Men som vores føromtalte Anna måtte sande: Det er ikke altid nødvendigt at "gøre som vi plejer". Derfor står jeg nu med hæklenålen fremme, parat til at prikke hul på den myte, der handler om, at vi enten skal efterårsgrave, tage turen om foråret med to spadestiks dybde, eller et par ture frem og tilbage med fræseren. Jeg ved godt, at det er sagt før forskellige steder, men her i HAVEFOLKET vil vi gerne bidrage til at gøre det, der "virker" frem for det vi "plejer". Desuden får vi jo så tid og energi til alt det sjove. Ikke dårligt! HVORFOR NU DET? Jo, vi må lige diske op med nogle argumenter. Jorden klarer sig bedst, hvis den er uforstyrret, og jordens forskellige levende organismer (orme, biller, skolopendre og andet kryb) selv kan omdanne nedfaldne blade til jord. Det er det, vi kalder naturlige processer, og de har nu en gang den længste "erfaring". Begynder vi at grave og fræse sker der det, at vi laver "uorden" i de naturlige processer. Vi fræser måske ormene over i flere dele, og så er de ikke til nogen nytte.
Vi guider dig igennem vores services, og finder den løsning, der matcher dine behov og vaner bedst. Opkaldet er uforpligtende, og du binder dig ikke til noget.
Der er i princippet intet i vejen for, at man kan bruge en fræser til at klargøre jorden i køkkenhaven. Men på et punkt er håndredskaber altså bedst: de drives udelukkende af vores energi. Her tænkes ikke mest på forurening fra brændstoffet, selv om det selvfølgelig også er væsentlig. Pas på krummestrukturen Så længe man bruger håndredskaber er der ingen fare for, at man ødelægger den gode jordstruktur. Det er der derimod stor fare for, når man får motorkraft. Man kører og kører, og jorden fræses til helt fint »mel«. Dermed slås den krummestruktur itu, som jordens regnorm, smådyr og mikroorganismer har skabt. I stedet skabes en kunstig, meget fin jordstruktur, som falder sammen ved første regnskyl. Har man sået, er der stor fare for, at frøene ikke spirer, da de mangler ilt. En sådan jord har ikke alle de små og store hulrum, som skal indeholde henholdsvis vand og ilt. Brug fræseren med måde Det er vigtigt ikke at ødelægge den gode jordstruktur. Foto: Heine Refsing Hvis man kan styre sit forbrug af fræseren og erstatter fræsning med kultivering, er det ok at bruge en fræser til jordbearbejdningen.
Blot skal man huske, at jorden ikke skal fræses før den er tjenlig. Også på det punkt er fræseren farlig, da det er lettere at fræse i en jord, som ikke er bekvem, end det er med en håndkultivator. Prøv evt. først om jorden »falder godt« for et håndredskab. Man skal heller ikke fræse kompost dybt ned, selv om det er meget let. Kompost skal tilføres i de øverste 4–5 cm jord.
Benyt i stedet særlig mikrobølgeovnsfilm. Tallerkener og skåle af melamin tåler heller ikke opvarmning i mikroovn og kan ligeledes frigive uhensigtsmæssige stoffer til maden, når det varmes op. Smør sprutter meget, når det smeltes i mikrobølgeovnen. Du kan dog sagtens opvarme det, men kun ganske kort – og altid i en skål med høje sider, så det kan tildækkes med et stykke køkkenrulle. Derved opfanges fedtstænkene og en større rengøring kan undgås.
Vi "løfter" også spiredygtige frø op til overfladen, hvor der er lys, hvorefter ukrudtet for alvor sætter ind med sine "angrebsstyrker". Det er den korte forklaring. UNDTAGELSERNE: HVORNÅR ER DET SÅ GODT AT GENNEMGRAVE? Når det så er sagt, kan der være undtagelser, hvor det kan være godt at grave jorden igennem, før vi sår og planter. Én af dem er, at jorden kan forbedres ved at vi vender det ned i den, som den selv mangler for at være frugtbar. Og hvad er det så jord kan mangle? Det kunne være kalk, ler eller organisk materiale (kaldet humus – ikke at forveksle med den lækre kikærtemos med to m'er). I denne uge kan du høre mere om måden, du kan forbedre din jord på. Vi bruger de "brede penselstrøg" her, for at det ikke bliver for nørdet. Har du brug for at være præcis, vil vi anbefale dig at konsultere en havekonsulent, der har forstand på jordforbedring. Men lad spaden stå i dit haveskur, og drop overbevisningen om, at man altid skal gennemgrave et bed inden det kan tages i brug. Du kan nøjes med at køre en håndfræser eller rive igennem med let hånd, en elektrisk gør i langt de fleste tilfælde mere skade end gavn.
390, 00 kr. Lækker daybed - hvor man rigtig kan slænge sig... Winston Daybed, 12. 995 kr. Loftlampe med skærm af stof og fransk flet, 5. 280 kr. Sidebord i smuk og enkel konstruktion, Le Roi, 3. 999 kr. Komfortabel lænestol med armlæn, Kilroy Linnea lænestol, 2. Nomad Chair er en nordisk fortolkning af den traditionelle marokkanske kurvstol, Nomad Chair, 7. 499 kr. I videoen her kan du se, hvordan man håndfletter fransk flet. Se, hvad vi ellers skriver om: Boligindretning
Mange myter overlever i haveverdenen, og én af dem er, at man skal gennemgrave og/eller fræse sin køkkenhave inden såning. Hør her, hvorfor du godt kan springe det led over. TEKST & FOTO: MARIANNE Jeg begynder lige et helt andet sted. Ved den lille anekdote om mormor Anna, der altid skærer enderne af skinken, inden hun sætter den i ovnen. Da hun af sit barnebarn bliver spurgt om hvorfor, ser Anna kort ud i luften frem for sig og svarer så: "Det har vi jo altid gjort". Anna tænker efter og kommer i tanker om, at det var fordi ovnen i hendes mors, ja også i hendes mormors hus var en ret lille ovn. Meget minde end hendes egen. Så nu var der faktisk ikke rigtig nogen grund til at gøre det mere. Men det sad i fingrene, det havde hun lært, sådan var det bare. Indtil "nu", altså. Og sådan er det jo med rigtig megen viden, særligt i havekredse. Det meste af den samlede viden om haver og havebrug er jo blevet til sådan – ved mundtlig overlevering fra generation til generation. I mine øjne er noget af al herligheden ved at dyrke haver, at vi alle indgår i en eller anden form for kulturhistorisk "familie", der deler glæden og høster "afgrøderne" – både i haverne og af århundreders videnoverførsel.