Aktiv fond – aktiv forvaltning En aktiv fond er som ordet antyder, en aktiv forvaltning. Altså, at der i denne type af fond sidder en person, en forvalter eller manager, som forvalter dine penge. Han eller hun prøver på, at slå markedet. Altså gøre det bedre end hvis du bare havde investeret passivt i hele aktiemarkedet. Kig eventuelt på for at sammenligne manageren mod hans eller hendes kollegaer. Hvordan præsterer han/hun i forhold til "the average manager"? 🙂 Passiv fond – passiv forvaltning En passiv fond, eller en indeksfond, er en fond som passivt følger et indeks. Et indeks er et bestemt antal aktier, det kunne være de 25 mest omsatte aktier i Danmark som sammen danner indekset OMXC25. Når man taler om det danske marked, er det ofte dette man refererer til. I Sverige findes OMXS30, i Tyskland findes DAX. Men indeks behøver ikke kun være fra specifikke lande, det kan også være helt andre ting… som et index med mindre virksomheder (small cap) i Europa, eller virksomheder som arbejder med artificial intelligence.
De har det samme virke – nemlig at foretage gunstige og fordelagtige investeringer med deres medlemmers penge. Den største forskel på de to typer af virksomheder er, hvorvidt de kan låne penge til at investere for. En investeringsforening kan ikke låne penge til at investere for, men kan altså kun bruge de penge, som den har fået ind fra sine medlemmer. Et investeringsselskab derimod må godt anvende fremmedkapital. Det vil altså sige, at et investeringsselskab godt kan booste sine investeringer ved at låne penge til at gøre større investeringer. Investeringer, der går ud over de penge, som aktionærerne har skudt i selskabet. Var denne artikel nyttig? Ja Nej Sidst opdateret: 22/11/2019
Jeg sammenligner en fond A med 1, 8% i ÅOP og en fond B med 0, 4% i ÅOP. Som i kan se i eksemplet (nu er den godt nok klippet lidt af i tabellen, men det er nemt at se når man tester selv) at det giver en forskel på ca 70. 000 kroner i afkast mellem de to fonde. OBS. Nu udgår jeg fra at begge fonde giver det samme afkast. Selvfølgelig kan man investere i en aktivt forvaltet fond med en høj ÅOP hvis de kan give dig et bedre afkast end indeks. Der er dog ingen studier jeg selv har set som viser, at aktiv forvaltning giver det bedste afkast over tid. Det er altid de aktive som "vinder" et enkelt år, men man ved ikke hvilken.. og den aktive fond som vandt sidste år ligger måske i bunden i år… Så på den lange baner er det de passive fonde der vinder. Jeg tror at man skal være utrolig heldig, hvis man skal finde lige præcis den fond som lige i den tidsperiode "over performer" (over indeks). Derudover synes jeg, at man er nødt til at bruge mere tid på sine investeringer – at man skal tage mere ansvar for en aktivt forvaltning af sine penge, fordi man skal følge med, og sikre at de gør deres job!
ÅOP består af: Administrationsomkostninger: Det investeringsforeningen tager for at administrere, eller forvalte, dine penge. En aktiv fonde har næsten altid højere administrationsomkostninger end en passiv fond. Formidlingsprovision: Den indtjening som banken får når den sælger investeringsfonden/afdelingen. Indirekte omkostninger: Kan bland andet være spread (forskellen i købs- og salgskurs) omkostninger når man køber forskellige værdipapirer inde i investeringsafdelingen. Direkte handelsomkostninger: Emissionstillæg og Indløsningsfradrag, når du køber og sælger investeringsfonden. HUSK, ÅOP inkluderer ikke resultatbetinget honorar (provision)! For, at vise hvor meget ÅOP betyder for dit afkast i det lange løb har jeg lavet denne graf fra vores beregner som du finder HER: Du kan selv sammenligne dine fonde og se hvor mange penge i forskel det drejer sig om i det lange løb. Du finder beregneren HER. I eksemplet ovenfor har jeg sat 30. 000 kroner som startbeløb, jeg forventer et gennemsnitlig afkast på 7% (ca det som markedet har givet historisk) og holder investeringen i 30 år.
En anden god ting ved gensidig fond er, at du kan købe det og stort set glemme alt om det, da gensidig fond ledes af fagfolk, der altid arbejder på udkig efter de bedste investeringer. Du vil altid få detaljerede rapporter om den gensidige fond, og du vil altid vide, hvordan din investering gør. I gennemsnit har investeringsforening afkast på omkring 12%. Denne helt slår andre afkast såsom bank besparelse konto mv Åbning af en investeringsforening konto er en forholdsvis let opgave, især hvis du gør det online. Bare tjek forskellige firmaer, der tilbyder dem, lave noget research, og begynde at investere. Jeg undgå at give en egentlig rådgivning, hvor du skal investere dine penge. Den endelige beslutning skal være jeres, derfor holder læse og forske i, og få dig selv uddannet, før man investerer i en investeringsforening. Der er flere meget vigtige ting, du skal overveje, før du starter. Først skal du beslutte, hvor længe du vil eje den gensidige fond. Så skal du beslutte, hvor meget risiko du er villig til at tage, og endelig hvilken kategori af gensidig fond der passer dig bedst.
Det kommer dig især til gode på to måder: En større samlet sum giver dig adgang til markeder, som mindre, private investorer ellers har svært ved at få adgang til. En større samlet sum giver dig mulighed for at sprede risikoen ud på flere aktiver, end hvis du selv skulle investere. En investeringsforening er værd at overveje, hvis: Du ønsker at sprede dine investeringer for at begrænse risikoen mest muligt. Du ønsker at investere i markeder, som private investorer har svært ved at få adgang til. Du ikke selv ønsker at bruge meget tid på dine investeringer. Log på Nordea Investor Klik på fanebladet 'Markedet' Vælg 'Investeringsforeninger' Afgiv din ordre
Ordbog ❯ Investeringsselskab Læsetid: under 2 minutter Vil man gerne investere en sum penge, kan der gøres brug af et investeringsselskab. Så skal man ikke selv vurdere, hvor det er smartest at investere sine penge. Det er så investeringsselskabets opgave. Hvad er et investeringsselskab? Vil du gerne investere en sum penge, kan du gøre brug af et investeringsselskab. Så slipper du for selv at skulle vurdere, hvor det er smartest for dig at investere dine penge. Det klarer investeringsselskabet nemlig for dig. Investeringsselskaberne lever af at investere de midler, som de tilknyttede aktionærer smider i selskabet. Det er typisk i værdipapirer som aktier og obligationer, men der kan også være tale om investeringer i ejendomme eller andet. Hvordan fungerer det i praksis? Rent praktisk foregår det på den måde, at et investeringsselskab får en række midler ind fra de aktionærer, som gerne vil være en del af investeringsselskabet. De penge, som aktionærerne skyder i investeringsselskabet, bliver brugt til at foretage en række investeringer, som selskabet vurderer vil give et godt fremtidigt afkast.
Ved at sprede du vil betydeligt mindske risikoen. Men, med henblik på at sprede aktiemarkedet du skal bruge en masse penge til at investere. For eksempel, vil du nødt til at købe aktier i 10 forskellige virksomheder, helst ikke fra samme branche, at betydeligt mindske risikoen for tab, hvis der sker noget uventet med et af de selskaber, eller nogensinde mere end én. Nå, diversificering er præcis, hvad gensidig fond gør for dig. Og tager det endnu længere, som den gensidige fond kan bestå af forskellige typer af værdipapirer, og ikke kun aktier. For 75% af gensidig fond, kan ingen enkelt sikkerhed være større end 5%. Imidlertid kan resten 25% består af kun én. Så hvad du behøver er at købe aktier i investeringsforening, hvor gensidig fond, der allerede består af mange forskellige værdipapirer såsom aktier, pengemarkedsforeninger, obligationer, nogle gange endda fast ejendom osv. Så dybest set, kan du købe kun én aktie af en gensidig fond, og har en fordel af diversificering. Hvad diversificering giver dig er højere afkast for en given hastighed risiko.
De tre stiftere vidste at der manglede et fornuftigt og langsigtet alternativ til danske formuende personer og familier. Secure Fondsmæglerselskab er derfor resultatet af stifternes principper om god og langsigtet formuepleje bygget på ordentlighed, redelighed og transparens. Derfor er valget af navnet Secure langtfra tilfældigt, der henviser til tryg og sikker forvaltning. Stifterne var overbeviste om, at god og fornuftig rådgivning skulle være funderet i gode risiko-justerede afkast, skræddersyet til de enkelte personer og familier. Hvordan skaber vi værdi For at sikre optimal formueforvaltning, anvender vi i Secure en formuebevarende investeringsstrategi ( Læs om vores investeringsfilosofi). Kundernes formuer bliver således ikke sat på spil i forsøget på at hente hurtige gevinster. Der tages udgangspunkt i velunderbyggede investeringsteorier, når der sammensættes diversificerede porteføljer på tværs af aktivklasser. Udover de traditionelle aktivklasser som aktier og obligationer opnås der spredning ved tillige at investere i alternative investeringer som fast ejendom, private equity, hedgefonde, vedvarende energi m. m.
Coop Bank er medlemmernes bank. Her finder du gennemskuelige vilkår og åbenhed om risiko. Pas godt på dine sparepenge Din opsparing mister værdi, hvis den står for længe til lav rente på din bankbog. Derfor kan det være en god ide at investere. Du kan gøre det helt enkelt i investeringsforeningen Coop Opsparing. Eller du kan vælge selv at stå for at sammensætte dine investeringer i din netbank. Uanset, hvad du gør, så skal du have klar besked – bl. a. om risiko og omkostninger. Det finder du her på siden. Hvad betyder risikomærkningen for mig? Alle værdipapirer har en risikomærkning. Den er enten grøn, gul eller rød. Det er et krav fra Finanstilsynet. Risikomærkningen er et godt værktøj, hvis du selv handler. Du kan altid se risikomærkningen på hvert enkelt værdipapir i din netbank. Risikomærkning Grøn En grøn risikomærkning betyder, at der er meget lille risiko for at tabe hele det investerede beløb, når investeringen holdes til udløb. Eksempler: Danske realkreditobligationer Danske statsobligationer udstedt i DKK og EUR Risikomærkning Gul Her skal du være opmærksom på, at der er risiko for, at du kan tabe dit indskud – helt eller delvist Investeringsforeningsbeviser Aktier, der er handlet på et reguleret marked Erhvervsobligationer, der er handlet på et reguleret marked Risikomærkning Rød En rød risikomærkning fortæller dig, at der er tale om en investering, hvor du kan risikere at tabe mere end dit indskud.