Eksempel 1: Morten er enlig og har to børn. Morten dør og efterlader sig en arv på 1 million kroner. Den efterladte arv på 1 million kroner fratrækkes først bundfradraget på 282. da der ikke skal betales boafgift/arveafgift af bundfradraget. Herefter er der 717. 400 kr. tilbage, som Mortens børn skal betale boafgift/arveafgift af. Boafgiften for Mortens børn udgør 15%, da de hører under "nærmeste familie". Derfor skal Morten børn betale 107. 610 kr. i boafgift, da dette udgør 15% af de 717. 400 kr. Dette beløb skal således fratrækkes den oprindelige bruttoarv på 1 million kroner. Efter at arveafgift er betalt, er der derfor 892. 390 kr. tilbage. Dette beløb deles mellem de to børn, der derfor hver modtager 446. 195 kr. i arv efter arveafgiften er betalt. Eksempel 2: Morten er enlig, og har 2 børn samt en god ven, han i et testamente har valgt at testamentere 500. 000 kr. til. Morten efterlader sig en samlet arv på 2 millioner kroner. Igen fratrækkes bundfradraget på 282. først fra arven på 2 millioner kroner.
Skifteretten beregner i hovedtræk boafgiften ud fra følgende principper: Boafgiften beregnes ud fra de samlede værdier, som en afdød person efterlader sig. Boet skal ikke betale boafgift af den længstlevende ægtefælles arv efter førstafdøde. Boet skal betale en boafgift på 15 procent af arv til arvinger i den nærmeste familie, når arven overstiger et bundfradrag på 301. 900kr. i 2020. Når afdøde sad i uskiftet bo, er der to bundfradrag. Når skifteretten beregner boafgiften, bruges altid det bundfradrag, der gælder i dødsåret. Når boafgiften på 15 procent er trukket fra, skal boet derudover betale en tillægsboafgift på 25 procent af arv til arvinger udenfor den nærmeste familie. Til afdødes nærmeste familie hører: Afdødes børn, børnebørn, oldebørn m. v. Afdødes forældre. Stedbørn, adoptivbørn og disses børn.