Der er derfor en glidende overgang mellem det normale og det sygelige. Hvor stor er risikoen for en psykisk lidelse? Risikoen for på et eller anden tidspunkt i livet at få en alvorlig psykisk lidelse er omkring 10 procent, nemlig cirka 3 procent for at få en psykose, 3 procent for at få en nervøs lidelse og cirka 3-4 procent for at en svær personlighedsforstyrrelse og/eller misbrug. På et givet tidspunkt er der cirka 50. 000 sindssyge personer. Hvad er årsagen til psykisk lidelse? Psykiske sygdomme forstås idag som et uhensigtmæssigt samspil mellem arvelig (genetisk) disposition og psykologiske, sociale og biologiske miljøforhold under hele livsforløbet, det vil sige fra graviditet, opvækst og senere i livet til alderdommen. Annonce (læs videre nedenfor) De psykiske lidelser Psykiske lidelser inddeles i en forskellige grupper. Organiske tilstande Her er årsagen en kendt hjernelidelse. Ved akutte skadelige påvirkninger optræder der svækkelse af bevidstheden, og man har svært ved at orientere sig i tid og sted (delirium).
Psykiske sygdomme er kendetegnet ved særlige psykiske symptomer, som i meget betydelig grad påvirker helbredstilstand, livskvalitet og social funktionsevne. Symptomerne kan være meget forskellige. Psykoser Ved sindssygdomme (psykoser) optræder der hallucinationer, det vil sige abnorme sanseindtryk på syns-, hørelses-, smags-, berørings-, følesansen samt, vrangforestillinger, det vil sige forestillinger, der ikke stemmer overens med virkeligheden eller desorientering, hvor den syge ikke kender tid eller sted og er usikker over for egne personlige forhold. Der foreligger således en markant realitetsforstyrrelse, og den syges adfærd er klart afvigende fra det normale. Psykiske lidelser Ved andre psykiske lidelser, for eksempel nervøse lidelser, ses symptomer, som i lettere grad findes hos alle mennesker - for eksempel angst, nedsat humør, tvangstanker og overforbrug af alkohol. Det er først, når symptomerne er så udtalte, at de påvirker helbredstilstanden og den sociale funktionsevne, at man kan tale om en psykisk sygdom.