Mørke rekonstruktioner i Danmark Denne verdensomspændende fejl bliver der dog rettet op på i Danmark om nogle få år. Peter C. Kjærsgaard har netop indledt et samarbejde med nogle af verdens førende rekonstruktionskunstnere om at lave nye rekonstruktioner af vores forfædre til Moesgaard Museum. Rekonstruktionerne bliver den mest omfattende samling af vores forfædre, der nogen sinde er lavet i Danmark. Og farven på rekonstruktionerne – ja, den bliver mørk. »Jeg glæder mig meget til, at vi får skabt et billede, der understøtter de videnskabelige data, « fortæller Peter C. Kjærgaard henrykt. Den blege mand, er nytilkommer på evolutionstræet Peter C. Kjærgaard mener også, at et billede af vores forfædre som mørke måske kan være med til at ændre på opfattelsen af hudfarve som en social markør. I århundrede har mennesker brugt hudfarve til at inddele folk i racer og racehierarkier. Men hudfarve er egentlig bare et evolutionært redskab til at håndtere solens stråler - ikke andet. »Tager man fra Aarhus og drager sydpå, kan man ikke se, hvornår den ene hudfarve ændrer sig til en anden.
Algoritmer til ansigtsgenkendelse har langt nemmere ved korrekt at identificere en hvid mand end nogen anden kombination af hudfarve og køn. Det skriver New York Times på baggrund af forskning fra M. I. T Media Lab. Forskerne har testet algoritmer fra Microsoft, IBM og Face++ på billeder af i alt 1. 270 politikere fra tre skandinaviske og tre afrikanske parlamenter. Resultatet er entydigt: Alle algoritmerne har nemmere ved at identificere mænd end kvinder, og alle algoritmer fungerer bedre på ansigter med lys hudfarve. I de mest ekstreme tilfælde – som med IBM's Watson Visual Recognition – falder andelen af billeder, hvor kønnet blev identificeret korrekt, fra 99, 7 for hvide mænd til 65, 3 for mørke kvinder. Google måtte undskylde Forskningen fra M. T Media Lab er ikke det første studie, der sætter fokus på bias i algoritmer. Tidligere studier har vist, at et bredt anvendt datasæt til at træne ansigtsgenkendelsessoftware tæller 75 procent mænd og 80 procent hvide mennesker. I 2015 måtte Google undskylde, fordi en algoritme fra it-kæmpen kategoriserede billeder af afroamerikanere som gorillaer.
Galskaben kulminerede naturligvis med Christian Xs temmeligt klodsede forsøg på statskup i 1920, som godt nok var iscenesat af nationalistiske fanatikere og ledende erhvervsfolk med et anstrengt forhold til demokratisk valgte politikere; men den fulde sandhed er stadig utilgængelig. Stockholm-syndrom Det er lykkedes Buk-Swienty at få adgang til en lille bid af de ellers hermetisk tillukkede kongelige arkiver. Men det er en af de få undtagelser, der bekræfter reglen om, at kongehuset holder de historiske kort tæt til kroppen og vel at mærke får lov til det af skiftende politiske flertal. Man kan mene, hvad man vil, om vores konstitutionelle monarki; men det er mildt sagt problematisk, at der ikke er fri adgang til kongehusets arkiver for ikke at tale om deres nutidige økonomiske forhold og relationer til samfundets reelle magthavere. Det er lykkedes kongefamilien at tage vigtige dele af den danske historie som gidsel. At politikerne tillader det, kan kun ses som en bizar variant af Stockholm-syndromet.
Chimpanser ligner europæere For fem til syv millioner år siden blev vores slægtslinje skilt fra chimpansernes. Selvom chimpanser ser mørke ud, er de blege under deres sorte pels. Det var vores tidligste forfædre også. Langsomt, men sikkert begyndte vores forfædre dog at smide pelsen, hvilket overraskende skete for at beskytte dét, som adskiller os mest fra de andre primater – hjernen. »I takt med at vores hjerner udvikler sig, bliver de også mere følsomme over for varme. En stigning på blot 4 - 5 grader i kroppen giver os hedeslag eller får os til at besvime. Derfor var det vigtigt for vores forfædre, at de i langt højere grad kunne komme hurtigt af med varme. Det gjorde de blandt andet ved at smide pelsen, « fortæller Peter C. Kjærgaard. Varme fik mennesker op på to ben Vores forfædre begyndte også at gå oprejst. Derved blev deres overfladeareal, der var udsat for Solens stråler, mindre, og de fik også lidt mere luft om ørene. Desuden udviklede de flere svedkirtler, så de mere effektivt kunne komme af med varmen.
000 år siden. Det har hun givetvis også, da alle verdens portrætteringer af neandertalere og de tidlige Homo sapiens for 99 procents vedkommende viser en bleg fyr, der passer perfekt på vores billede af, hvordan en forfader skal se ud. Problemet er blot, at alle portrætteringerne er forkerte. Standardhistorien om europæerne tager sit udspring i cro-magnon-mennesket, der kom til Europa for 40. 000 til 35. 000 år siden. Tolkningen har været, at cro-magnon-mennesket var færdigudviklede europæere med lys hud og det hele. Det var de bare ikke. De var mørke. »Vi har haft en meget lang og uheldig tradition for at lave portrætter af vores forfædre i vores eget billede. Det passer fint på vores selvforståelse af vores civilisation, men det passer bare ikke på de videnskabelige data. Vores forfædre var altså ikke blege. De var mørke. Men verdens rekonstruktionskunstnere har givet os, hvad vi vil have. Et billede af en forfader, som vi kan spejle os selv i. Derfor har det ikke nyttet noget at gøre ham mørk, « fortæller Peter C. Kjærgaard.