Men snart blev dansen populær på dansegulvene. Den danske komponist Jacob Gade begyndte også at komponere tangoer, hvoraf hans verdenskendte Tango Jalousie fra 1925 nok er hans mest kendte. Til trods for at det nazistiske Tyskland i 1930'erne havde forbudt jazz og swing, blev den populære tango ikke forbudt. Omkring 1920 begyndte negrene i byen Charleston i South Carolina, USA, at danse en dans, der består af twistende bevægelser med lave benløft i et energisk tempo. Dansen fik navnet charleston efter byen, hvor den opstod, og blev meget populær. Charleston er blevet symbolet på 'de glade tyvere'. Josephine Baker var med til at føre charleston til Europa. I samme periode opstod swing, der er nært forbundet med jazz-musik. Swing blev især danset i USA. Lindy Hop og Jitterbug Af swing-dansen udsprang Lindy Hop, opkaldt efter Charles Lindbergh, der blev berømt, da han som den første nogensinde fløj alene over Atlanterhavet i 1927. Lindy Hop blev senere kaldt jitterbug og blev danset med hurtige trin, akrobatiske løft og kast med pigerne.
Mental sundhed er målt med skalaen Warwick-Edinburgh Mental Well-Being Scale (WEMWBS), der udelukkende måler positive aspekter af mental sundhed. Høj mental sundhed er her sat til at omfatte de 15%, der scorer højest på skalaen. Mental sundhed er noget, vi skaber sammen, og der er god grund til at engagere sig i aktive fællesskaber. For sandsynligheden for at have god mental sundhed stiger, jo mere aktiv man er, jo oftere man engagerer sig i aktiviteter og fællesskaber, og jo oftere man gør noget for andre. Det viser delresultater fra Statens Institut for Folkesundheds spørgeskemaundersøgelse Danskernes Trivsel, som indsatsen ABC for mental sundhed står bag. Undersøgelsen er nedbrudt i spørgsmål, der vedrører det at gøre noget aktivt, noget sammen og noget meningsfuldt. Hvis man fx er en del af en forening, gruppe eller organisation og er aktiv ugentligt i denne, så er der ca. 75% større sandsynlighed for, at man har høj mental sundhed sammenlignet med, hvis man ikke er en del af en forening, gruppe eller organisation.
Historiekanon Konspirationsteorier i historien Kulturmøder Kunsthistorie Køn i historien Lokalhistorie: Nordjylland Lokalhistorie: Midtjylland Lokalhistorie: Sydjylland og Fyn Lokalhistorie: Sjælland Lokalhistorie: Hovedstaden Lokalhistorie: Bornholm Magt og tro Oprør og revolution Rettigheder og pligter Rumfart Sundhed og sygdom Politiske ideologier Uddannelse Videnskabshistorie Køn gennem tiden Tekst Aktiviteter Inspiration Mænd er klogere end kvinder, og kvinder er bedre til at passe børn. Sådan har mange tænkt igennem historien. I dag mener de fleste, at mænd og kvinder er lige intelligente, og at det meste arbejde kan udføres lige godt af begge køn. For at se indholdet skal du logge ind på Historiefaget. Log ind Eksemplarfremstilling, herunder print eller kopiering af hele eller dele af læringsportalen, er kun tilladt, hvis institutionen har indgået en aftale med Copydan Tekst & Node, og skal ske inden for denne aftales begrænsninger.
Med undtagelse af særlinge og originaler som Alexander Shulgins havde stofferne dog generelt været lagt på is i videnskaben helt frem til i dag. LÆS OGSÅ: MDMA: Hvad er det? Hvad gør det? Hjernetema på 'Brainstorm' er en del af et større hjerne-tema på Vi sætter indersiden af hovedet under lup, hvilket også vil resultere i flere artikler om hjernen. Læs alle vores artikler om hjernen her. Vinden er vendt: Stoffer gør comeback Nu forskes der igen seriøst i at lave stoffer til medicin. De seneste år har flere studier nemlig antydet, at forskellige stoffer som eksempelvis psilocybin kan bruges til at afhjælpe angst, depression og Hortons hovedpine, også kaldet 'selvmordshovedpine'. »Vinden er begyndt at vende, « fortæller Jesper Langgaard Kristensen også i podcasten. »Hvis man går 10 år tilbage, så skete der ikke det helt store (i forskning af stoffer som lægemiddel, red. ), men nu er der rigtig mange forskningsgrupper rundt omkring, som enten arbejder med det eller har en stærk ambition om at gøre det, « siger Jesper Langgaard Kristensen og tilføjer: »Nu må vi se, hvad tiden bringer, men det er i hvert fald en meget, meget spændende tid, og det er næsten hver dag, der publiceres noget nyt og opsigtsvækkende.
Det er relativt nyt, at vi selv har taget ejerskab over, hvad vi spiser. Tidligere er vi i langt højere grad blevet påvirket af både politik, teknologi, konkrete begivenheder i ind- og udland, forskning og følelser. Her er nogle af de vigtigste nedslag de senest 200 år Op gennem 1800-tallet forsøgte kongen ihærdigt at forhindre kaffens udbredelse, men den sorte drik blev alligevel bøndernes hverdagsdrik. Kongen ville forhindre en større handel med de importerede kaffebønner, da et kaffeforbrug kunne få pengene til at ryge ud af den danske økonomi, men det virkede kun i byerne, hvor man fortsat var tedrikkere. Tebrevene var for dyre for bønderne. Fra 1850 og de efterfølgende 30 år skete der en generel omstilling fra korn til kød, som ændrede vores madvaner radikalt. Under landbrugskrisen (1818-1828) dykkede kornpriserne på grund af hård konkurrence fra udlandet, og man begyndte at nytænke landbruget, og især øget salg af smør og bacon reddede danske landmænd. I 1868 opstod Danmarks første brugsforening, Thisted Brugsforening.