Foto: Sønderborg Bibliotek Soria Moria: for 1 stemme med becifring Find titler der ligner Klik i en eller flere af tjekboksene på emner du gerne vil kombinere. Klik så på Søg Emne Materialetype Genre Node OBS!
Det er sådan jeg ønsker at leve … og øver mig på at leve. Der er så megen fred, frihed og glæde i mit liv … og rum til fordybelse. Ja, lyset er vendt tilbage.
På denne årets korteste dag for 8 år siden skrev jeg et digt, der skulle blive det første af 58 digte skrevet hen over mit første år som bosiddende på Samsø – naturinspirerede digte fra vintersolhverv til vintersolhverv. Digtet hentyder til, at jeg befandt mig midt i en omkalfatring af mit liv, som begyndte i oktober 2000 og sluttede i foråret 2005, hvor et helt nyt liv begyndte, og lyset begyndte at vende tilbage. Men på dette tidspunkt vidste jeg ikke, hvor total denne omkalfatring ville vise sig at blive. Digtsamlingen kan læses i sin helhed på min hjemmeside under Læserum, Digte, "Digte fra mosen". Vintersolhverv Efter den lange rejse gennem portens vældige udånding befinder jeg mig i hvilens stilhed og begrænsningens snævre rum Jeg går langs med havet hvor hver en sten er vendt og hvor hver en vold er skyllet bort med stormen Blide bølger løber mod stranden og udvider begrænsningens rum og fylder det op med historier og brændende flammer I stilhedens hvile er den langsomme indånding og venten på lysets tilbagekomst Lyset vendte tilbage, men der skulle gå lang tid, før nedbrydningen af det gamle liv var afsluttet, og opbygningen af det nye liv, som jeg har nu, kunne begynde.
I dag skinner solen over huset ved havet og den lille ø i midten af landet. Og jeg er i gang med at forberede afrejsen til Jylland i morgen, hvor jeg tager over til min datter for at fejre julen. Jeg er dybt taknemmelig for det liv, jeg lever nu, for den udstrakte grad af frihed det rummer, og for de mennesker, der er i mit liv, og som følges med mig på vejen. I går modtog jeg en lang mail og en vedhæftet sang fra en ven, som jeg korresponderer med om sandhed, livet, bevidsthed og Gud. Desværre har jeg ikke kunnet finde sangen på YouTube, så jeg kan ikke vedhæfte et link, hvor sangen kan høres, men teksten har jeg fundet.