I marken med et kamera - YouTube
Tager billeder med et kamera: fra 1974 - YouTube
Lähetä ystävälle Valitse koko ennen kuin lisäät tuotteen ostoskoriin. Arvioitu toimitusaika: 4-8 työpäivää Tuotteen myy Adlibris 4, 1 / 5 4987 arvostelulla. Et personligt bud på, hvordan man arbejder journalistisk med DV-kameraet. I bogen præsenteres nye metoder for, hvordan man strukturerer og fortæller en tv-historie. Bogen gennemgår teknikken i DV-kameraet og giver råd om, hvordan man laver det gode billede, den fine lyd og den skarpe er ideelt til videojournalister (VJ's), som vil skabe fortællinger med vægt på autenticitet, fremdrift og forløb. Men arbejdet med DV er samtidig kompromisets kunst, og derfor er det afgørende at lære kameraet at kende - både muligheder og begrænsninger. Bogen er et personligt bud på, hvordan man kan arbejde journalistisk med DV-kameraet og samtidig udnytte de fortælletekniske muligheder. I bogens første del præsenteres nye metoder og principper for, hvordan man strukturerer en tv-historie. Teorien suppleres af konkrete eksempler og erfaringer fra arbejdet som videojournalist.
Nogle kamerasystemer placerer lukkeren (en såkaldt centrallukker) inde i objektivet. De fleste kameraer er desuden forsynet med en form for søger, så man kan inspicere det udsnit af motivet, man får med på optagelsen. Nye digitale kameraer har dog ofte ikke nogen egentlig søger, idet man i stedet løbende viser billedudsnittet på en lille skærm bagpå kameraet. Kameratyper til fotografi [ redigér | redigér wikikode] Fotoapparater er blevet udviklet i talrige varianter med forskellige formål for øje. Miniaturekameraet [ redigér | redigér wikikode] Siden begyndelsen har der hele tiden været tiltag til at gøre kameraerne mindre og dermed mere praktiske at transportere med sig. Allerede i begyndelsen af 1900-tallet fandtes der kameraer på størrelse med lommeure og fremkomsten af det lille 110-filmformat i 1972 gav sig udslag i mange små kameramodeller. Miniaturekameraer er kendetegnet ved at være små, lette og simple, men de leverer til gengæld ikke specielt høj billedkvalitet. I dag er mange mobiltelefoner forsynet med et digitalkamera, og det kan ses som den nutidige arvtager.
I de størrelser er det ikke praktisk muligt at erstatte det med en egentlig digital sensor. I stedet kan man få digitale scannerbagstykker, som digitaliserer billedet ved at føre en linjescanner ned over billedplanet efter samme princip som en skanner til papir, men det princip giver kun mening ved stillestående motiver. Digitaliseringen inden for moderne fotografi har af den grund medført et voksende udbud af atelierkameraer tilpasset til mellemformat, som 6×6 cm, hvortil der kan fås sensorbagstykker. Kameratypen er især til teknisk brug og anvendes stativmonteret og i de fleste tilfælde indendørs. Det er opbygget med to rammer monteret overfor hinanden, hvor den ene holder objektivet, og den anden holder filmen. Imellem de to rammer sidder en lystæt bælg, som derved danner filmkammeret. De to rammer kan drejes, flyttes og forskydes i forhold til hinanden, og på den måde kan man foretage mange forskellige perspektivændringer og dreje skarphedsplanet. Disse kameraer kræver en del erfaring men den fotografiske fleksibilitet er uovertruffen.
Herefter begyndte forskellige små-kameraer at dukke op i takt med, at fotografering blev mere udbredt hos almindelige mennesker. Kamera fra 1800'tallet til studiebrug Forografering af levende billeder dukkede op i sin tidligste form i 1887, hvor Eadweard Muybridge fotograferede en hest for at afgøre spørgsmålet om hesten på noget tidspunkt har alle ben fri af jorden på sammen tid i galop; det har den, viste det sig. Denne første registrering af bevægelse blev foretaget med en lang række af kameraer, som hver blev udløst, når hesten passerede. Louis Lumière får i 1894 patent på et egentligt kamera til at optage levende billeder. Også denne form for kamera vinder bred popularitet ved udbredelsen af 8 og 16 mm filmformaterne til hobbybrug. Ved fremkomsten af TV i begyndelsen af 1900-tallet opstår TV-kameraet, som i sin grundopbygning er magen til filmkameraet, men hvor filmen er erstattet af et ikonoskop-rør, et slags " billedrør ", som optager billeder i stedet for at vise dem. De tidlige TV-kameraer krævede meget lys og var derfor forsynet med store objektiver sammenlignet med andre samtidige kameraer.
Alene med et kamera - YouTube
Det professionelle målsøgerkamera med udskiftelige optikker er en kameratype, som endnu ikke tilbydes i ret mange digitale varianter. Spejlreflekskameraet [ redigér | redigér wikikode] Spejlreflekskameraet er kendetegnet ved, at søgeren virker igennem objektivet, så man altid ser motivet fra samme position, som det bliver optaget. Størstedelen af disse kameraer har været brugt med 135-film, men der findes også modeller til større filmformater. De er ofte systemkameraer, og en af de store fordele ved denne kameratype er den store fleksibilitet og udstyrsmængde, der har passet til. De avancerede kamerasystemer havde udskiftelige bagstykker, søgere, matskiver, filmfremføringsmekanisker og objektiver. Ulempen er, at kameraet bliver større, da der skal være plads til spejl og søgerprisme, som ikke er nødvendige på målsøgerkameraer. Spejlreflekskameraet har nu vundet en vis indpas som digital type efter, at prisen på de større digitale sensorer er faldet. Atelierkameraet [ redigér | redigér wikikode] Et atelierkamera har traditionelt brugt storformatfilm, som kan have mange forskellige størrelser, men to hyppige formater er 9×12 cm eller 4×5 tommer.
For alternative betydninger, se Cam. Et kamera (lat. camera, "rum") er et apparat, der benyttes til at affotografere et motiv. Betegnelsen dækker både over kameraer til enkeltbilleder (fotografiapparat) og levende billeder (filmkamera eller videokamera). Ved hjælp af en række linser, kaldet et objektiv, og evt. spejle og prismer ledes lyset ind i kameraet, hvor det belyser et lysfølsomt medium. Dette medie kan enten være en lysfølsom celluloidfilm, en lysfølsom digital billedsensor eller andet. Historie [ redigér | redigér wikikode] Kameraets forgænger var det såkaldte camera obscura, som blev udviklet til at projicere et motiv på en flade, hvorfra man så kunne aftegne det. Disse indretninger kunne have størrelser fra små kasser til hele rum, man trådte ind i. Transportabelt camera obscura Udviklingen af kameraet tog afsæt i camera obscura-apparatet, og de første modeller var kasser af træ med en linse i den ene side og et stykke film i den anden. I begyndelsen af fotografiens udviklingshistorie i første halvdel af 1800-tallet kom der mange nye opfindelser inden for kemien bag optagelse og fremkaldelse, men kameraudviklingen begyndte først at tage fart i slutningen af 1800-tallet, da fotografisk film nu var blevet så praktisk og anvendelig, at alle kunne bruge den.
Elli alene med et kamera| på Hannahs værelse+ makeup look - YouTube