Mine veninder giver mig en følelse af, at jeg er mindre værd, fordi jeg har været hjemmegående, mens de begge har haft fuldtidsjob. Det har givet mig lyst til at melde fra til vores sammenkomster, da jeg hverken føler mig set eller hørt, hvad gør jeg? Det svarer Vibeke Dorph på i Hjemmets brevkasse. Spørgsmål om at føle mindre værd Jeg er en kvinde i 60'erne, gift og mor til fire voksne børn. Jeg har i nu snart 25 år kendt to andre kvinder, som jeg mødte på et fælles kursus, som vi dengang deltog i. I alle årene har vi mødtes en tre-fire gange om året skiftevis hos hinanden til god mad og samvær. De har begge haft fast arbejde gennem årene, hvorimod jeg har haft deltidsjobs og også været hjemmegående, da min mand har været en del væk i sit arbejdsliv. LÆS OGSÅ: Min kæreste vil ikke fortælle, hvem der sladrer om mig Mine veninder har aldrig lagt skjul på, at de var nødt til at arbejde og også talt om deres jobs, og de har også altid givet mig en følelse af, at jeg ikke var meget værd i deres øjne, og at jeg jo sagtens kunne tillade mig kun at arbejde deltid, når jeg havde en mand, der havde så god en indkomst.
TRANSCRIPT RR VED MIG Lecia & Lucienne Jeg vgner en morgen og med t str det klart, snart er det sidste gang, jeg har dig. Og som et slag mod hjertet vd jeg, den nye dag bli'r trist og tom uden dig. En stribe af solskin lyser op i dit hr. Snart vil du bne dine jne. Jeg tror at du kan hre hvor hjt mit hjerte slr. Nu be'r jeg dig, fr du gr: Rr ved mig, s jeg fler at jeg lever. Tag min hnd og hold mig nr til dig. Rr ved mig, s jeg fler at jeg lever. (Jeg behver din mhed kom, gi' mig varme i dine arme. Jeg er bestandigt alene kom og kys mig for sidste gang. ) Et hb om et gensyn, var det bare en drm skabt af en strm af lyse minder. Jeg bli'r tilbage i en afgrund af dage, nu be'r jeg dig kun om t: Rr ved mig...