Undersøg gerne, hvordan andre i området sætter lejen – og sørg for at lave en lejekontrakt, som giver barnet mulighed for at få boligstøtte. Vær i øvrigt opmærksom på, at den unges indkomst er afgørende for, om han eller hun kan få boligstøtte. 9. Tjek hvad rentestigninger vil betyde for økonomien i din egen bolig Når du drager finansieringen af din egen bolig ind i finansieringen af lejligheden til dit barn, er det en god idé at tænke over, hvad det vil betyde for din økonomi, hvis renten stiger. Hvis dit realkreditlån er variabelt forrentet, vil din månedlige ydelse stige, hvis renten stiger – og så vil du have færre penge til dig selv hver måned. Hvis du derimod har et fastforrentet lån, vil rentestigninger ikke give udslag i dit budget. Dertil kommer, at en fast rente giver en vis beskyttelse af din friværdi i boligen. 10. Vær bevidst om skatten, når du sælger lejligheden Hvis du får en gevinst, når du sælger ejerlejligheden igen, så skal du betale skat af den – men sælger du lejligheden med et tab, kan du ikke trække det fra i skat.
For to døgn siden blev 65. 714 kommende studerende optaget på en videregående uddannelse, og nu er der for alvor gang i boligjagten i større studiebyer, hvor ledige værelser og lejligheder er en mangelvare. I opslag på sociale medier som Instagram og Facebook forsøger håbefulde unge at smigre udlejere, så de kan sikre sig tag over hovedet inden september. - Min kammerat, Rune, og jeg er kommet ind på henholdsvis fysiske fag på KU og international business og politics på CBS. I den forbindelse søger vi en bolig i København og omegn. Vi er to engagerede og udadvendte unge mænd, der efterhånden har været gode venner i godt og vel syv år, lyder det blandt andet i 21-årige Mikkel Sagers besked til udlejere, der er delt i flere lukkede grupper på Facebook. Han håber, beskeden kan blive redningen på han og vennens akutte boligsituation. - Jeg har kun været i gang i halvanden dag, fordi jeg ikke vidste, om jeg kom ind i Aarhus eller København. Og det er virkelig svært. Alt er dyrt, og det ryger hurtigt.
Mikkel vil tættere på København end Smørum Udover at dele opslaget på Facebook, har Mikkel skrevet sig op til diverse studieboliger, meldt sig ind hos en række boligsider og rettet henvendelse til udlejere gennem boligportaler. Drømmen er en delevenlig bolig et sted i nærheden af byen, forklarer han: - Vi har som sådan ikke nogen krav, men vi har nogle ønsker. For eksempel ville det være lækkert, hvis lejligheden let kan deles, hvis huslejen er under 9. 000 kroner om måneden, og så må boligen også godt ligge tættere på studiet, end den by vi kommer fra. - Jeg vil jo egentlig også gerne snart flytte hjemmefra, tilføjer Mikkel Sagers, der i dag bor hos sine forældre i Smørum cirka 25 kilometer fra Indre København. Terese har svært ved at søge bolig fra Jylland Terese Thygesen på 19 år leder også efter et sted at bo. Hun må forlade Ribe, når hun starter på psykologistudiet i København, og på trods af, at hun har skrevet sig op til kollegiebolig for et halvt år siden og delte en beskrivelse og et billeder af sig selv i flere Facebook-grupper, står hun stadig uden permanent adresse fra september.
En del forældre tænker, at udgiften ved et forældrekøb må svare til en ekstra husleje. Men sådan er det langt fra. Mange forældre har i dag mulighed for at låne billigt i friværdien på deres egen bolig. Barnet betaler som lejer en væsentlig del af udgifterne til forældrekøbet. Men fordi barnet kan søge boligstøtte, bliver udgifterne ikke så store – så ordningen er overkommelig for begge parter. Et forældrekøb kan skrues sammen på flere måder, men forældrenes udgift kan godt komme ned under 1. om måneden for en toværelses lejlighed på 50 kvadratmeter i København. Udgiften er noget lavere i Aarhus og Odense – og i Aalborg kan et forældrekøb nærmest være gratis for forældrene. Det koster et forældrekøb i 4 studiebyer Priserne på ejerlejligheder er vidt forskellige i København, Aarhus, Odense og Aalborg. Se hvad et forældrekøb koster i de fire store studiebyer. Kilde: Realkredit Danmark, tal fra 2018 Start med at tage banken med på råd Et forældrekøb behøver ikke at være en indviklet affære.