Vi siger det så tit: Jeg vil gerne leve et enkelt liv. I en travl og stresset hverdag med mental og fysisk og støj, ønsker vi ofte at få mere ro og leve et liv, hvor vi fokuserer på det, der er meningsfuldt for os. Det er derfor, at vi bliver inspirerede af bonderøven, når han i DR's udsendelser finder tilbage til det grundlæggende i tilværelsen. Derfor er hele " Tiny-house-bevægelsen ", hvor fokus er på det enkle liv med tid til det vigtige i form af bittesmå, funktionelle boliger er blevet så populær med blogs, tv-programmer og inspirerende instagram-profiler. Det er også det, der er årsagen til, at vi elsker at være i sommerhus, hvor vi har fire tallerkener, fire knive, fire gafler, ingen internetforbindelse og livet er til at overskue. Så langt, så godt, men hvordan er det lige, at man gør det i praksis? Hvordan får vi lukket vandet ud af den svømmepøl af støj, distraktioner, bekymringer og rod i vores hjem, der forhindrer os i at leve et simpelt liv? Vi vil gerne simple living, men vi har svært ved at gøre det i praksis.
Biltransport er en livsforudsætning hernede. Det efterlader ikke meget tid til at lege hipsterbonderøv. Så jeg må nok tilstå, at jeg anser det for mere københavnerromantik end virkelighed, når vi kalder livet på landet for "det simple liv" eller "det enkle liv". For hvad betyder det egentlig? Umotiveret billede af blomster. Bare fordi. At det er lettere og mindre komplekst at passe dyr og dyrke grøntsager end at skrive beslutningsreferater til afdelingschefen? Ikke for mig. Jeg synes havedyrkning er ganske indviklet og komplekst, men jeg er jo også glad amatør. Er det så mere simpelt, fordi man er herre over sin egen tid? Det er jo heller ikke rigtig tilfældet for mig. Er det så selvstændigheden, der gør livet mere "simpelt"? Den køber jeg. Til dels. For selvstændighed kan opnås på mange måder. Enhver der driver egen virksomhed lever jo i så fald "det simple liv". Nej, livet er skam fint kompliceret, ganske som det plejer. Hverdagens problemer også findes på landet, og livet er bestemt ikke blevet enklere af at forlade byen.
Det er ikke nemt, men der er små skridt, man kan tage, så man gradvis kommer til at leve mere enkelt. Nedenstående 5 små skridt er et godt sted at starte. 1) Red din seng hver morgen. Det her er det allerenkleste skridt, du kan tage. Det tager sådan cirka 60 sekunder at rede din seng og lægge et sengetæppe over, og så har du i hvert fald ét sted i dit hjem, der udstråler ro og orden. Samtidig får du en følelse af at have gjort noget, som du kan tage med ud i din dag. Det er det vigtigste, hvis vi ønsker at ændre vores vaner i retning af et simpelt liv: at vi begynder at gøre noget, foretager aktive handlinger, der bringer os i den rigtige retning. 2) Hæv kontanter til den næste måned (hellere lidt færre end lidt flere) og frys derefter dine kreditkort ned. Noget af det, der forhindrer os i at leve et simpelt her, at vi omgiver os med for mange ting, og hvis vi skiller os af med dem, går der ikke ret lang tid, før vi anskaffer os nye. Spørgsmålet er, hvor mange af disse ting, vi virkelig har brug for?
Det gør jeg jo, fordi jeg vil noget andet og mere end det forudsigelige hverdagsliv. Jeg vil skabe mulighed for, at Frida og jeg kan rejse ud i verden uden at skulle tænke på forpligtelser hjemme. Samtidig kan jeg ikke se nogle grunde til, at jeg skal have 30 dybe tallerkener stående i mit skab (ja, det havde jeg! ). Det har givet så meget på energi-kontoen at skille mig af med ting! Det er mærkeligt, men det er faktisk sådan, det virker. Det føles enormt befriende pludselig kun at have få ting. Men om jeg nogen sinde kun når til at have, hvad der kan være i en kuffert, ved jeg endnu ikke. Det er lidt mit mål:). Vores dyr En ting er materielle ting en anden er vores dyr! Vi har fire høns og tre katte. De er faktisk lige nu min største udfordring. Hønsene skal nok klare sig uden os, men kattene? Lige nu bor de hos os, men hvad med når vi vil rejse ud? Kan jeg "leje" dem ud til nogle? Kan man sætte sine dyr i pasning et års tid? Kan man forære sine sære katte væk? Damn, det er lige nu det, jeg bryder mit hoved mest med.
Klik og læs mere om Julia, forfatter til "Det simple liv. "
Problemet med eskapismen er, at din hverdag, din økonomi og "du" med alle dine neuroser og dårlige vaner flytter med (samfundsfagslæreren i mig har her lyst til at tale om Bourdieu og "habitus" nu, men jeg skal nok lade være). Sig det ikke til nogen, men: Skal vi nu være helt ærlige over for den indre østerbrospelthipstereskapist, så er jagten på "det simple liv" ikke en jagt på noget mere rent og enkelt, som det ofte gøres til. Det er om noget et nyt niveau af luksus forbeholdt de få, der er så privilegerede, at de har tid til at stoppe op, pille sig i navlen og fundere over livet. Dem der ikke behøver arbejde hele tiden for at få dagligdagen til at løbe rundt. Sådan nogen som jeg har jo ikke fundet en dybere mening med livet, vi udnytter bare, at vi har mulighed for at leve på en anden måde. En mulighed der er forbeholdt de få. Men jeg bidrager jo selv til denne romantisering af landlivet og selvforsynerlivet. Bevares jeg føler, jeg er ret ærlig omkring virkeligheden i dette liv - det er trods alt bloggens raison d'etre.
Her tager du en for en alle dine ting op i hånden, og spørger om den pågældende ting giver dig værdi og glæde. Kan du ikke svare klart ja, smider du tingen ud. 4) Stå tidligere op om morgenen. At stå en halv time tidligere op hver morgen vil hjælpe dig til et simpelt liv, fordi det giver dig mere overskud og en stærkere følelse af at have kontrol over din dag. Brug den halve time på noget, der giver dig glæde. Om det er at brygge særlig god kaffe, at løbe en tur, skrive dagbog, dyrke yoga, at læse morgenavisen, stryge skjorter, meditere eller bare at kigge lidt ud af vinduet er mindre vigtigt - bare du føler, at det er meningsfuldt for dig. 5) Sørg for skærmfrie perioder hver dag. Ofte koger vi så meget over af information, kommunikation og input af forskellig karakter, at livet kommer til at føles kompliceret, når vi ønsker, at det skal være enkelt. Der kan være flere årsager hertil, men den største synder er de mange input og distraktioner, der kommer fra vores smartphones, tablets, computere og fjernsyn.
Og det ved man nok først om man er, når man har prøvet det. Jeg har selv kæmpet - og kæmper stadig - med afsavn af forskellig karakter. I starten kom det bag på mig, hvor meget jeg savnede take-away og caféliv - to ting jeg egentlig ikke følte, at jeg brugte meget som bymenneske. Men byens bekvemmeligheder handler også om social nærhed, og der ligger den store udfordring nu. Jeg savner mine venner. Jeg savner muligheden for at lave en spontan aftale, muligheden for at drikke en øl (eller fire) med venner uden at skulle tænke på, hvordan jeg kommer hjem til hund og høns. Jeg er jo nået en alder, hvor de fleste i venskabskredsen har små børn og to af mine bedste venner er flyttet til udlandet, så det der med spontane barture er et problem uanset, hvor jeg bor. Men afstanden til København hjælper ikke. Og det er hver gang en logistisk hovedpine at finde et sted, hvor Haddock og jeg kan sove. En anden stor udfordring er tid. Selv om jeg ikke arbejder fuldtid, så skal jeg finde tid til at passe både Haddock, Storm og gård.
Ofte har folk brug for, at deres hjem er et fristed, og de bruger det som jordforbindelse i deres liv. Det er i hjemmet, vi inviterer venner og familie over for at dele, hvad der foregår i vores hverdag. Selvom vi har forskellige forståelser af, hvad et hjem er, deler de fleste alligevel trangen til at føle, at man har slået sig ned og er rodfæstet, « fortæller Nathan Williams. Kinfolk handler om simple living og at værdsætte de små øjeblikke. »I øjeblikket ser vi et stort globalt skift i måden, individer tænker på verden og deres plads i den på. Kinfolk er i overensstemmelse med denne større trend og er ikke nødvendigvis en bevægelse i sig selv. Vi provokerer læserne til at udforske deres prioriteter, deres indflydelse, deres livsstil. Ingen bevægelse eksisterer i et vakuum, og da Kinfolk startede for tre år siden, var der mange mindre sociale faktorer i spil, der medvirkede til, at den kultur, vi er en del af, voksede, « forklarer Nathan Williams. Det stigende globale fokus på økologi, bæredygtighed, folkekøkkener og lokal produktion prioriterer på samme måde det nære og fællesskabet.
Men jeg gør også en dyd ud af tage gode billeder, hvor alt helst skal tage sig pænt ud. Det er især sandt på Jord under neglenes Instagram, hvor jeg skamløst glorifiserer livet her og beskærer billeder, så den grimme sandhed gemmes længst væk (Har du for øvrigt set Jord under neglenes instagram? #ligesåskamløsreklame). Er jeg en del af problemet? Er det overhovedet et problem? Er jeg slangeoliesælger, der pusher en drøm om landlivet som en eskapistisk panacea? (beklager overforbrug af lange fremmedord. Det er et billigt trick til at fremstå dybsindig og klog). Men med alt det ovenstående piv og brok spyttet ud, så skal man endelig ikke tro, at jeg på nogen måde mener, det er synd for mig. Jeg kunne jo bare trække stikket. Men det er ikke det, jeg ønsker lige nu. Jeg arbejder på at få livet til at hænge sammen på en anden måde. En forhåbentlig sjovere og mere tilfredsstillende måde. Jeg har stadig brug for en boglighed og faglighed, men jeg har også brug for at være ude, for selvstændighed i min hverdag og for at bruge mine hænder og min krop til noget konstruktivt.