Derudover vil Socialdemokratiet blandt andet afsætte i alt 3 milliarder kroner til en ret til tidligere folkepension for nedslidte. Artiklen fortsætter under grafikken. 'De bredeste skuldre skal bære de tungeste byrder' Selvom Socialdemokratiet altså vil lade visse skatter stige, vil ingen almindelige lønmodtagere opleve skattestigninger, hvis Socialdemokratiet får magten, forsikrer politisk ordfører Nicolai Wammen på pressemødet: - Med Socialdemokratiets 2025-plan vil almindelige danske lønmodtagere ikke opleve skattestigninger. Danskerne kan være helt trygge ved, at der er ro på boligskatten, skatten på arbejde og skatten på pension. Omkring 95 procent af alle danskere vil ikke få en skattestigning med Socialdemokratiets plan, understreger Nicolai Wammen. - Med Socialdemokratiets politik skal man være en bank, arve en virksomhed eller tjene rigtig mange penge på aktier for at opleve skattestigninger, siger han. De bredeste skulde skal bære de tungeste byrder, istemmer Mette Frederiksen.
Det er det, der gør, at dansk økonomi står godt, og at vi kan finansiere fremtidens velfærd. Men enhver reformtanke møder også på et tidspunkt sin afslutning – og opgaven i de kommende år er ikke at udvide arbejdsudbuddet, siger Mette Frederiksen. Det er netop arbejdsudbudsreformer, der finansierer mange af milliarderne i råderummet, som Socialdemokratiet vil øremærke til velfærd, påpeger økonomiprofessor Bo Sandemann Rasmussen fra Aarhus Universitet. - Det er klart, at hvis man fravælger at lave reformer, der kan få arbejdsudbuddet til at stige eller få tiltrukket udenlandsk arbejdskraft, jamen, så bliver vækstpotentialet alt andet lige mindre, og der bliver selvfølgelig også færre penge til at afholde udgifter, siger han.
Det frigiver ifølge partiet 1 milliard kroner årligt. 1, 5 milliarder kroner skal opkræves fra den finansielle sektor, som i Mette Frederiksens optik ikke bidrager nok til fællesskabet. Hvordan pengene konkret skal opkræves, vil partiet aftale med den finansielle sektor på den anden side af valget. Dernæst finder partiet 700 millioner kroner årligt ved at annullere regeringen og Dansk Folkepartis aftale om at afskaffe skatten på fri telefon og internet næste år. Det er i Socialdemokratiets optik en "skjult topskattelettelse", fordi det især er vellønnede borgere, der har fri telefon på arbejdet. Langt hovedparten af de 37, 4 milliarder kroner til offentligt forbrug vil Socialdemokratiet bruge på "tryg og nær velfærd". Ligesom Venstre afsætter Socialdemokratiet 20, 5 milliarder kroner mere til velfærd i 2025. Pengene rækker til at dække det såkaldte demografiske træk, så velfærdsniveauet ikke bliver udhulet af befolkningsudviklingen med flere plejekrævende ældre og flere pasningskrævende børn.