Sådan var det i min familie, og sådan var det i samvær med nære venner. Men sådan oplevede jeg ikke at det var udenfor disse relationer. Her handlede det om at håndtere følelserne, rumme dem, og holde igen på de afslørende tårer, der uden jeg ville det, kom når de ville og gjorde krav på at slippe fri. Når du er stresset og presset Når du er stresset, presset og kæmper til det yderste i dit liv og din hverdag, så er der mange historier, fortællinger og udbrud du dagligt må holde igen på, for at komme igennem din arbejdsdag, skoledag eller hvor du nu befinder dig. Og jo mere du holder igen – jo mere kommer der i "kog" på indeni. Når det koger indeni af uforløste konflikter, og følelser du holder igen på skal der kun en meget lille følelsesmæssig berøring til før det hele koger over, tårerne vælter ud, og du bryder sammen. Midt i mødet, midt på gaden – eller hvor du nu er. Det er ikke særlig fedt at stå midt på gaden og græde, eller på cafeen – eller i bussen – eller i skoletimen hvor alles øjne vender sig mod dig og – hvordan skal du forklare det?
Hvis du på den måde skubber sine følelser væk, kan du opleve at det som gør dig følelsesmæssigt ked af det, sætter sig som et fysisik ubehag - som fx en "knude" i maven. Jeg ved ikke om forklaringerne passer på dig - men uanset hvad, så er det vigtigt, at du finder ud af, hvorfor det er at du ikke kan græde. Det du skal gøre nu, er at tænke over: - hvad det er som gør dig ked af det eller trist - hvorfor det gør dig ked af det - hvad du kunne ønske var anderledes. Det kan være svært at finde ud af, hvad det er som gør en ked af det. Måske hjælpe det dig, at skrive lidt ned mens du tænker, eller at sætte noget roligt musik på som du måske forbinder til nogle minder. Det er også en god idé, hvis du har en, som du kan dele dine tanker og følelser med. Måske en god veninde, en søster, dine forældre eller en anden voksen som du har det godt sammen med. At snakke med andre om, hvordan man har det - er et rigtig god måde til at "få luft" for sine følelser. Og det vil også kunne hjælpe med at gøre knuden i din mave mindre.
Der er ingen grund til at holde tårerne tilbage! 10. juli 2019 af Amalie Blixt Du kender det sikkert godt – det kan være anstrengende at være så ked af det, sur, skuffet, glad eller lettet, at du begynder at græde, men du får en virkelig rar følelse bagefter. Vi har fundet en række fascinerende undersøgelser om at græde, der alle har én ting til fælles: De beviser, hvor sundt det er for din krop og dit sind at give dig selv lov til at tude igennem. Tårer er ikke bare tårer En undersøgelse foretaget af amerikanske Dr. William Frey har bevist, at der er forskel på tårer fremkaldt af følelser og tårer, der for eksempel kommer, når du skærer løg. Når du skærer løg, græder du udelukkende for at beskytte øjet mod svien og ubehag – kroppen reagerer simpelthen bare for at beskytte dig. Hvis du græder af sorg, af lykke, af udmattelse eller bare fordi du ser en sørgelig Disney-film, så er din gråd fremkaldt af følelser, og denne slags tårer indeholder en bred vifte af hormoner og andre proteiner, som blandt andet kan lindre stress.
Tårer og deres sociale konnotation Er tårer et tegn på svaghed og personlig skrøbelighed? Vi er ikke svagere eller mere skrøbelige, fordi vi har vist dem. Sommetider er de ligeså nødvendige som at trække vejret. De er en uundværdlig del af at sørge. Vi må opleve dem for at få det bedre. Men sommetider kan vores uddannelse samt personlige og sociale sammenhæng hjernevaske os til at tro, at det er bedre at håndtere smerte i stilhed. Dette er en fejl, som i det lange løb kan forårsage alvorlige helbredsmæssige problemer. Ubehandlede sår kan blive til evige læsioner. Det er ikke det værd. Tårer og behovet for at græde er en del af vores personlighed. Der er folk, som vil vise visse evner til at give slip på dem, og for andre er det bare sværere. De er en del af en cyklus for selvanerkendelse. Det er essentielt at vide, hvordan man identificerer de følelser, man har indeni, at vide, hvordan man lytter. Måske vil de ikke komme, når vi har mest brug for dem, og det vil få os til at føle os besynderligt tilpas.
Til sidst kan du også tage Politikens bedste interview, portrætter og reportager med på stranden. I Politiken Longread, som udkommer senere i juli, kan du høre avisens journalister læse nogle af deres bedste artikler op. Hav en smuk sommer. Find os både i vores egen podcast-app, Politiken Podcast, og i iTunes Du lytter til Politiken 3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk? I sidste uge døde en 28-årig mand i Nordskoven ved Rønne. Senere samme dag anholdt de to brødre, som nu sidder fængslet. De har indrømmet, at de slog manden i skoven, men nægter et overlagt drab. Den døde mand var sort, og de to anholdte er hvide. En af dem har en video liggende på Facebook, hvor man kan se, at han har et hagekors på benet. Og ifølge politiet lagde en af dem et knæ på den dræbtes hals. Ligesom da George Floyd blev dræbt af betjente i USA. Alligevel tror politiet ikke, at drabet handler om race. Men kan det være rigtigt? Hvorfor tror medierne på politiet? Og har Politiken gjort det godt nok?
Og det er ikke noget, du bare lige kan stoppe igen. Så næste gang det sker, kan du for eksempel prøve at øve dig i at sige til dig selv: "nu begynder jeg at græde igen. Det er super træls, men det er altså ikke noget, jeg kan gøre for. " Hvis man accepterer at følelsen kommer i stedet for at kæmpe imod den, giver den nemlig også tit hurtigere slip igen. Jo mere opmærksomhed man giver den, jo mere kommer den nemlig tit til at fylde. Så lad være med at blive sur på dig selv, hvis det er rigtigt svært i starten. Det er ikke dit ansvar Jeg kan godt forstå, at det ikke er særligt for dig at se på, at din mor skal prøve at håndtere din far. Samtidigt med, at hun faktisk også prøver at beskytte dig og din søster mod din far, når han bliver hård mod jer. For det er ikke særligt fedt at se nogen, man holder af skulle tage det ansvar alene. Men det er ikke dit ansvar at passe på din mor. Faktisk er det forældrenes ansvar at passe på sine børn. Så det er din mors ansvar at passe på dig og din søster, når din far bliver hård imod jer.
Det hele kan blive for meget. Man kan komme til at længes sådan efter noget ro og en følelse af selvsikkerhed. Jeg kan derfor sagtens forstå, at det gav dig lyst til at græde, da de sagde på dit arbejde, at du burde se at blive mere udadvendt. Det var ret hårdt sagt, synes jeg. Det er slet ikke spor let at "blive mere udadvendt", hvis man fx er en mere indadvendt person. Det var hårdt sagt, fordi det ikke er op til andre at bestemme, hvordan din personlighed skal være. De burde i stedet have nøjedes med for eksempel at sige, at de gerne ville have, at du prøvede at sige lidt mere. Handlinger kan man styre og man kan øve sig i for eksempel at sige mere i nogle sammenhænge. Men man har ret til sin personlighed. Nogle mennesker får energi af at være sammen med andre og tale meget. Andre mennesker har det anderledes og opbruger deres energi, når de er sammen med andre. De har brug for alenetid og pauser til at lade op for at de kan have det godt. Nogle ligger et sted midtimellem og kan genkende begge dele.
Du kan til enhver tid afmelde dig igen via afmeld linket. Læs mere Læs mere fra samme kategori