Kirsten Damgaard og Jette Plesner Dali skal sørge for, at »Lotte Bøggild og hendes i-alle-retninger-strittende-argumenter skal have en på frakken, så hun kan blive blæst af banen«. Påstanden om, at hver enkelt medlem ikke tilpasser offentlige ytringer efter andre medlemmer virker tvivlsom. Lone Nørgaard modtager ros på selskabets mailingsliste efter en kronik i Jyllands-Posten. Hun sender straks rosen videre: »Tak, tak, det er alt for meget. Så lige til orientering for alle: Det er FØRST OG FREMMEST Torben (Hansen, red) og Henrik, (Gade Jensen, red. ), der har støbt kuglerne, og så har jeg lånt flittigt fra Sharia-hjemmesiden, « skriver Nørgaard. Efter Bruno-medlem Henrik Gade Jensen fratrædelse som pressechef for kirkeminister Tove Fergo viser korrespondancen frustration. Lone Nørgaard vil vide, hvordan gruppen skal håndtere nyheden: »Og Torben (Hansen, red. ) siger du, at vi, der har ytret sig i medierne, skal holde lav profil – eller skal vi bare ALLE på banen, om ikke andet så med et læserbrev.
De mødes en gang om måneden. Privat. Omkring 25 mennesker. Politikere, intellektuelle, aktive feminister og medarbejdere i centraladministrationen. Mange af ansigterne og navnene kendes fra avisernes debat- og kroniksiderne og fra tv-debatter. En række af personerne er gengangere fra foreninger med islamkritik som omdrejningspunkt. I midten af august blev et møde holdt hos Dansk Folkepartis kulturordfører Louise Frevert på Østerbro i København. Gæsterne var medlemmerne af Giordano Bruno selskabet. Dagsordenen var som altid: Islam og indvandrings-relaterede problemer. Kirkeminister Tove Fergos (V) spindoktor, Henrik Gade Jensen, skulle holde oplæg om taqiyye – en regel i islam, der gør det lovligt for muslimer at lyve over for vantro for at beskytte deres religion. Feminist og forfatter Lone Nørgaard skulle orientere om arrangerede ægteskaber og tvangsægteskaber. Sexologen Kirsten Damgaard skulle give en orientering om problemerne i sprogundervisning af immigranter. Det sidste punkt på dagsordenen stod historikeren Torben Hansen for: planlægning af et sammenskudsgilde i det grønne senere på måneden.
Læser man kulturradikale digte, så henrettedes Giordano Bruno i 1600 for at tro på sand videnskab og fornuft som er en vild overdrivelse. Han brændtes for gentagen illoyalitet overfor det katolske verdenssamfund, som han havde svoret troskab, og som var i strid med afvigere - og henrettelse sigtede mod stabilitet, ligesom fængsling af oprørere fra Falun Gong i Kina, sigter mod at hindre ødelæggende borgerkrig, og måske er en nødvendig intolerance for at hindre en meget alvorligere indre splittelse, der kunne afstedkomme større ulykker. Det var en tid, hvor dødsstraf sad løst - og protestanter som Calvin, Christian 4 og skotske og New England puritanere overgik den katolske inkvisition i grusomme holocaustninger.. Britiske historikere med stort had mod katolicisme har skabt overdrivelse om Bruno-progressivitet, - - ligesom der er skabt historieforfalskning om, at der dengang blev henrettet individualister for at "tro på, at jorden er rund" (hvilket søfolk vidste den var, og hvilket ikke havde stor betydning for de særlig mange) Kepler, Galilæi og Kopernikus havde ved fine målinger fastslået, at Ptolemæus verdens billede med jorden i centrum var ikke sandere end at sætte solen i centrum - hvilket giver bedre orden i sagerne fordi andre planeter end jorden cirkler om solen.
« Styring af debatten Den mailkorrespondance Information er kommet i besiddelse af viser også, hvordan Giordano Bruno Selskabet forsøger at planlægge, hvad den offentlige debat på indvandrerområdet skal dreje sig om. »Næste tiltag i offentligheden skal være at ramme en pæl igennem myten om, at det er muligt at skelne mellem arrangerede ægteskaber og tvangsægteskaber, « skriver Lone Nørgaard og fortsætter i en senere mail: »Endvidere har jeg fået tilsagn om en kronik i Jyllands-Posten, der kobler indavl og tvangsægteskaber. Det er en varm kartoffel, og jeg er temmelig nervøs, så mit kronikforslag må til gennemlæsning hos nogle af jer. Jeg kontakter også journalisten på B. T., som er ophavskvinde til artiklerne fra Regnar. Regnar har sendt materialet om indavl til alle. « Nye medlemmer Giordano Bruno Selskabet er ivrig i forsøget på at rekruttere flere medlemmer. Folketingsmedlemmer er specielt inviterede – medlemmer af Dansk Folkeparti dog i det skjulte – men indtil videre er det kun lykkedes at få en enkelt til at indrømme medlemsskab, nemlig Karen Jespersen.
Der var skubbet meget ind under gulvtæppet, da fælden omsider klappede, og han blev sat på pavens kætterbål i Rom i 1600. Disse sandheder er dog som sandhederne om Jesu liv - temmelig uvæsentlige - myten er alt - for Bruno er blevet et symbol på anti-autoritetstro og ateistisk videnskabstro, og derfor nyttiggøres han nu i Danmark til navngivelse af en sympatisk anti-muslimforening "Giordano Bruno selskabet". Denne kloge sammenslutning af akademikere, der har gennemskuet at Islam er om ritualer, tyrkertro og kreativitets-forbud, havde brug for en martyr at navngive sig efter, og det er som med "Irak-krigens skjult-våben-tro" - temmelig ligegyldigt om man har taget sig nogle kunstneriske friheder, da det jo er stormagtspolitik, hvor magt er ret, og det er ikke en retssag, hvor facts og præcis videnskabelighed er afgørende. Mytemagere opfinder også, at Einstein har haft praktisk gavn. Heller ikke teorien om sol som center, har haft praktisk gavn. Troen på årsag-virkning analyse uden smagsdommer-dogmer har derimod gjort stor gavn, og både Einstein og Bruno havde sporadiske episoder med kritik af smagsdommeri - så de er anvendelige moderne ikoner.