Muskelbristning i læggen opstår, ved gentagne overbelastninger og kan medføre mikrorupturer – og en enkelt kraftig belastning kan medføre makroruptur i lægmusklerne. Opstår hovedsageligt i forbindelse med sprint eller afsæt. Symptomer I lette tilfælde mærkes en lokal ømhed efter belastningen (muskelforstrækning, truende fiber). I sværere tilfælde mærkes en pludselig, jagende smerte i musklen (delvis muskelbristning, fibersprængning). I værste fald mærkes et voldsom smæld, hvorefter det er umuligt at bruge musklen (total muskelbristning). Hyppigste sted for bristninger på underbenet er i den indvendige (mediale) del af lægmusklen på overgang mellem den kødede og den senede del af musklen (Tennisben). Differentialdiagnoser Blodansamling (hæmatom), bristning af Achillessenen. Diagnostik Diagnosen stilles ved klinisk undersøgelse, hvor der påvises de ved muskelskader tre karakteristiske symptomer: Smerter ved tryk (på musklen) Udspænding Aktivering mod modstand (tågang). Rupturerne kan visualiseres ved ultralydscanning.
Bevar kontrollen i hele bevægelsen. Det mindsker risikoen for fibersprængning. Træn progressivt. Det betyder, at du øger belastningen gradvist og ikke i alt for store spring ad gangen. Hold fokus på teknikken. En god teknik er vigtigere end en høj vægt. Forkert teknik kan gøre megen skade. Træn din kropskerne – mave og ryg – som supplement. Det giver dig bedre kontrol i kroppen til at styre de frie vægte under din vægttræning. Arbejd med din smidighed. En fri bevægelighed er en forudsætning for at forblive skadesfri. LÆS OGSÅ: 8 superfoods til din træning CROSSFIT 6 KETTLEBELLS Typiske skader: Crossfit trænes ofte i flok, så det kan være nemt at lade sig rive med af stemningen og instruktørens pres. Det kan bl. a. give fibersprængninger, forstrækninger og inflammation. Både kettlebelltræning og crossfit er intens træning, der kræver kontrol og styr på teknikken. Uden det risikerer du overbelastningsskader. Sådan føles det: En fibersprængning giver en pludselig, skarp smerte. Inflammation kan give hævelse og ømhed.
Hvis du ignorerer smerten og irritationen i musklen og alligevel løber, kan det føre til en akut skade - det føles som om, at nogen sætter en kniv i dine lægge. Kiropraktor Karna Wibergh har mange kunder, der søger hjælp til, hvad de selv tror er en fibersprængning. Det er hendes job at finde ud af, hvad der faktisk er sket. Hvis du er usikker på, hvad du skal gøre, så mener Karna Wibergh, at du skal søge hjælp. Ofte handler det om at lindre smerten de første par dage, men bagefter kan man starte med forskellige behandlinger og genoptræning. – Som kiropraktor ser jeg på helheden efter en skade. Behandling af ryg og bækken handler om at skabe gode betingelser for nervesignalerne og immunsystemet. Jeg giver også råd om, hvordan personen kan komme igennem sin skade. Jeg vil primært anbefale dig at opsøge en kiropraktor eller naprapat, der kan hjælpe dig med at se på hele"bevægelseskæden". Selv fysioterapeuter med en OMT-uddannelse kan behandle ryggen og bækkenet, og dygtige personlige trænere kan selvfølgelig også hjælpe dig.
VÆGTTRÆNING Typiske skader: De mest almindelige skader ved vægttræning er fibersprængninger, forstrækninger og inflammation. Sådan føles det: Det er vigtigt at skelne mellem muskelømhed fra selve træningen og deciderede skader. Ømheden opstår i timerne og dagene efter træning. Skaderne opstår typisk akut under træningen. En fibersprængning giver en pludselig, skarp smerte. Den kan føles som en elastik, der sprænger i din muskel. Behandlingen: Massage vil typisk gøre godt. Skaderne vil også have brug for en pause, alt efter omfang og alvor. Start altid forsigtigt op, både med vægtbelastning og antal gentagelser. Vent med at øge belastningen til dit tidligere niveau, til du er sikker på, at skaden er væk. Forebyg skaderne: Varm grundigt op, så dine led bliver smurt, nervesystemet vækket og din kropstemperatur løftet. Varm eventuelt op med konditionstræning, og begynd selve styrketræningen med lavere vægt og flere gentagelser, inden du presser dig selv. Vær opmærksom på hastigheden, når du sænker vægten.
– Det sker, fordi musklerne i læggene ikke er så eftergivende, som de engang var - eller ikke er trænet til den slags belastning, du udsætte dem for. SHOP HER: Knæbeskyttelse fra Rehband En muskel består af mange små tråde - også kaldet muskelfibre - og de danner tilsammen, det der kaldes en muskelbug. Hvis hele musklen bliver ødelagt, så slipper den sit tag, men det kan også være, at det kun er nogle af trådene, der er ødelagte - og så vil de langsomt hele. Problemet er, at de ofte heler på en måde, der forårsager arvæv, som igen reducerer musklens elasticitet. – Derfor er det ret almindeligt at få det som en del kalder for "gammelmandben", hvis du tidligere har haft problemer med dine lægge og har små ar fra tidligere. Den mest almindelige årsag til "gammelmandsben" er derfor en direkte, høj belastning, og smerten kommer som et lyn fra en klar himmel. Men der er også varianter, hvor du overbelaster lægmusklen over en længere periode, hvilket i sidste ende fører til en skade. – Overbelastning mærkes ofte som en smerte i læggene, når du løber.
Er du med, når der skal spilles OL? - Det er jeg! Det er jeg helt sikkert. Der skal virkelig gå meget galt, for at jeg ikke spiller den første kamp i Rio, lyder det fra Kasper Søndergaard.
sengeleje, brækket ben, større operationer eller længerevarende fly- eller busrejse. En anden årsag er østrogen- eller p-pillebehandling. En del kræftsygdomme samt forskellige arvelige defekter i blodets størknesystem øger risikoen for blodpropper i venerne – det samme gør overvægt og graviditet på grund af det øgede tryk på venerne. Risikoen øges markant efter 50-års-alderen – hvert år får cirka 2 ud af 1. 000 mennesker over 50 år en blodprop i venerne. Symptomer og behandling Det typiske symptom er at det ene ben hæver. Afhængigt af hvor blodproppen sidder, kan det være kun foden, kun underbenet eller hele benet. Benet gør ondt – typisk i læg eller knæhase – og det spænder. Smerterne eller ømheden vil normalt lindres hvis man lægger benet højt og holder det i ro. Ofte er der dog ganske få eller slet ingen symptomer. Har man mistanke om en blodprop i benet, bør man søge læge. Den akutte behandling er blodfortyndende medicin. Sådan forebygger du blodprop i benet DVT kan først og fremmest forebygges ved at undgå længere perioder hvor man ikke bevæger benene, men også ved at bruge støttestrømper og undgå rygning.