© Ida Guldbæk Arentsen/Scanpix 4800 personer kom i job i januar, hvilket sendte antallet af lønmodtagere over 2, 8 millioner. Det danske arbejdsmarked var i god form i januar, inden coronavirusset begyndte at sprede sig, og inden store dele af samfundet blev lukket helt eller delvist ned. 4800 personer kom således i job i januar, hvor antallet af lønmodtagere samlet set strøg over 2, 8 millioner, hvilket er rekord. Det viser tal fra Danmarks Statistik, der understreger, at tallene dermed ikke er påvirket af coronavirusset, som først for alvor har ramt Danmark i marts. Tallene for beskæftigelsen i Danmark bliver normalt fulgt tæt af økonomer og politikere, men med de seneste ugers coronakrise kan tallene synes en anelse forældede, da de er blevet overhalet af virkeligheden. Billedet ventes da også at have ændret sig i marts. I de første tre dage af denne uge meldte 14. 700 sig ledige. Det viser tal fra Beskæftigelsesministeriet. Det er tre til fire gange så mange som normalt. - Det triste ved den her rekord er, at vi allerede nu godt kan vinke farvel til den, siger Jeppe Juul Borre, der er cheføkonom i Arbejdernes Landsbank.
Åbn undermenuer... Den danske model For at forstå diskussionen kan du her læse mere om, hvordan det danske arbejdsmarked - "den danske model" - er indrettet og hvilke styrker og svagheder det giver Danmark i en verden præget at globale muligheder og risici. Læs mere via menupunkterne til venstre. Dilemma Skal lønningerne op eller ned? Har dagpengene det rigtige niveau? Er det et problem for os, når uddannelsesniveauet stiger i Indien og Kina?
For den udenlandske virksomhed, der har udstationerede ansatte i Danmark, er det vigtigt at forstå, hvordan den danske arbejdsmarkedsmodel hænger sammen. Modellen bygger på en arbejdsdeling mellem staten og arbejdsmarkedets parter. Arbejdsmarkedets parter udgøres af arbejdsgivere og arbejdstagere, som er organiserede i forskellige typer af foreninger. Parternes store indflydelse på beskæftigelsespolitikken samt løn- og arbejdsvilkår er noget særligt for den danske arbejdsmarkedsmodel. Den danske arbejdsmarkedsmodel Den danske arbejdsmarkedsmodel omtales ofte blandt danskere som den danske model. Den bygger på 3 dele: Kollektive overenskomster Den danske arbejdsmarkedsmodel forudsætter, at arbejdsgivere og arbejdstagere er organiserede i stærke foreninger, som repræsenterer deres medlemmer bredt, når der skal forhandles overenskomst. Det er en forudsætning for modellen, at parterne udviser ansvarlighed over for de indgåede aftaler. Staten undlader så vidt muligt at blande sig i reguleringen af løn- og arbejdsvilkår, så længe parterne selv er i stand til at løse eventuelle problemer på en forsvarlig måde.
Samtidig bliver prognoserne fra udlandet i øjeblikket også opjusteret og ikke nedjusteret som vi ellers er blevet vant til, hvilket må siges at være et godt tegn. Selv flere af de gældsplagede lande som Spanien, Portugal, Italien og Irland ser ud til at vende minus til plus i 2014, hvilket kan have en stærk signalværdi, og som forhåbentlig kan give det danske private forbrug et skub fremad.
By Redaktion | 2020-06-10T14:58:08+02:00 15 oktober, 2018 | Læsetid: 7 min. Hvornår er en jobsøgningsstrategi allermest effektiv? I vores verden er det, når man kombinerer kompetencemæssig selvindsigt med en solid portion viden om det danske arbejdsmarked, at det hele går op i en højere enhed. Den viden giver ganske enkelt bedre mulighed for at træffe en kvalificeret beslutning om, hvordan man vil gribe sin jobsøgning an, så det hele ikke kun handler om opslåede stillinger. Vi har samlet fem facts om det danske arbejdsmarked og omsat dem til konkrete råd, som du kan bruge i din jobsøgning. Go' fornøjelse. Det danske arbejdsmarked består af ca. 300. 000 aktive virksomheder, der i alt beskæftiger 2. 779. 000 personer (pr. marts 2020). På det private arbejdsmarked er der ca. 1, 92 mio. lønmodtagere (2/3), mens der er ca. 830. 000 lønmodtagere inden for det offentlige (1/3). Tal fra Danmarks Statistik viser, at fordelingen – målt i antallet af arbejdspladser – ser således ud på det danske arbejdsmarked: 45% – Små og mellemstore private virksomheder (under 250 ansatte) 30% – Offentlige arbejdspladser 25% – Store private virksomheder (over 250 ansatte) 1.
Og så skader det jo ikke, at tallene viser, at flere typer virksomhedspraktik og løntilskud faktisk forbedrer chancerne for et fuldtidsjob: Kilde:, A-dagpenge. Andel i beskæftigelse 3 mdr. efter aktivering, 2018 & 2019