Hus Forbis sekretariat Telefonnummer: 8993 7474 Åbningstid: Telefonisk hverdage 8. 00 – 10. 00. Huset er åbent for gæster 9. 00 – 14. 00. Vi beklager ventetid ved telefonen disse dage. Store dele af personalet er hjemsendt på grund af coronavirussen. Vi er nemmest at træffe mellem kl. 8 -10 på hverdage. Henvender du dig vedrørende donationer af tøj, så vil vi gerne opfordre til at du tager kontakt til lokale varmestuer og væresteder, se fx vores distributører, og hvis I København så Morgencafé for hjemløse – Hjælperiet. Er du studerende eller skoleelev og henvender dig vedrørende et interview, et projekt eller kontakt til en hus forbi sælger, så sætter vi stor pris på, at du tænker på os i denne forbindelse, men vi kan desværre ikke imødekomme de utroligt mange forespørgsler, som vi får. Derfor henviser vi til, at du ringer til en af vores sælgerrådgivere. Deres nummer kan du finde her. Hvis du ønsker et interview med en af vores medarbejdere, kan du sende en mail til os med dit telefonnummer, og så vil vi vende tilbage til dig.
Abonnement incl støttemedlemskab Her får du avisen leveret til døren hver måned. Du bliver samtidig støttemedlem af Foreningen Hus Forbi. Et støttemedlem har ikke stemmeret på generalforsamlingen. Et standard abonnement koster 600 kroner om året. Forsendelse er inkluderet i prisen. Abonnement incl støttemedlemskab og donation Her får du avisen leveret til døren hver måned. Du bliver også støttemedlem af Foreningen Hus Forbi. Et støttemedlem har ikke stemmeret på generalforsamlingen. Derudover støtter du foreningens aktiviteter med 200 kr. Donationen på kr. 200 er fradragsberettiget og vil derfor blive indberettet til SKAT, hvis du angiver dit i tekstlinien på indbetalingen. Et støtteabonnement koster 800 kroner om året. Forsendelse er inkluderet i prisen. Institutions-abonnement incl støttemedlemskab Et institutions-abonnement (virksomheder, biblioteker m. m. ) med 10 eksemplarer af hvert nummer koster 3. 000 kr om året. Man bliver samtidig støttemedlem af Foreningen Hus Forbi. Som støttemedlem har man ikke stemmeret på generalforsamlingen.
Hus Forbi har omkring 3000 registrerede sælgere over hele landet. Nogle er hjemløse, andre er tidligere hjemløse – og alle er socialt udsatte. Fælles for dem er, at de selv har valgt at sælge Hus Forbi. På denne side kan du se, hvordan et GYLDIGT SÆLGERKORT ser ud, og du kan se billeder af det tøj, som sælgerne får udleveret 2 gange om året. Tøjet, eller sælgeruniformen, er meget centralt i Hus Forbis arbejde. Dels fordi størsteparten af overskuddet fra avissalget bliver brugt på tøj, og dels fordi uniformen styrker fællesskabsfølelsen og giver en stærk identitet til sælgerne. Her kan du kontakte Sælgerrådgiverne Se billede → Regler for god opførsel Hvis man vil være sælger, skal man henvende sig til Hus Forbis sekretariat eller til en af Hus Forbis distributører. Her bliver man sat ind i Hus Forbis regler for sælgere, som bl. a. omfatter et kodeks for, hvordan man opfører sig som sælger på gaden. Det er for eksempel ikke tilladt at optræde påvirket af alkohol eller stoffer, mens man sælger – ligesom at man skal respektere, at kunderne siger nej tak til at købe avisen.