En bruger der ofte får ødelagt sin nattesøvn på grund af uro i benene, har skrevet til Lev Nu og skriver blandt andet: "Jeg falder fint i søvn, men vågner klokken tre med megen uro i kroppen og har svært ved at falde i søvn igen. Det er som om, at mine ben ikke kan ligge stille og slappe af. Hvad er uro i benene? Og hvad gør man ved det? " Læge Britta Weyer svarer: Uro i benene eller, som det hedder på engelsk: Restless legs syndrome er et ganske udbredt fænomen: Omkring 5-10% af dine medmennesker har prøvet noget, der ligner. Hvorvidt det skal behandles, afhænger af, hvor meget symptomerne påvirker ens daglige liv og velbefindende. Og de kan være rigtig generende, især for nattesøvnen, som du også beskriver. Står det på jævnligt, kan det have stor betydning for livskvaliteten og ydeevnen - som andre former for søvnforstyrrelser i øvrigt. Bevægelse hjælper Symptomerne består i en følelse af uro, ubehag, måske kriblen, stikken, brænden eller regulære smerter i oftest benene, men eventuelt også andre lemmer.
»Du skal ikke nødvendigvis stoppe sessionen, hvis blodsmagen indtræffer, « mener Ness. Men selvom det måske ikke ligefrem er farligt, kan det alligevel være klogt at reducere intensiteten. »Det er jo kroppens signal om at sætte farten lidt ned, « forklarer Ness. Kan der være andre årsager? Ness fortæller, at han har søgt i forskningslitteraturen for at se, om der findes nyere studier, der omhandler blodsmag i munden. Han fandt kun en lille smule nyt. »Forklaringen indgår i de gamle teoretiske lærebøger. Det kan godt være, at det egentlig er så ligefremt og letforståeligt, at der ikke er så meget mere at sige om det, « udtaler Ness. Lektor Are Martin Holm arbejder ved lungeafdelingen ved Universitetet i Oslo. Han kan heller ikke finde meget forskning på feltet. Han har ikke selv forsket lige i dette fænomen, men tror, at der findes andre mulige forklaringer på blodsmagen. »Det kan være, at du bliver dehydreret, og at slimhinderne i munden bliver tørre. Det kan godt ændre smagen i munden.
Mere træning, mindre blodsmag Ness understreger, at blodsmagen, forårsaget af trykket på blodkarrerne, ikke er farlig - bare ubehagelig. Bliver alle ramt? »Det er vanskeligt at sige, men jeg vil tro, at det ofte sker for folk, som er i dårlig form. Som regel, hvis de ikke har trænet meget før og begynder med en rigtig hård session. Men jeg tror nu også, at det kan ske for professionelle udøvere, men risikoen for det er lavere, « svarer Ness. Han fortæller, at efterhånden som du bliver mere veltrænet, kan blodkarrene gradvist tåle højere belastning og håndtere det høje tryk. Du kan gøre risikoen for at smage blod mindre. Det kan være en god ide at varme op, før du går i gang. »Blodkarrerne udvider sig, i takt med at kropstemperaturen stiger. Hvis du lægger for hårdt ud - for eksempel til en konkurrence - er der større risiko for, at du vil opleve blodsmag i munden, « forklarer Ness. LÆS OGSÅ: Sådan presser du dig selv endnu mere, når du træner Men er det farligt at fortsætte træningen, når man får blodsmag i munden?
Hvorfor er jeg mest kreativ om aftenen? Hos nogle mennesker er det tit sent om aftenen, at alle de gode idéer og kreative tanker, som man godt kunne have brugt i dagens løb, kommer. Hvordan kan det være, og kan man gøre noget for at få idéerne om dagen i stedet? Kender du det at være gået i seng om aftenen, men at alle de geniale indfald, man godt kunne have brugt i løbet ad dagen, vælter ind, så snart hovedet rører puden? Det gør Mads Jørgensen, som har skrevet ind til Spørg Videnskaben og spurgt til grunden bag. » Hvorfor er min kreativitet, indlæring og motivation langt højere om aftenen end om dagen? « spørger han. »Er det fordi, jeg er et nattemenneske fra naturens side, eller er der en logisk forklaring? « Det er ikke enten eller, svarer Andreas Lieberoth, der er adjunkt og forsker i spil, leg og kreativitet på Aarhus Universitet. »Kreativitet er noget, der bor i individet, men i og med at vi alle har forskellige døgnrytmer, kan det variere utroligt meget, hvornår kreativiteten er størst, « siger han.
Fornemmelsen opstår som regel ret pludseligt og lader sig ikke ignorere, trangen til at bevæge benene er ganske uimodståelig. Det kommer mens man er i hvile, oftest om natten, og det der hjælper her og nu er at bevæge sig. Man kender ikke den præcise årsag til fænomenet, men man formoder, at den ligger i nervesystemet, enten centralt i hjernen eller rygmarven, eller i nervebanerne ud i musklerne. Arvelighed og alder Der er en ganske betydelig arvelighed, så risikoen for at blive ramt stiger, hvis andre i ens familie lider af det samme. Derudover stiger risikoen med alderen, ligesom det er kendt, at urolige ben optræder oftere i forbindelse med en række sygdomme eller tilstande, heriblandt jernmangel, diabetes, nyresygdomme, Parkinsons og leddegigt. En del gravide kvinder oplever lignende gener, som dog oftest forsvinder igen efter fødslen. En del af dem, der plages af urolige ben, har samtidig en tendens til heftige natlige bevægelser i arme og ben, som også kan forstyrre søvnen. Diagnosen kan kun stilles ud fra beskrivelsen af symptomerne, men lægen vil som regel undersøge, om der er andre symptomer fra nervesystemet.
- Det er om natten, at kroppen reparerer alle de småskader, der sker på den om dagen. Den skal have ro. Ellers kan man på sigt have en øget risiko for at udvikle kronisk sygdom, siger hun. De fleste af os har nok mærket, hvordan bare en enkelt nats dårlig søvn kan påvirke humør, koncentration og evne til præstere. Og hvis du sover dårligt gennem en længere periode, kan du opleve, at det går ud over din hukommelse, din indlæring og dit immunforsvar, som bliver dårligere til at bekæmpe sygdom. Forskerne er stadig ved at blive klogere på, hvor store konsekvenser dårlig søvn på sigt kan have for helbredet. I dag ved man, at kronisk søvnløshed fordobler risikoen for depression, og nyere forskning peger i retning af, at dårlig søvn kan øge risikoen for at udvikle Alzheimers. Halvdelen er unge kvinder sover dårligt Og desværre sover især unge dårligere og dårligere. Ifølge tal fra den Nationale Sundhedsprofil, der udkom tidligere i år, er 39 procent af mænd i alderen 16-24 år generet af søvnbesvær.
Kramper i benene er den mest almindelige form for muskelkrampe. De opstår ofte om natten, når vi er gået i seng. Især teenagere, gravide kvinder og ældre mennesker rammes af benkramper. De kan desuden være en medicinsk bivirkning. Den eksakte fysiologiske årsag til krampe i benene kendes ikke. Man ved dog, at en lang række faktorer kan medvirke til at udløse nattekramper. Denne artikel omhandler udelukkende årsager til kramper i benene samt nattekramper – for information om forebyggelse og behandling af kramper i benene henvises til artiklen kramper i benene Følgende midler kan anvendes mod nattekramper i benene: Herudover anbefales det, at man anvender en cirkulationstræner til at forbedre blomomløbet i benene. Generel information Kramper i benene er det samme som muskelkramper. Kramper er pludselige, hårde og ukontrollerede sammentrækninger af en muskel. K ramper i benene er den hyppigste form for muskelkramper. En krampe i benene forekommer, når musklerne pludseligt, hurtigt og med stor kraft trækker sig sammen.
Sommetider har din hvalp lyst til at lege, eller også er den ganske enkelt ikke træt og har slet ikke lyst til at være alene. Den nye dags- og natterutine er også noget den skal vænne sig til, da det er noget den ikke har prøvet før. Sidst men ikke mindst savner din hvalp sin mor og søskende rigtig meget og er ikke faldet til i dit hjem endnu! Prøv at forestille dig, hvor overvældende denne overgang kan være for din lille nye ven! Men uanset hvad, så skal du lære din hvalp at sove igennem om natten, og derfor er du nødt til at være vedholdende ADAPTIL Junior frigiver "tryghedsskabende signaler" som dem, hvalpen fik fra sin mor, når hun helt naturligt ville berolige og forsikre ham/hende om, at alt var okay ADAPTIL Junior er klinisk veldokumenteret til at reducere antallet af nætter, hvor hvalpen hyler og er ked af det. Det vil berolige din hvalp om natten og hjælpe den med at lære, at sove hurtigere igennem.
Hver muskel er hæftet til knoglerne med en sene. Årsager til et hold i ryggen kan være krampe i en muskel, en overbelastet sene, et for stramt ledbånd eller en af ryghvirvlerne, der har låst sig fast. Symptomer – hvordan føles hold i ryggen? Et akut hold i ryggen gør som regel så ondt, at man slet ikke kan bevæge ryggen og nærmest fryser fast i den stilling, man stod i, da det skete. Normalt er smerterne begrænset til det ganske bestemte sted i den nederste del af ryggen, men hvis en nerve er kommet i klemme, kan smerterne stråle ned i ballerne. Hvis man kan mærke dem helt ned i benene, kan der være tale om en diskusprolaps, som er meget mere alvorlig og kræver en helt anden behandling. Det kan du selv gøre ved hold i ryggen Hold i ryggen dag 1: Træn let Læg dig med en pude under maven og hænderne under panden i et par minutter, og slap af. Gentag derefter øvelsen uden pude. Lav øvelsen mange gange om dagen. Hold i ryggen dag 2: Fuld bagudbøjning Lig på maven med håndfladerne i gulvet, og lad armene løfte overkroppen, så højt du kan.