Det er ikke kun børnene, der påvirkes af pandemien. Forældrene har også svaret på en lang række spørgsmål, om hvordan den påvirker dem. - En tredjedel føler sig meget eller rigtigt meget stresset over barnets trivsel og næsten lige så mange over barnets skærmtid. Først på tredjepladsen kommer bekymringer om eget arbejde, som cirka en fjerdedel bekymrer sig om, siger han. Der er også gode nyheder i undersøgelsen. - Børnene er ikke bange for, at der ikke skal være nok mad. Og kun fem procent er bange for at forlade hjemmet. 80 procent af de adspurgte forældre er enige i regeringens håndtering af krisen. 90 procent tror på at den selv og deres familie nok skal komme godt gennem krisen. På den anden side kan man undre sig lidt over at kun hvert tiende barn er bekymrede over deres fravær i skolen, fortæller Mikael Thastum. Tab af støtte Forskerne har også kigget på børn med særlige støttebehov. Børn der får hjælp fra socialforvaltningen eller særlig støtte i skolen. Og børn der har diagnoser som ADHD og autisme.
Samlet udgør gruppen 20 procent af den adspurgte. - De scorer langt op på de forskellige stresskilder. 55 procent af forældrene er meget bekymrede for barnets trivsel. Og på alle de andre parametre; skærmtid, barnets adfærd, barnets fremtid og egne fremtidsplaner, siger Mikael Thastum. Også tabet af sædvanlig støtte bekymrer i høj grad forældrene. - For mere end halvdelen af de børn, der før pandemien modtog en eller anden form for støtte, blev støtten afbrudt eller udsat, siger han. Hvad efterlyser forældrene? - Halvdelen af forældrene mener, at de vil have gavn af råd, støtte eller hjælp, fortrinsvis til håndtering af følelser og adfærd hos barnet. De fleste af dem efterspørger online informationsmateriale og hjælp fra fagpersoner, siger Mikael Thastum. Resultaterne her er de første i en lang række områder forskningsprojektet vil skaffe viden om i forbindelse med corona-pandemien. Professoren håber mere end 5000 danskere vil deltage. Det tager 20 minutter at udfylde skemaet, som man kan finde på Mikael Thastum er professor i børnepsykologi.