Hvis der fx er kraftigt regnfald i Mellemeuropa, kan store mængder affald blive fragtet gennem de store floder og ud i Nordsøen, så det til sidst skyller op i Danmark, siger Jakob Strand. Siden 2015 har han sat fire danske strande under lup, hvor der tre gange i løbet af året blev opmålt et 100 meter langt felt og skraldet i feltet registreret. I top ti over affald lå blandt andet populære husholdningsvarer som plastik fra mademballage, slikpapir, vatpinde, kapsler og låg, poser, balloner og andre forskellige typer af engangsplastik. Svært at fjerne dårlige vaner Når vatpinde ender i vores vandmiljøer, kan det ifølge Jakob Strand hænge sammen med, at folk stadig skyller dem ud i toilettet, fordi det er en let måde at skille sig af med ting på. Når plastik skyller op på strandene og ikke ender på havbunden, får vi en chance til. Vi kan samle det sammen og få det bragt til genbrug. Værre ser det ud, når plastikken forstyrrer andre steder i havets økosystem. Dyr som fisk, havfugle og skildpadder kan komme til at spise affaldet, fordi det minder om deres føde.
Foto: Justin Hofman Vi bruger plastik til at lave mademballage, legetøj og mange andre ting, men vi ved også, at plastikaffald forurener vores planet. Er vi nået til det punkt, hvor plastik skal afskaffes, eller er materialet bare for vigtigt i vores produktion? Af Cecilie Sølvsten Plastforureningen i særligt verdenshavene får meget opmærksomhed i medierne, og billeder af menneskeskabte plastikøer fylder mere og mere. Men hvad er det egentligt ved plastik, som er så skadeligt? "Altså der er to sider af problemet ved plastik", siger Kristian Syberg fra Institut for Naturvidenskab og Miljø. "Den ene side er de åbenlyse problemer, hvor vi ser havfugle, der har fået maverne fyldt med plastik, eller havskildpadder, der er filtret ind i gamle fiskenet og drukner". "Men udover det er udledningen af plastik også et symptom på et massivt overforbrug af ressourcer. Det er virkelig kardinaleksemplet på, at vi bare er ved at bruge vores ressourcer på jorden op i et tempo, som er lidt skræmmende", siger han.
Særligt fordi vi, ifølge begge forskere, ikke kan undvære plasten. "I mange henseender er plast det mest miljøvenlige materiale at anvende", uddyber Kristian Syberg. Det handler altså ifølge Kristian Syberg ikke om, hvorvidt plast skal spille en rolle i fremtiden, men om, at vi er nødt til at forvalte det på en måde, der er hensynsfuld overfor de miljø- og ressourcemæssige udfordringer, vi står overfor. "Det er urealistisk, at vi i 2030 ikke har plastik. Det kan jeg simpelthen ikke se for mig. Der er så mange gode grunde til at bruge plastik. har vi biler i stål, men i stigende grad propper vi plast ind i bilerne – så vejer de ikke lige så meget, og så bruger de mindre benzin. Det er jo en god ting! Men så skal bilproducenterne jo sørge for at designe bilens plastkomponenter på en måde, så plasten kan genanvendes, når bilen skrottes", siger Thomas Budde. "Så vi er nødt til at bruge plastik for at opretholde det samfund, vi har i dag. Men vi skal være smartere i den måde, vi gør det på".