Hvis man gerne vil undgå isninger i tænderne handler det selvfølgelig om flere ting, men fordi p roblemet ofte hænger sammen med, at dentinen i tænderne er blottet, så tænker jeg at det er dér vi skal sætte vores fokus. Dentinen er et følsomt område, der er fyldt med små fine dentinkanaler, som er forbundet til hovednerven. Dentinen er sædvanligvis beskyttet af emaljen og tandkødet, men hvis emaljen er beskadiget, eller tandkødet har trukket sig tilbage, vil dentinkanalerne være blottede. Som altså kan give de der møgirriterende isninger i tænderne, når man indtager kolde drikke- og fødevarer. Seks gode råd til at undgå isninger i tænderne: børst tænder to gange dagligt. I to minutter ad gangen. Og brug gerne så blød en tandbørste du overhovedet kan komme i nærheden af. brug tandpasta, som hurtigt blokerer de mikroskopiske kanaler ind mod tandnerven* brug tandpasta som indeholder kaliumnitrat – et klinisk bevist langtidvirkende materiale, som forebygger tandfølsomhed* rens imellem dine tænder med tandtråd eller en tandrenser – gerne dagligt undgå tandblegning minimer dit indtag af syreholdige drikke som sodavand og frugtsaft * Som du nok har regnet ud, indeholder GUM Sensivital+ kaliumnitrat og blokerer samtidig de mikroskopiske kanaler ind mod tandnerven.
2. Tandpasta til følsomme tandhalse: Sørg for altid at vælge en tandpasta med fluor. Der findes også tandpasta, der er specielt henvendt til følsomme tandhalse, som kan hjælpe på problemet. 3. Fluorlakering hos tandlægen: Du kan få en fluorlakering på tænderne hos tandlægen, som hjælper på smerterne. Det skal som regel gøres tre gange med en uges mellemrum. Det er en behandling, som mange med isninger har glæde af, men den skal ofte gentages. 4. Pas på syrepåvirkning: Hvis du spiser og drikker sure fødevare, såsom citron eller juice, kan du bibeholde eller gøre tilstanden værre. Du kan derfor prøve at komme af med isningerne ved at begrænse indtaget. Hvis du alligevel gerne vil have syreholdige drikke, bør du drikke dem med sugerør, så de berør tænderne mindst muligt. 5. Plastfyldning: I alvorlige tilfælde kan man lægge en plastfyldning over det udløsende område på tanden. Hvis al behandling er nytteløs, og de alternative diagnoser er udelukket, kan det, hvis man er stærkt smerteplaget, blive nødvendigt at rodbehandle den konkrete tand.
Egentlig har jeg aldrig haft problemer med mine tænder. Ikke siden jeg var barn, hvor jeg havde huller i stort set alle mine mælketænder, i alle tilfælde. Siden mine tænder skiftede til voksentænder, har jeg kun haft ét hul og jeg har næsten altid fået ros for hvordan mit tandkød åbenbart ser meget sundt ud. (Altså, af tandlæger, that is. ). Jeg har kun haft tandpine et par gange; som oftest når mine visdomstænder har haft vokseværk, og i det daglige, skal jeg være ærlig at sige, at jeg faktisk ikke tænker så meget over at jeg overhovedet har tænder. De er der jo bare og gør hvad de skal. De skinner nogenlunde hvidligt når jeg smiler, de tygger min mad og de hjælper mig til tydelig og klar tale, så hvad skal jeg egentlig mere ønske mig? Nårh jo, én ting. Igennem de senere år er jeg nemlig i tiltagende grad blevet ramt af dét man vist i daglig tale kalder "isninger". I ved, de der gudsjammerlige jag man kan få op igennem tænderne, hvis man spiser noget meget koldt. Eller drikker noget meget varmt, kan jeg forstå.
Få flere nyheder om sundhed i Netdoktors nyhedsbrev Kilder: Netdoktors egne artikler: Hvordan behandler man isninger og Isninger i tænderne. Sidst opdateret: 27. 11. 2018