Hun har i forbindelse med sin ph. d. om klasseforskelle i skole-hjem-samarbejdet også oplevet, hvordan de ekstra opkrævninger skaber ulige adgang til klassens sociale liv. »Der er brug for, at skolerne bliver langt bedre til at tage ansvar på det her område. På en eller anden måde er der opstået en gråzone, hvor de her forældrebetalinger har fået lov til at udvikle sig«, siger Maria Ørskov Akselvoll. Budgettet er kommunens ansvar Ifølge folkeskoleloven må skolerne ikke opkræve penge fra forældrene til ting eller materiale, der er nødvendige for den almindelige undervisning. Alligevel bliver forældre bedt om at give penge til ekstra ingredienser til madkundskab, mapper, kasser, legeredskaber til frikvartererne og materialer som maling til skolens emnedage, fortæller lærerne. Skoler må heller ikke opkræve betaling til andet end mad og drikke i forbindelse med lejrture og ekskursioner. Alligevel må forældrene punge ekstra ud, når klassen skal have oplevelser uden for skolen, siger lærerne i undersøgelsen.
For eksempel i forbindelse med at klassen skal på ekskursion i løbet af skoledagen. Det sker på 28 procent af skolerne med forældrebetaling. For Mette With Hagensen er det helt afgørende, at skolerne kun lader forældre stå for køb af småting som blyanter og kladdehæfter, og at skolen i forbindelse med lejrskole begrænser sig til kun at bede hjemmet om bidrag til mad. »Det kan godt være, at det ikke betyder noget voldsomt for langt de fleste forældre at skulle betale for en busbillet, men på sigt kan det blive et opgør med den frie og lige adgang til undervisning«, siger Mette With Hagensen. Forældreformandens modstand retter sig også mod de frivillige klassekasser, som mange klasser bruger til at spare penge op til især sociale arrangementer. Det udvikler sig hurtigt til en glidebane, hvor forældrene betaler til mere og mere, mener hun. »Vi skal kæmpe for flere penge i stedet for at lade forældrene betale ad bagvejen for de ting, som kommunerne burde have skaffet penge til«, siger hun og opfordrer lærerne til at få skolebestyrelserne til at råbe lokalpolitikerne op, hvis budgetterne ikke rækker.
Og tendensen breder sig. Hver tredje af disse lærere oplever, at brugerbetalingen er taget til inden for de seneste to til fem år. Undersøgelsen bygger på svar fra 515 ud af 1. 174 lærere. Artiklen fortsætter under banneret »Det er et kæmpe problem for folkeskolen. Undervisningen skal være gratis, og er den ikke det, er det forbudt«, siger Mette With Hagensen, formand for forældreorganisationen Skole og Forældre. »Det er virkelig vigtigt, at vi holder fast i, at det er gratis at gå i folkeskolen. Hvis man gerne vil betale for sit barns skolegang, kan man sende sit barn på en fri- eller privatskole«. Folkeskolen s undersøgelse viser også, at den skjulte brugerbetaling har konsekvenser for børnene. Hver fjerde lærer på skoler med forældrebetaling har oplevet, at en elev er gået glip af ture og arrangementer, fordi forældrene enten ikke var i stand til at betale eller ikke ønskede at betale. Det får sociolog og forsker ved Roskilde Universitet Maria Ørskov Akselvoll til at advare mod udviklingen.
000 kroner per barn. Her foreslog nogle af forældrene en alternativ løsning, fordi de fandt beløbet for højt. Men turen blev en realitet, og det betød, at en enkelt elev måtte blive hjemme. En tur, der i øvrigt modtog ros fra klassens lærere. »Eksemplet er meget sigende, fordi diskussionen kommer til at køre på forældreintra, hvor det er ekstremt svært at problematisere noget med penge, fordi det er så synligt. Det er jo en offentlig ydmygelse«, siger Maria Ørskov Akselvoll. Hun mener, at skolerne i højere grad bør sætte rammerne for arrangementer ved blandt andet at indføre et princip om, at det ikke skal koste penge. »Skolen skal tage det sociale værtskab tilbage, så det ikke kun bliver op til forældrene at lave de her sociale trivselsarrangementer. Og så er det vigtigt, at de ikke vender det blinde øje til, når forældre foreslår betalinger til arrangementer, men gør det klart for forældrene, at det ikke må forekomme«. Lærerne i undersøgelsen: Det betaler forældre til • Skolefest • Musicals • Teater • Biograf • Bøger • Løb med rundepris, der støtter et godt formål • Hyggearrangementer • Kørsel i forbindelse med ekskursioner • Skolerejser til Bornholm, overnatninger • Musik Camp • Introtur • Bring your own devise • Egne hovedtelefoner skal medbringes til den daglige undervisning • legeting til frikvartererne • Brætspil • Sjippetov • Materialer til emnedage, for eksempel glas, maling, papruller, perler, garn, stof.
Debat Ordet 'fri' betyder i grundloven ikke kun gratis, det betyder også uhindret, jævnfør grundlovens paragraf 74 om borgernes fri og lige adgang til erhverv. Når kommunerne stiller krav om, at forældrene betaler et beløb for børnenes deltagelse i lejrskoler, så er dette ganske i overensstemmelse med såvel grundloven som folkeskoleloven. Forældrene betaler for børnenes ophold under lejrskolen, men de skal ikke betale for børnenes deltagelse i undervisningen under lejrskolen. Der må derfor ikke lægges børnene hindringer i vejen for, at de kan deltage i undervisningen på en lejrskole, der kan således ikke kræves betaling for transport. Artiklen fortsætter under banneret Opholdet under en lejrskole er alene en del af skolens virksomhed, ikke en del af skolens undervisning. Dette fremgår tydeligt af folkeskolelovens paragraf 44, styk 1, 5). Efter denne passus fastsætter skolebestyrelsen principperne for skolens virksomhed, herunder om... lejrskoleophold. Lejrskole er ikke omtalt i folkeskolens regelsæt, det vil sige i de centrale kundskabs- og færdighedsområder i folkeskolen - ej heller i de vejledende læseplaner for folkeskolen, og det er kun udgifterne til skolens undervisning, der påhviler kommunerne jævnfør paragraf 49.