I Tyskland og Østeuropa spøger fortiden I Tysklands tilfælde bunder mistilliden i høj grad i historiske grunde. Du ved forhåbentlig, at nazisterne sendte jøder og homoseksuelle i koncentrationslejre, men har du overvejet, hvordan de vidste, hvem de homoseksuelle var? Det gjorde de blandt andet, fordi de havde konfiskeret en forskers registre over de personer, han havde interviewet i forbindelse med sin forskning. Hans emne var homoseksualitet, og derfor havde han navne og adresser på en lang række personer, der identificerede sig som homoseksuelle. Det er et eksempel på, at oplysninger, som var indsamlet med et godt formål – forskning – blev brugt til et ondartet formål, nemlig udryddelse af en minoritet. Tyskland har også minderne fra Østtyskland, hvor der var en høj grad af overvågning af borgerne. Overvågningen blev brugt til at kontrollere befolkningen og sørge for, at eventuelle oprør blev undertrykt. De fleste af landene i Østeuropa har den samme type af minder. Og det er særligt relevant at huske i forbindelse med de nye databeskyttelsesregler.
Hvad kommer databeskyttelsesloven til at betyde for dig? Helt grundlæggende vender forordningen den traditionelle tankegang på hovedet og beder dem, der har oplysninger om andre, om at sætte sig i deres sted. Hvad er det rimeligt, at de udsættes for? Kan man forsvare det, man gør, overfor dem? For selvom man må bruge data til rigtig meget, er det ikke alt, man må gøre. Hvis man for eksempel ikke har en lovlig grund til at bruge oplysningerne, så bryder man loven. Det samme er tilfældet hvis man ikke passer ordentligt på oplysninger, for eksempel ved at have fortrolige oplysninger liggende frit fremme, eller ved ikke at have de rigtige sikkerhedsprogrammer på computeren. Så er det, at der kan falde bøder af en betydeligt større størrelse, end vi har været vant til. Forordningen lægger op til, at vi skal væk fra en tankegang, hvor vi kan eje andres data og gøre med dem, som det passer os. I stedet skal vi tænke, at vi har fået oplysningerne til låns og skal passe godt på dem, så længe vi låner dem.
Det er dog værd at bemærke, at ved renteberegning i virkelighedens verden påvirker også betaling af afdrag, hvordan renten udregnes. Ligesom at det lånte beløb stiger, når renten lægges til, falder det også, når det månedlige afdrag betales. Og som vi så med rentes rente, skal renten altid udregnes ud af det aktuelt skyldte beløb. Derfor skal lånets afdrag også medregnes, når virkelighedens rente udregnes. For at udregne dette bruges en længere, lettere kompliceret formel, som vi ikke vil rode os ud i her, da det mest essentielle i at forstå rentebegrebet, allerede er forklaret med rentes rente. Se også vores andre begrebsforklaringer Afdrag Afdragsfrie lån Annuitetslån ÅOP Betalingsperiode Debitorrente Effektiv rente Etableringsgebyr Fast rente Friværdi Højkonjunktur Inflation Kreditomkostninger Kreditorrente Kreditværdighed Lavkonjunktur Løbetid Morarente Nominel rente Quicklån Renter Restgæld RKI, Ribers Kredit Information SMS lån Tinglysning Variabel rente Ydelse
Renten er et gebyr, der udregnes i procentdele af den lånte kapital, der udover det lånte beløb skal betales tilbage til långiver (kreditor). Det er altså ikke gratis at tage lån. Udover renten, skal du oftest også betale andre gebyrer oveni for at få lov til at tage lånet. Renten bliver hermed en slags pris, som du betaler for at have rettigheden til at varetage kreditors penge i en given periode. Renter opgøres i en procentsats af den lånte kapital (altså regnes der ikke rente af andre gebyrer osv. ) pr. år (eller anden fastsat periode), og prisen for lånet stiger derfor etapevis, for jo længere tid du låner pengene. Et meget simpelt eksempel kunne se således ud: Du har lånt 5. 000 kr., og rentesatsen er 10% pr. år. Tager det dig kun ét år at betale de 5. 000 kroner tilbage, vil dit lån komme til at se sådan ud. 5. 000 kroner * 1, 10 = 5. 500 kroner Dette år lyder renten altså beløbsmæssigt på 500 kroner efter ét år. Hvis det derimod tager dig to år at tilbagebetale lånet, ender du med at skulle betale 500 kroner mere for lånet – og du skal i alt betale 6000 kroner tilbage til långiver.
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi Spring til navigation Spring til søgning Denne artikel er oprettet af botten PalnaBot ud fra en ekstern database. Den kan derfor have sproglige fejl eller mangler. Denne skabelon kan fjernes efter kontrol af indholdet. Man skal ikke skue Hunden paa Haarene Overblik Originaltitel Synes og være, A sweet deceiver Genre kortfilm Instrueret af Sofus Wolder Manuskript af Harriet Bloch Medvirkende Luzzy Werren, Carl Schenstrøm, Peter Jørgensen, Charles Willumsen Fotografering Louis Larsen Udgivelsesdato 1914 Oprindelsesland Danmark Tekniske data 400 meter 35 mm Stum Links på IMDb på i DFI's filmdatabase Information med symbolet hentes fra Wikidata. [ redigér på Wikidata] Man skal ikke skue Hunden paa Haarene er en kortfilm instrueret af Sofus Wolder efter manuskript af Harriet Bloch. Handling [ redigér | redigér wikikode] [1] Referencer [ redigér | redigér wikikode] ^ Denne beskrivelse stammer fra Det Danske Filminstituts Filmdatabase. Eksterne henvisninger [ redigér | redigér wikikode] Man skal ikke skue Hunden paa Haarene på Internet Movie Database (engelsk) Man skal ikke skue Hunden paa Haarene på Filmdatabasen Man skal ikke skue Hunden paa Haarene på Stub Denne artikel om en dansk film er kun påbegyndt.
Du ser her, hvordan dine låneudgifter stiger med tiden. I dette eksempel viser den mest simple renteberegning, og giver kun en idé om, hvordan rentebegrebet fungerer. I virkeligheden er det mere kompliceret, da endnu to faktorer skal regnes ind i rentens regnestykke: Rentes rente For hver gang renten lægges oveni, stiger det lånte beløb. Næste gang skal renten altså udregnes af et højere beløb end sidste gang. Her bruger vi formlen for rentes rente, hvor tillagte renter hele tiden medregnes. Hvis vi bruger samme eksempel, som da vi prøvede med simpel renteberegning, vil første år være det samme. Andet år ser det fulde beløb således ud: 5. 000 kroner * 0, 10^2 = 6. 050 kroner Nu lyder det fulde beløb altså på 6. 050 kroner efter 2 år og ikke 6. 000 kroner. Det er, fordi renten andet år udregnes af startlånebeløbet plus renten fra det første år. Tredje år vil renten ligeledes blive udregnet af startbeløbet plus renterne fra de to forrige år, og således fortsætter det. Dette udtryk kaldes rentes rente, og det viser et reelt billede af, hvordan renten udregnes og fungerer i virkeligheden.
De digitale fodspor bliver til data, som kan bruges til mange forskellige ting. Nogle af dem er decideret ondskabsfulde, som hvis en hacker bruger dit CPR-nummer til at oprette kviklån i dit navn. Andre er egentlig bare praktiske, som når du med det samme kan få svar på din ansøgning om SU, fordi systemet allerede har de oplysninger, det skal bruge, uden at du skal sende tyve forskellige dokumenter ind. Eksistensen af data er altså ikke et problem i sig selv – det kan brugen af dem derimod godt være. Kan man stole på staten? I Danmark har vi i høj grad tillid til staten og til hinanden. Vi stoler på, at staten ikke misbruger de oplysninger, de har om os, og derfor giver vi også uden de store overvejelser lov til, at staten får adgang til alle de oplysninger, de gerne vil have. 'Hvis man ikke har gjort noget galt, har man jo ikke noget at skjule' er et argument, som tit bliver brugt, når emnet bliver debatteret. Sådan er det langt fra altid, når man kommer udenfor Danmarks grænser. Man skal for eksempel ikke længere væk end til vores naboland mod syd, Tyskland, for at se en væsentlig større skepsis overfor statens brug af data.
2K Reads 148 Votes 23 Part Story Evelyn, TP og Simba er som synket i jorden. James er fortvivlet, Laura og Sara har ikke talt til hinanden siden Sara forbød Laura at kysse Danny. Danny og Sara siger ikke et ord til hinanden da Danny stadig er sammen med Laura. Mathilde ville ikke vælge side så hun trak sig tilbage og havde kun en at støtte sig op af. Nemlige Benjamin, GG er rystet over det hele men holder med Sara. De fire veninder gik fra venner til pludselig at blive fjender. To år er der gået, og de begynder alle at ligne det der skete for deres forældre og deres venner. At blive spildte fra hinanden. *Denne bog er en tre'er, nummer et hedder Det lover jeg og nummer to's navn er, Et løfte. Så jeg råder jer til at læse dem først. Dedikeret til Mathildetea, Laura_Moth, Sararosa_5sos og EvelynDude*
Og det er da ikke så tosset endda.