I dokumentaren "Din død, dit valg? " rejser terminalpatient Per Andkjær spørgsmålet om, hvorfor han ikke selv kan få lov at bestemme, hvornår han skal dø. Han har mellem et halvt og et helt år tilbage at leve i, efter læger fandt en syv centimeter lang kræftknude i hans ene bryst tidligere på året. Jeg ville faktisk slet ikke kunne gøre det. Mirelle Lacroix, læge - Det må vi da selv kunne få lov til at bestemme. Det har ikke noget med tvang at gøre. Men det er dit liv. Og det er mit liv, siger Per Andkjær. Læge: Jeg vil hellere hjælpe på andre måder Aktiv dødshjælp er ulovligt i Danmark. I de lande, der tillader aktiv dødshjælp, er det op til sundhedsvæsnet at stå for behandlingen. Således kunne det potentielt blive privatpraktiserende læger som Mireille Lacroix fra Stenstrup, der skulle stå med arbejdsopgaven, hvis loven blev ændret i Danmark. Læs også Farlig glidebane eller en menneskeret? Her er argumenterne for og imod aktiv dødshjælp - Det ville være rigtig svært for mig, hvis der kom nogen og bad mig om at yde aktiv dødshjælp, siger Mireille Lacroix.
Ikke noget at byde mennesker Mathildes fremtidsudsigt var potentielt en smertefuld død, der bedst kan sammenlignes med at blive kvalt langsomt. En død, hun ikke fandt værdig for hverken sig selv eller sin familie. Mathilde udtalte om tiden, efter at de lunger, hun fik gennem første transplantation, holdt op med at virke, og hun var tæt på at dø: "Jeg har været der selv … og det er ikke noget, man skal byde mennesker. " Dokumentaren er delvist filmet af Mathilde og hendes mand, Søren. De har sammen sønnen Hjalte, der også medvirker i dokumentaren. (Foto: Privatfoto / TV 2) Kampen fortsætter I dokumentaren 'Må Mathilde dø? ' følger vi også Mathildes mand, Søren, der med åbne øjne gik ind i et forhold, som han vidste, var på lånt tid. For ham var det, som for Mathilde, derfor også essentielt, at de selv kunne bestemme, hvordan deres kærlighed skulle slutte. Det er derfor stadig magtpåliggende for Søren, at andre får muligheden for selv at være herre over deres eget liv - og at Mathildes kamp fortsætter.
Der forventes dom i sagen den 26. september, som er dagen efter dokumentaren sendes på DR1. "I dokumentaren undersøger vi den rådgivning, som Svend Lings yder, herunder hvem han hjælper, om metoderne er sikre - og etikken i, at en læge hjælper patienter med at begå selvmord. Om Svend Lings begår noget strafbart, er op til domstolene, " siger dokumentarchef Steen Jensen. I dokumentaren medvirker desuden Frits Schjøtt, der ligesom Svend Lings er tiltalt ved retten i Svendborg. Frits Schjøtt er tiltalt for at have udskrevet receptpligtig medicin til en person velvidende, at medicinen skulle bruges til selvmord. Desuden medvirker formanden for Etisk udvalg i Lægeforeningen, Lise Møller, professor i psykiatri Merete Nordentoft, samt Kim Dalhoff, der er toksikolog ved Giftlinjen. Dokumentaren 'Selvmordslægen' sendes tirsdag den 25. september klokken 20. 45 på DR1, og allerede fra mandag den 24. september klokken 6. 00 kan den ses på DRTV.
Indefra med Anders Agger: Sæson 6 – Aktiv dødshjælp | DRTV
- Her har vi vores vinterhave. Her kan man trække sig tilbage, og nogle gange bruger vores psykolog det også til samtaler. Afdelingssygeplejerske Marianne Nielsen viser rundt på Hospice Sydfyn. Læs også Etisk Råd: - Det handler om at hjælpe med at dø - ikke hjælpe til at dø Hun står i et hvidt rum for enden af en af de to fløje, der udspringer af hovedbygningen på Hospice Sydfyn i Svendborg. Her er grønne planter og et lille basin. Gennem de store vinduer er der udsigt til naturarealerne og gederne, der græsser udenfor. Foto: Flemming Ellegaard - Det er nødvendigt at have hospice, fordi vi kan tilbyde nogle hjemlige rammer, som gør, at den lindrende pleje kan være så tæt på det at være hjemme som muligt, siger Marianne Nielsen. Hospice Sydfyn har kun plads til 12 beboere ad gangen, men til gengæld er der ofte udskiftning. - Vi har lige haft syv dødsfald inden for de seneste fem dage, fortæller Marianne Nielsen. - Det er højest usædvanligt. I 2018 var der 89 dødsfald på Hospice Sydfyn.
Men jo tidligere vi får fat i patienterne og får mulighed for at snakke med dem om vores palet af behandlingsmulighederne, jo hurtigere indser de, at vi er et rigtig godt alternativ. Spørger man Jesper Isaksen, er der nogen, der ønsker aktiv dødshjælp, fordi de er bange for at dø en smertefuld død og ikke kender til de palliative muligheder. - Det, som mange frygter, er smerter. Så det hjælper at få italesat de ting og komme videre med både at lindre smerterne og hjælpe dem med at forstå, at de ikke kommer til at dø i et smertehelvede, siger Jesper Isaksen. Kan du love, at man ikke dør en smertefuld død i vore dage? - Ja, for hvis vi ikke kan lindre smerterne i den sidste tid, så kan vi lægge patienten til at sove. Det handler om at have valget 53-årige Per Andkjær fra Odense en af dem, der støtter Svend Lings arbejde. Per Andkjær har selv en kræftdiagnose, og lægerne har givet ham mellem et halvt og et helt år at leve i. Hvis det stod til Per Andkjær, måtte han selv bestemme over den sidste tid.
- Jeg ville nok ty til at hjælpe og forklare, de andre muligheder, der er. De andre metoder, som Mireille Lacroix henviser til, er blandt andet psykologhjælp, smertelindring eller passiv dødshjælp. Aktiv og passiv dødshjælp: 1. Aktiv dødshjælp - Aktiv dødshjælp kaldes også medlidenhedsdrab eller eutanasi, og som navnet antyder, dækker det over, at man er medvirkende til, at et andet menneske dør. Aktiv dødshjælp er lovligt i blandt andet Holland og Belgien. Her er ydes det alene til uhelbredeligt syge, og det sker ved en overdosis af et stærkt lægemiddel. 2. Passiv dødshjælp - Ved passiv dødshjælp undlader man behandling af en dødeligt syg patient. Det kan blandt andet ske ved afbrydelse af en respirator eller ved at stoppe medicinsk behandling. Eller ved at smertelindre, så livet afkortes. Det er lovligt i Danmark. 3. Assisteret selvmord - Assisteret selvmord er, når en person hjælper en anden til at begå selvmord. Det kan for eksempel være ved at udskrive dødelig medicin, som man kan få hjælp til hos frivillige organisationer i Schweiz.
- Jeg har haft et godt liv. Jeg har altid været en person, der har set lyst på tingene, og jeg har egentlig følt, at jeg har haft det liv, jeg gerne ville have. Han er træt af, at debatten om aktiv dødshjælp fra tid til anden blusser op, uden der sker ændringer i lovgivningen. - Nu skal vi altså have gang i det her. Ellers bliver det ikke til noget. Vi har set det så mange gange før, at der bliver snakket om det i et halvt års tid, og så ryger det i skuffen igen, siger han. Aktiv dødshjælp: Hvilken vej skal vi? Og selvom Mireille Lacroix er grundlæggende uenig i, at aktiv dødshjælp skal gøres lovligt, kan hun godt forstå Per Andkjær. - Jeg kan jo godt forstå ham. Det er jo hans liv, siger hun. - Jeg tror dog ikke, loven er lavet af hensyn til ham. Det er en samlet betragtning af, hvordan det ville være i Danmark. Og her kan jeg jo personligt sige, at jeg ville have yderst svært ved at skulle yde aktiv dødshjælp på en anden. Jeg ville faktisk slet ikke kunne gøre det. Se hele mini-dokumentaren: "Din død, dit valg? "