Stafylokokkernes toksiner er varmestabile og kan holde til relativt høje temperaturer. De kan desuden hverken ses, lugtes eller smages. Botulisme eller pølseforgiftning skyldes bakterien Clostridium botulinum. Denne bakterie danner ligeledes præformerede toksiner og kan trives ved kølekabstemperatur. Indtag af toksinerne kan medføre lammelser. Disse er ikke permanente, men kan være livsfarlige, hvis de rammer vejrtræknings-muskulaturen. Forgiftning med toksiner fra disse bakterier er uhyre sjældne, og vil ikke blive omtalt yderligere i denne artikel. Symptomer på madforgiftning Symptomerne på klassisk madforgiftning optræder som nævnt efter indtagelse af de varmestabile toksiner, produceret af stafylokker: Kvalme og opkastninger (ofte voldsomme) Diaré Symptomerne kommer hurtigt, dvs. 1-6 timer efter indtagelse af toksinerne, og varer sjældent længere end to døgn. Der ses sjældent feber i forbindelse indtagelse af stafylokok-toksiner. Læs også: Virus og bakterier Høj feber, langvarige symptomer, udtalt dehydrering og blod i afføringen kan være tegn på andre (og mere alvorlige) mave-tarm-infektioner.
I de fleste tilfælde vil lægen ikke give nogen behandling, dog gives antibiotika, hvis der mistænkes en infektion, der kræver behandling med dette. Man skal dog altid søge læge hvis: Symptomerne varer ved i længere tid. Der samtidigt er høj feber Der er blod i afføringen. Der er tegn på alvorlig dehydrering (tørre slimhinder, mørkfarvet sparsom urin samt udtalt sløvhed). Behandling af madforgiftning Madforgiftning efter indtag af stafylokok-toksiner kræver oftest ingen behandling. Dog skal man huske at drikke rigeligt med væske samt indtage sukker og salte, da opkastninger og diaré let kan medføre dehydrering. Forløb og komplikationer Det karakteristiske forløb af madforgiftning med stafylokok-toksiner er hurtigt indsættende symptomer (indenfor 1-6 timer) i form af ofte voldsomme opkastninger og diaré. Symptomerne varer fra timer til få dage, og går oftest i sig selv uden behandling. Man skal dog være opmærksom på dehydrering.
Det indsnævrede jo feltet meget. « »I sagen med de smittede babymajs fra 2007 var der eksempelvis blandt de 25 fødevarer eller retter, som de syge havde spist mest af, forskellige salater der kan indholde rå babymajs. De smittede havde selvfølgelig også spist mange andre fødevarer, men vi er ret sikre på at kunne finde et tegn på udbrudskilden blandt patienternes foretrukne 25 fødevarer. « Viden om sæson og geografi kan måske gøre modellen endnu bedre Selv om vi kan få mange oplysninger om befolkningsgruppers kostvaner ved blot at se på deres alder og køn, er der dog plads til at forbedre modellen, fortæller Anne Wingstrand: »Der er selvfølgelig mange andre parametre, der har betydning for, hvilken mad vi vælger at spise. Etnicitet, geografi, årstid, socioøkonomi og meget andet spiller eksempelvis også en rolle. « Det er dog særligt to variable, som forskningsgruppen påtænker at arbejde videre med i fremtiden: »To parametre, som vi overvejer at inkorporere i modellen, er udbruddets tidsmæssige placering i året og patienternes bopæl.
Desværre er det eneste ikke-laboratorietegn på, at fødevaren er forurenet, begyndelsen af symptomer på madforgiftning efter indtagelse. Således er hyppig håndvask og opretholdelse af korrekte temperaturer for fødevarer vigtigst for at forhindre en episode af stafylokokken madforgiftning. Staphylococcus er en varmebestandig og en saltbestandig bakterie, og dermed den fælles forening af skinke og madforgiftning. Andre fødevarer, der ofte konstateres at være en kilde til staphylococcus-madforgiftning, kan let huskes ved at overveje sædvanlige "picnic"-mad: sandwich, kød salater, kylling, kartoffelsalater, buddinger og nogle kager. ANDRE SPROG English Deutsch Español Français Italiano Nederlands Norsk Polski Português Русский Svenska 日本語 한국어 Türkçe Dansk हिन्दी Čeština ไทย 中文 Hjalp denne artikel dig? tak for tilbagemeldingen Hvordan kan vi hjælpe? Hvordan kan vi hjælpe?
Alt imens skandalerne i Fødevarestyrelsen hober sig op, og forbrugerminister Lars Barfoed (K) klynger sig til ministertaburetten på grund af alt for dårlig fødevarekontrol, manglende hygiejne og salg af oldgammelt kød, så bliver færre og færre danskere syge af madbakterier. Antallet af mennesker, som er blevet syge af madforgiftning, er nemlig faldet drastisk de seneste fem år. Det viser et svar fra familie- og forbrugerminister Lars Barfoed (K) til Per Clausen (Enh). Her gør Fødevarestyrelsen rede for udviklingen i antallet af mennesker, der er blevet syge af madbakterier siden 2000. Per Clausen må konstatere, at der er blevet færre syge i den periode, hvor de borgerlige har haft ansvaret for landets fødevarer, og hvor der samtidig er skåret massivt ned på fødevarekontrollen. »Faldene inden for blandt andet salmonella er i grunden ikke overraskende. Her har man haft systematiske planer for at undgå smitte. Til gengæld har vi heller ikke set nogen stigninger på de andre områder. Så der er ikke noget, der tyder på, at tilstandene skulle være blevet radikalt meget forringet, « siger Per Clausen.
Et andet symptom kan være feber. Tarmen Når bakterierne kommer ned i tarmene, sætter de sig på dine tarmvægge og begynder at formere sig. Hvad der så sker afhænger af, hvilken type bakterie der er tale om. De fleste bakterier bliver i tarmen, men nogle producerer giftstoffer, der ender i blodbanen, mens andre invaderer kropsvævet, hvilket betyder, at der kan ske skade andre steder i kroppen. For at skille sig af med bakterierne trækker kroppen væske ind i tarmene, sådan at bakterierne kan blive skyllet ud, og det betyder, at du får diarre. Diarre varer gerne flere dage, og fortsætter typisk et stykke tid efter, at du er holdt op med at kaste op. Læs også: "Jeg tog 14 kilo på, og i et halvt år gemte jeg mig derhjemme" Væskebalance Diarre og opkast kan føre til, at du mister så meget væske, at du bliver dehydreret. Er der tale om alvorlig dehydrering, skal du selvfølgelig kontakte din læge, men er det en mild dehydrering, kan du som regel kompensere for væsketabet ved at drikke godt med væske.
En maveinfektion har normalvis en inkubationstid (den tid det tager, fra du bliver smittet, og til du bliver syg) på 2-3 dage og derefter kan sygdommen vare optil en uge. Dog vil opkastninger oftest ophøre efter 1-2 dage, mens diarréen kan fortsætte. Symptomer Symptomer på maveinfluenza bliver ofte forvekslet med symptomerne på madforgiftning. Følgende beskrivelse af symptomerne giver dig et bedre overblik, så det bliver lettere at skelne mellem de to lidelser. Symptomer/tegn på maveinfluenza Feber Kvalme Opkast Diarré – vandtynde afføringer Mavesmerter Mavekramper Hovedpine Symptomer/tegn på madforgiftning Diarré – kan være blodig afføring Svimmelhed Svaghed – kan være alvorlig hvis madforgiftningen skyldes pølseforgiftning(botulisme) At skelne mellem maveinfluenza og madforgiftning I modsætning til maveinfluenza, som opstår når man bliver smittet med vira og er meget smitsom, er madforgiftning langt mere alvorlig. Når der er tale om madforgiftning, kan der både være tale om vira, parasitter, giftstoffer og bakterier, som kan stamme fra fødevarer.
Hvor sidder blindtarmen? Blindtarmen er en ormelignende tarmstump på 5-10 cm. Blindtarmen sidder på den første del af tyktarmen og – som navnet antyder – ender blindt. Dens tilstedeværelse har længe undret forskerne, og mange mener, at den er et fortidslevn, der har mistet enhver praktisk funktion. For nogle år siden viste forskning imidlertid, at blindtarmen kan spille en rolle i immunforsvarets udvikling specielt hos fosteret. Blindtarmen sidder på den første del af tyktarmen og – som navnet antyder – ender blindt © Shutterstock Blindtarmen hjælper tarmbakterier Og nu tyder amerikanske undersøgelser på, at blindtarmen måske fungerer som et sikkert tilflugtssted for tarmbakterier, der hjælper med at fordøje føden og forhindrer skadelige mikroorganismer i at brede sig. Bakterierne ligger som et slimet lag – en såkaldt biofilm – på blindtarmens indre overflade og tilsyneladende hjælper vores immunforsvar aktivt med både at danne og vedligeholde biofilmen. Det er først for nylig, man har fundet biofilm i tarmen, og det har vist sig, at langt størstedelen findes i blindtarmen.
Immunitet kan udvikles, men vil kun være vedvarende i nogle måneder og vil heller ikke være beskyttet mod andre varianter af denne vira. Risikoen for at smitte andre, vil være størst i den periode hvor der kastes op og diarréen stadig raser. Der kan fortsat være risikoen i de efterfølgende dage, hvis ikke hygiejnen er god nok. Varighed – hvor længe smitter omgangssyge Som oftest varer omgangssyge optil 3-7 dage og vil være helt ufarlig for de fleste. Med undtagelse af småbørn, som der skal holdes et ekstra øje med, hvis de kaster op. Hvis barnet kaster op og har diarré flere gange i døgnet i mere end 1-2 dage, skal lægen kontaktes. Omgangssyge hvor længe tager det? Nogle af symptomerne opkastning vil typisk stoppe i løbet af de første 1-2 dage af sygdomsforløbet. Diarréen kan fortsætte i optil 7 dage. Lægebesøg – skal jeg søge læge? Normalvis er det ikke nødvendigt at opsøge læge, når der er tale om maveinfluenza. I følgende situationer bør man dog være ekstra opmærksom og kontakte en læge: Spædbørn med alvorlig diarré eller opkast.
Symptomerne på dehydrering er blandt andet svimmelhed, hovedpine og få toiletbesøg. Bakterieflora Din tarm indeholder masser af gavnlige bakterier, men har du haft en maveinfektion, kan der opstå en ubalance i bakteriefloraen. Det kan afhjælpes ved at du spiser probiotisk. Enten i form kosttilskud eller syrnede fødevarer. Alvorlige tilfælde I langt de fleste tilfælde går en madforgiftning over af sig selv, men nogle gange kan den sprede infektion til andre stedet i kroppen. For eksempel kan en salmonellaforgiftning ramme dine led, ligesom en infektion også kan påvirke nyrerne og nervesystemet. Læs også: Det sker der i kroppen, når du danser Læs også: "Jeg har altid tænkt, at alting ville være lettere, hvis jeg drømte om et liv med mand, børn og hus" Læs også: Jørgen Leth: "Jeg havde en veritabel hashpsykose" Artiklen blev oprindelig publiceret på