© Thomas Lekfeldt Christiane Schaumburg-Müller har fået en ny mand i sit liv. Mandag bekræftede Christiane Schaumburg-Müller, at hun igen har fundet kærligheden, efter hun og eksmanden L. O. C. er blevet skilt. Hun danner nu par med rigmanden Daniel Åxman, som i disse digitale tider er lykkedes med at leve et nogenlunde privat liv. Der er dog nogle oplysninger ude om ham. Eksempelvis skrev South China Morning Post tilbage i 2015, at forretningsmanden købte Asiens dyreste lejlighed i et lejlighedskompleks uden for Hong Kong. Han står dog ikke længere som ejer af lejligheden. Så det vides ikke, om han var den egentlige ejer af de to etagers luksus i den berømte Opus-bygning. Nu står milliardær Allan Warburg, som sammen med sin forretningspartner Dan Friis, står bag Bestseller-forretninger i hele Asien, som ejer. Til gengæld har Åxman tidligere været en del af bestyrelsen i en række af selskaber, som Warburg ejer, men er trådt ud fra de fleste i 2017. Den kinesiske avis skrev i deres artikel, at den mystiske Åxman har et dansk pas, og det var også på dansk jord, at han sidste år købte en ejendom til mange millioner.
Køkkenet og badeværelserne er specieldesignede, og i spisestuen er der gaspejs. Vinsamlingen opbevares i håndsnedkererede skabe i sit helt eget rum. Haven er sydvendt, og ejendommen ligger tæt på Øresund og på indkøbsmuligheder. "LØVENS HULE"-NABO Der bor ikke mange sygeplejersker og politibetjente i det dyre område. Til gengæld kan man møde iværksætteren Jan Lehrmann fra tv-programmet "Løvens Hule". Han har en villa på samme vej som Åxman. I området bor også Asger Aamund og Bent Fabricius-Bjerre samt ekspolitikerne Brian Mikkelsen og Connie Hedegaard. Daniel Åxman kommer ikke til at mangle tag over hovedet med hussalget. Sidste år købte Christiane sin eksmand, L. O. C., ud af sit hus. (Foto: Kaspar Wenstrup) Han har det seneste halve års tid været kæreste med Christiane Schaumburg-Müller, som har masser af plads i sin 313 kvadratmeter store villa, efter hun sidste år købte eksmanden, L. C., ud, hvorefter han flyttede til Charlottenlund. Derfor gik det galt for L. C. og Christiane Forholdet mellem L. og Christiane var turbulent.