Afhængig af indkomst kan hver amerikaner modtage op til 1. 200 dollar, mens der gives yderligere 500 dollar pr. barn op til 17 år. Pengene er en del af den coronahjælpepakke, der skal være med til at få den amerikanske økonomi godt ud på den anden side af coronakrisen. I alt er er der blevet sendt checks ud til amerikanerne til en værdi af over 267 milliarder dollar. Over 2, 5 milliarder dollar er sendt ud af USA til amerikanske statsborgere som Amy Faircloth, der er bosat i udlandet. Donald Trump har tidligere kommenteret kritik af, at hans navn er sat på 'coronachecken'. Den amerikanske præsident har betegnet det som 'no big deal'.
Jack Dorsey vil bruge sine penge på pigers uddannelse og helbred og på en basisindkomst til alle. Medstifter og administrerende direktør for det sociale medie Twitter, Jack Dorsey, vil donere en milliard dollar til kampen mod coronavirusset. Jack Dorsey giver en milliard dollar i form af aktier i sit andet selskab Square til at betale for lindrende tiltag, efter at pandemien er ovre. Det skriver han selv i en række opslag på Twitter. Beløbet svarer til 28 procent af hans nuværende nettoformue på 3, 6 milliarder dollar, svarende til 24, 7 milliarder kroner, skriver han sent tirsdag aften dansk tid. Dorsey siger, at han gerne vil støtte problemer som pigers helbred og uddannelse og derudover idéen om en universel basisindkomst til alle gennem hans fond, Start Small. - Det er en fantastisk idé, der skal eksperimenteres. Pigers helbred og uddannelse er afgørende at få udlignet. - Hvorfor nu? Fordi behovene er mere og mere presserende, og jeg vil gerne se en effekt i min levetid, skriver han.