Hvordan den viser sig i samfundet og kulturen, kan du høre om i fem afsnit. I uge 29 har vi premiere på første afsnit af serien 'Elsk mig for evigt'. Det er en personlig historie om angsten for at blive forladt - for, at den du elsker, holder op med at elske dig. Og hvad det kan få et menneske til at gøre. Og har du ikke allerede hørt den, så er der også serien om skibsbranden på Scandinavian Star, der slog 158 mennesker ihjel. Her gennemgår Politiken-journalist Lars Halskov, hvis journalistik også blev til en prisbelønnet tv-serie på DR, den tragiske historie om Skandinaviens største mordgåde. Til sidst kan du også tage Politikens bedste interview, portrætter og reportager med på stranden. I Politiken Longread, som udkommer senere i juli, kan du høre avisens journalister læse nogle af deres bedste artikler op. Hav en smuk sommer. Find os både i vores egen podcast-app, Politiken Podcast, og i iTunes Du lytter til Politiken 3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?
Faktaboks Neil Armstrong født: 5. august 1930 død: 25. august 2012 Neil Armstrong, Neil Alden Armstrong, 5. 8. 1930-25. 2012, amerikansk astronaut, det første menneske på Månen. Den 21. 7. 1969 trådte han ned på Månen med ordene "That's one small step for (a) man, one giant leap for mankind". Neil Armstrong var flådepilot fra 1949-52 og deltog i Koreakrigen. Han blev uddannet som flyingeniør ved Purdue University, Indiana, USA, og siden ansat som testpilot hos NACA, senere NASA, hvor han foretog aerodynamisk forskning og fløj X-15-raketfly og i 1962 udtaget til astronaut. Han var kaptajn på Gemini 8, der i 1966 gennemførte verdens første sammenkobling i rummet, og på Apollo 11, som landede på Månen. Armstrong forlod NASA i 1971 efter at have været vicedirektør. Han blev i 1985 udpeget til medlem af USA's nationale rumkomité og i 1986 næstformand i undersøgelseskommissionen efter Challengerulykken samme år. Han blev senere ansat i et privat flyfirma.
Neil Armstrong døde i lørdags, 82 år gammel. Han var kaptajn på Apollo 11 og det første menneske som satte foden på Månen. Billederne nedenfor er en del af de i alt 122 billeder som blev taget med et håndholdt Hasselblad-kamera under hans og Buzz Aldrins månevandring den 21. juli 1969. De første 12 billeder nedenfor er taget umiddelbart efter Armstrongs første skridt på Månen. På det første står han tæt ved månelandingsfartøjet, ansigtet med retning mod sydøst. Herefter drejer han trin for trin en fuld cirkel og tager de resterende billeder og laver dermed det første ud af en række panorama-optagelser. Portrættet af Neil Armstrong, nederst på siden, er taget i månefartøjets kabine af Buzz Aldrin umiddelbart efter månevandringen: den ellers så fattede Armstrong sidder helt groggy og smiler til fotografen. Neil Armstrong og Buzz Aldrin opholdt sig i alt 21½ time på månen før turen gik tilbage til Jorden.
I sidste uge døde en 28-årig mand i Nordskoven ved Rønne. Senere samme dag anholdt de to brødre, som nu sidder fængslet. De har indrømmet, at de slog manden i skoven, men nægter et overlagt drab. Den døde mand var sort, og de to anholdte er hvide. En af dem har en video liggende på Facebook, hvor man kan se, at han har et hagekors på benet. Og ifølge politiet lagde en af dem et knæ på den dræbtes hals. Ligesom da George Floyd blev dræbt af betjente i USA. Alligevel tror politiet ikke, at drabet handler om race. Men kan det være rigtigt? Hvorfor tror medierne på politiet? Og har Politiken gjort det godt nok? 2. juli: Jagten på hende, der skal stå ved siden af Joe Biden Joe Biden er favorit til at vinde det amerikanske valg til november, og foran ham venter en lang og beskidt valgkamp. Inden for den næste måned skal han vælge sin vicepræsidentkandidat. Og den beslutning er endnu vigtigere for Biden, end den har været for andre kandidater.