Nogle vil sige, at SDG10 ikke umiddelbart vedrører byggebranchens vilkår i velfærdssamfundet Danmark, fordi udfordringerne i f t at reducere ulighed er større, fx i udviklingslandene. Men også i Danmark ser vi en tilbøjelighed til at uligheden vokser, og gabet mellem rig og fattig bliver større. SDG10 har en underlæggende betydning for vilkårene for byggeri i Danmark som sådan, hvor forhold vedr. respekt og lighed ikke bør miste betydning eller nedgraderes, men tværtimod kan medvirke til at opretholde og endda forbedre god etik og moral i hhv. byggeriets processer og et byggeris levetid, dvs. : Byggeriet i anlæg - samfundsansvar i f t programmering, design og udførelse, her og nu Byggeriet i drift - samfundsansvar i f t sammenhæng med omgivende miljø over tid. Anlæg Foreningen for Byggeriets Samfundsansvar, FBSA, er en instans, som har påtaget sig at samle op på forhold vedr. bl. a. ulighed i Byggebranchen, gennem et charter, der omfatter en række aspekter: Vi vurderer systematisk, om charterets principper overholdes, i de projekter, som vi er involverede i.
»Det er ikke måde, vi giver bistanden på, men måden den bliver modtaget på, der er problemet. Vi kan jo prøve at tænke over, hvordan danske og nordiske politikere kan kvaje sig i enkelte sager og så tænke på, at modtagerlandene har væsentligt nyere politiske systemer og ofte er meget mere korrupte, end vi er vant til. Skulle vi så overhovedet forvente, at de her politiske establishments ville bruge vores penge fornuftigt? « lyder det. Ulighed kan gavne Professor i økonomi Martin Paldam fra Aarhus Universitet har tidligere fundet frem til, at ulandsbistand på lang sigt hverken hjælper på ulandenes vækst eller fremmer deres demokrati. Christian Bjørnskov har med sin undersøgelse forsøgt at kigge på effekten af ulandsbistand på kortere sigt, og han fortæller, at et par amerikanske kolleger er i gang med forskning, som tegner et endnu mere dystert billede end hans egen undersøgelse. I debatten om ulandsbistand er forskere stadig delt i to lejre: dem, som tror, at ulandsbistand hverken gavner vækst eller velstand for andre end de rigeste - og dem, som tror på, at penge til de rigeste er med til at skabe vækst og give større velstand for alle i samfundet.
Fra 2010 til 2015 øgede den rigeste procent af befolkningen sin realindkomst efter skat med næsten 240. 000 kroner om året. Det er mere end hvad denne gruppes realindkomst samlet set voksede med i de 10 foregående år fra 2000 til 2010. Den markante fremgang skyldes især stigende udbetalinger i aktieudbytte, påpeger AE-rådet. Modsat har alle andre dele af den danske befolkning oplevet en rekordlav indkomstfremgang fra 2000 til 2015. Les: Flere fattige og udsigt til stor stigning Mindre til de fattigste De 10 procent fattigste, der blandt andet omfatter nogle af kontanthjælpsmodtagerne, har haft et direkte fald i deres realindkomst på 2000 kroner om året i løbet af de fem år. – Det er usædvanligt med et fald i realindkomsten. Det er ikke noget, vi ser særlig ofte, siger Lars Andersen, direktør i AE-rådet. Han peger på, at indførelsen af kontanthjælpsloftet, 225-timers-reglen og den lave integrationsydelse peger i retning af et yderligere pres på de fattigste grupper og dermed endnu større ulighed i de kommende år.
Og tendensen med fattige børnefamilier i økonomisk klemme bliver nu bekræftet af en undersøgelse fra Rockwool Fondens Forskningsenhed, skriver Politiken Søndag. Undersøgelsen dokumenterer, at den økonomiske kløft mellem fattige børnefamilier og resten af landets familier er blevet stadig større på ti år. - Nettoresultatet er, at den nederste fjerdedel af børnefamilierne samlet set er sakket bagud i deres forbrugsmuligheder, siger seniorforsker Jens Bonke fra Rockwool Fondens Forskningsenhed til Politiken. Ifølge undersøgelsen fik børnefamilierne i den mindst velhavende fjerdedel af den danske befolkning hvert år i ti år godt 3. 000 kroner mindre til forbrug sammenlignet med alle andre børnefamilier
Rapporten "In it together" konkluderer, at ulighed decideret hæmmer økonomisk vækst, fordi mennesker i fattigdom ikke kan udfolde deres potentiale og derved heller ikke kan bistå økonomien - aspekter, som også SDG1 omhandler. Den stadigt voksende sociale ulighed i verden er altså ikke kun et filosofisk spørgsmål om, hvad der er retfærdigt og ønskeligt, men også et pragmatisk spørgsmål om, hvad der er økonomisk fordelagtigt. Social ulighed - og byggebranchen i Danmark Social ulighed vedrører økonomi, sociologi og politologi, forsåvidt: Fordelingen af de økonomiske resourcer. Her spiller markedsforhold en central rolle, og forholdet mellem fordeling og økonomiske incitamenter er i højsædet. Konsekvenserne af den økonomiske fordeling for forskellige grupper i befolkningen. Begreber som sammenhængskraft, kulturelle forhold og arbejdsdeling i forbindelse med stigende specialisering er centrale. Forskellige befolkningsgruppers adgang til magt, såvel økonomisk, kulturel og vidensmæssig som politisk magt.
Nogle foreløbige konklusioner er: Det er afgørende, at vækstens karakter er sådan, at den skaber beskæftigelse, der er inden for de fattiges rækkevidde. Det er afgørende, at der er etableret institutioner til at sikre, at væksten bidrager til en ønskværdig samfundsudvikling, såvel økonomisk, miljømæssigt som socialt. Det er afgørende, at også praksis i disse institutioner bidrager til en ønskværdig samfundsudvikling, såvel økonomisk, miljømæssigt som socialt. Der er tale om en bred vifte af institutioner lige fra retsvæsen og offentlige myndigheder, der gør det muligt for borgere og virksomheder at udfolde og kræve deres individuelle og økonomiske rettigheder, til institutioner, der regulerer borgeres og virksomheders adfærd i forhold til naturressourceudnyttelse, sikring af arbejdsmiljø og produktkvalitet. Udviklingsbistanden kan spille en vigtig rolle i opbygningen og styrkelsen af sådanne institutioner. _________ *) De 11 lande er Bolivia, Brasilien, Chile, Colombia, Ecuador, El Salvador, Guatemala, Honduras, Mexico, Nicaragua og Peru.
Den globale ulighed stiger, og afstanden mellem rig og fattig vokser dag for dag. Det indtryk får man ofte, når den globale ulighed er til debat. Men er det virkelig sådan, at de rige bliver rigere og de fattige bliver fattigere? Vi er dykket ned i data — og er nået frem til en mere nuanceret konklusion. Se med: Den store oliventest afslører både nogle, der er store som babyknytnæver, og nogle der smager af cola. Men der er naturligvis en vinder. Den har bare en ulempe. Kulturredaktør Anne Sophia Hermansen har været en tur på Kronborg Slot. Og hun er ikke imponeret: »Der er da mange mennesker. Jeg tror bare ikke, de kommer igen. Med mindre de har fået et hvidt snit. « Test af spareribs: »Tungsvin kan jo være en dejlig ting« Sophie Løhde om Venstres fremtid, præsident valg i Polen, fælles borgerlig front mod identitetspolit ikken, stop trafikal egoisme og Thomas Funding uddeler årets Sommerfidusbams e LIVE nu i Cordua & Steno på Berlingske. Vælt statuerne af racister, den fælles borgerlige fortælling bør handle om frihed, debat om Sommerpakkens milde gaver, Trump sætter trumf på i forhold til Nato-lande og radikale krav om CO2-afgift i grøn skattereform i Cordua & Steno LIVE på Berlingske torsdag.
- Vi er i gang med at ødelægge et stærkt fundament under samfundet, advarer AE. Danmark er dog fortsat et af de mest lige lande. Uligheden i Danmark er vokset mærkbart over de seneste ti år, viser nye tal fra Danmarks Statistik. - Indkomstniveauet er stort set uforandret for de ti procent med lavest indkomst, hvorimod dem i toppen af indkomstfordelingen har oplevet indkomststigninger. - De foregående to årtier bød på større økonomisk fremgang i lavindkomstgrupperne, skriver Danmarks Statistik. Statistikken viser, at studerende samt andre udeboende unge og nytilkomne indvandrere uden for arbejdsmarkedet er blandt de ti procent fattigste - Mange af dem modtager nogle af de laveste offentlige ydelser i form af SU, uddannelseshjælp og integrationsydelse, skriver Danmarks Statistik. I Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE) siger direktør Lars Andersen, at den voksende ulighed er et problem, fordi den øger polariseringen i samfundet. - Vi er i gang med at ødelægge det, der har været det stærke fundament under det danske samfund.
Fagbevægelsen kræver et stop for ulighed - Politik - Forside - Publication frontpage
Ulandsbistand øger skellet mellem rig og fattig Stik modsat teori og forventning er ulandsbistand med til at øge uligheden i lande, som er ved at skifte til demokrati. Det viser ny dansk forskning, som vækker undren og skuldertræk. Den omstridte præsident Robert Mugabe har mindst én god grund til at være glad for, at hans hjemland Zimbabwe modtager ulandsbistand. Det meste af den internationale milliardstøtte til verdens ulande havner nemlig direkte i lommen på eliten, som sidder på magten inden for erhverv og politik i det enkelte land. Det viser ny dansk forskning fra Handelshøjskolen, Aarhus Universitet, som netop er offentliggjort i tidsskriftet Journal of Development Economics »Vi har altid håbet, at midlerne gik til de fattigste, og al god teori siger også, at det burde være sådan. Men vores undersøgelse viser, at virkeligheden er en anden, og at midlerne i demokratiserende ulande flyder fra de fattigste til de rige, « fortæller Christian Bjørnskov, lektor og ph. d. ved Nationaløkonomisk Institut.