejdsfortjeneste, lidelser og forringet livskvalitet. Kilde:
Ældre heler langsommere Alder har både en indflydelse på arvævsdannelsen og risikoen for at få sår i det hele taget. – Jo ældre du er, jo mere vil du også lide af åreforkalkning, hvor blodtilførslen til eksempelvis benene vil være begrænset. Det går langsommere med at pumpe blodet op til næste veneklap, og dermed er det sværere at få blodet væk fra hævelsen. Hvis en 85-årig støder benet ind i dørkarmen og får et sår, kan det være meget længe om at hele op. Det kan tage uger og endda flere måneder, hvorimod et barn i samme situation typisk vil hele op i løbet af et par dage, udtaler Henrik Friis. Noget andet, der kan medføre mindre blodtilførsel til især større sår, er rygning. Rygning bevirker, at blodkarrene trækker sig sammen og giver iltmangel til såret. Derfor får du som patient også altid at vide, at du skal stoppe med at ryge før en planlagt operation. En folkesygdom At have et sår kan betragtes som en folkesygdom, idet beregninger tyder på at mellem 30. og 40. 000 mennesker i Danmark til stadighed skønnes at have et større sår.
Forside » Viden om førstehjælp » Et sår skal holdes fugtigt Mange mennesker har hørt det gamle husgeråd om, at et sår skal have luft for at hele bedst. Dette er imidlertid ikke korrekt. Der er videnskabelig evidens for at anvende fugtig behandling af sår. Fugtig sårbehandling handler om at gøre: Et vådt sår til et fugtigt sår Og et tørt sår til et fugtigt sår Fugtig sårbehandling giver optimale forhold fordi: Alle celler behøver fugt til livsprocesser. Fugtighed fremmer afstødning og nedbrydning af dødt væv. Fugtighed fremmer granulationen (dannelse af nyt væv). Epitelcellerne (celler der danner hudoverfladen), som vokser indefra sårrandene, "glider" bedst på en fugtig overflade. Tør forbinding hænger fast i sårbunden, og når den fjernes, ødelægges det nydannede væv. De fleste sår kan behandles med vask i rent vand 1-2 gange dagligt (vælg parfumefri sæbe, hvis det er nødvendigt med sæbebrug) – i begyndelsen gerne med svamp, så man får fjernet det døde væv. Efter vask skal såret skylles omhyggeligt med lunken vand for at fjerne evt. sæberester.
Smerten forsvinder efter cirka et døgn, men hvis huden strækkes, mens såret heler, så kan den brændende smerte vende tilbage. Afhængig af hudafskrabningens dybde kan der opstå blødning. Huden indeholder mange blodkar, og specielt ved dybere skader vil det bløde. Områder som ansigtet indeholder mange blodkar, og her kan selv mindre skaderbløde meget. Selv om det ser voldsomt ud, så vil blødningen normalt stoppe af sig selv efter fåminutter. Hvordan behandler man hudafskrabninger? De fleste mindre hudafskrabninger kan man behandle derhjemme med vask, plaster og anden sårbehandling. Husk at vaskehænderne grundigt, før du behandler et sår for at undgå, at der går betændelse i såret. Sådan behandler du en hudafskrabning: Stop blødningen Hvis blødningen ikke stopper af sig selv, kan man presse en ren bandage eller klud mod området, og holde sårstedet højt til det stopper med at bløde. Hvis blødningen ikke stopper, skal man kontakte læge. Rens såret Vask såret grundigt med rindende lunkent vand eller isotonisk saltvand.
Hudafskrabninger er et meget almindeligt sår. Det er ofte mindre, overfladiske skader i huden, man kan behandle derhjemme med vask og sårpleje. Selvom sårene ikke er alvorlige, er de tit forbundet med smerter. Har man fået en hudafskrabning på et større hudområde, bløder det kraftigt, er der synlige sener og knogler eller tegn på infektion, så bør man søge læge. Hudafskrabninger er nogle af de mest beskidte sår, man kan få, og det giver altid en risiko for infektion. Hvis det er mere end 10 år siden, man har fået en stivkrampevaccination, så skal den derfor fornys, når man har fået en hudafskrabning. Hvad er en hudafskrabning? Huden består af tre lag - overhuden, læderhuden og underhuden. En hudafskrabning er en meget almindelig sårtype, som de fleste har oplevet. Den opstår, når et eller flere af hudens lag skrabes af. Hudafskrabninger er ofte forurenet med snavs og grus. Den største risiko ved denne type sår er derfor, at der kan opstå betændelse i såret. Ved en hudafskrabning oplever man ofteen dunkende og brændende smerte, da nerver i læderhuden bliver påvirket.
Annonce (læs videre nedenfor) Hvornår skal man kontakte lægen? Selv omen hudafskrabning er et almindeligt og ofte harmløst sår, så skal du alligevel kontakte lægen, hvis: man ikke er stivkrampevaccineret indenfor de seneste 10 år. såret er dybt eller snavset, og den sidste stivkrampevaccination blev givet for mere end 5 år siden. Her vil lægen som regel anbefales en ny dosis. hudafskrabningen dækker større hudområder såret er dybt det bløder kraftigt der er synlige sener eller knogler der opstår tegn på infektion med smerte, rødme, hævelse eller varme. der er fremmedlegemer (for eksempel sten, grus mm. ), man ikke selv kan fjerne. du er i tvivl og har brug for rådgivning Sidst opdateret: 10. 07. 2015
Hvis såret er meget bredt, skal det syes, og så bør du kontakte skadestuen. Men hvis det virker til, at såret hverken er særligt bredt eller dybt, og blødningen standser relativt hurtigt, behøver du generelt ikke at søge hjælp, forklarer han. For både kroniske og akutte sår handler det efterfølgende om at undgå, at der går infektion i såret. Det gøres ifølge Henrik Friis ved at holde øje med følgende faresignaler: – Infektion i såret viser sig ved rødme, varme, hævelse, smerte og nedsat bevægelighed, hvis såret er over et led. I disse tilfælde kan du overveje at søge læge. Til gengæld er det normalt ikke et tegn på infektion, hvis såret væsker. Det betyder bare, at såret er koloniseret med bakterier, men det er ikke flere bakterier, end kroppens eget immunforsvar kan håndtere. Plaster eller ej? Når børn har fået en hudafskrabning, kan et plaster med Mickey Mouse i mange tilfælde stoppe gråden, men hvornår gavner plaster, bandage eller ingenting mest? – Brug af plaster er lidt et tveægget sværd.
Det kan man købe på apoteket. Skift plasteret en gang dagligt og hvis der er sivet væske gennem forbindingen. De første dage er det normalt, at såret væsker med klar vævsvæske. Hvis der derimod kommer rødme og gul/hvid væske, er der tegn på infektion. Hold såret rent, mens det heler. Sårheling Huden vokser ind fra siden samt fra hudøer i sårområdet. Såret heler over cirka to uger afhængig af størrelse og dybde. Under sårheling kan man opleve, at det kløer, men er dog vigtigt at undgå at klø i området, da det forsinker sårhelingen og kan medføre infektion. Undgå at pille i såret, da det bryder såret op og kan give infektion og større ar. Observation De første dage efter skaden skal du holde godt øje med såret for at undersøge, at der ikke opstår infektion. Ved smerte, rødme, hævelse eller varme i sårområdet er der tegn på infektion. Hvis infektionen har bredt sig, kan man opleve rødme, der breder sig ud fra området, hævede lymfeknuder og mere sjældent feber. Ved tegn på infektion skal man kontakte læge.