Hele året Antal kuld pr. år 1, evt. 2 hvis der er masser af føde 2, 2 Drægtighedslængde knap 4 mdr. /115 dage Antal smågrise pr. kuld 4-6 13-15 Fravænningsalder for smågrise Gradvis fravænning frem til 4-5 mdr. s alder Brat fravænning ved 3-5 ugers alder Antal grise pr. årsso 4-12 26-28 Antal dage fra fravænning til næste brunst/parring 1-4 mdr. 4-6 dage Antal grise pr. årsso. Et meget vigtigt begreb i den moderne griseproduktion. Er udtryk for, hvor mange grise en so kan nå at føde på et år. Indtil 2004 var avlsmålet indenfor Dansk Svineproduktion, at soen skulle føde så mange grise som muligt, men dette avlsmål er siden ændret til, at så mange grise som muligt er i live 5 dage efter fødslen. Dette udelukker dog ikke, at der samtidig fortsat avles efter stadig større kuld. De store kuld betyder, at grisene ved fødslen er relativt små, og en del (ca. 1-2 stykker pr. kuld) er dødfødte og en del (ca- 1-2 stykker pr. kuld) dør umiddelbart efter fødslen. Ofte føder soen flere grise, end den selv har patter til og selv kan opfostre, hvorfor man laver "kuldudjævning" og bruger "ammesøer".
De praktiserende læger får flere og flere patienter, viser en ny analyse. Nu slår både lægernes og patienternes organisationer alarm. - Vi kan kun presse citronen så meget, som vi nu engang kan. Vi skal også hænge sammen i hverdagen. Troels Mengel Jørgensen er praktiserende læge i Hjørring og har på blot fem år fået op mod 400 ekstra patienter i sin praksis. - Tidligere kunne man godt få en lidt længere frokostpause. Nu skal man kæmpe for bare at få 10 minutter, siger Troels Mengel Jørgensen, der har næsten 2000 patienter, til TV 2 Nord. Det vil vi simpelthen kunne se i dødelighedsstatistikkerne. Nicolaj Bang, landsformand, Patientforeningen Og de sidste otte år har praktiserende læger i Danmark blot fået flere og flere patienter. Det viser en analyse fra Praktiserende Lægers Organisation, PLO. I dag har en praktiserende læge i gennemsnit 1. 634 patienter, hvilket er 80 flere end 2009. Samtidig har mere end 13 procent af lægerne over 2. 000 patienter. Værst ser problemet ud i Nordjylland.
Det er den eneste vej for mig. « I stalden var der blandt de studerende særlig opmærksomhed på de mindste grise, der var sorteret fra og lagt op i en vogn. Og særlig tilfredshed med, at Jens Myhren havde forsynet sine farestier med mælkekopper for at forbedre overlevelseschancerne hos pattegrisene. Det giver et kick Efter besøget var det en tilfreds Jens Myhren, der tog afsked med de studerende. »Mine døre er altid åbne. Vi vil rigtig gerne vise vores produktion frem, for vi har et fortærsket image om, at vi er lukkede og behandler vores dyr dårligt. Jeg synes, det er en oplevelse hver gang at have besøg. Det giver mig et kick, og heldigvis oplever jeg aldrig nogen, der er negative, når de har været gennem staldene. For mig handler det om at få ændret folks syn på vores erhverv, det er nødvendigt, « sagde Jens Myhren, der samtidig havde en stikpille til landets politikere. »Det er vanskeligt at få politikerne med ud i stalden. De kommer kun, hvis der er presse med, « beklager Jens Myhren.
Hvor mange penge har jeg brugt på Højskole? - Højskole Q&A - YouTube
Diagnosticering og behandling skal aftales med besætningsdyrlægen. Soen er stresset: Der kan tildeles ekstra rode- og beskæftigelsesmateriale og al håndtering af soen skal foregå yderst roligt og tålmodigt. Grisene er syge: Grisene er svage pga. sygdom og får derfor ikke aktiveret mælkenedlægning ved at massere yveret. Grisene behandles afhængig af diagnose. Dette skal aftales med besætningsdyrlægen. Stiudformningen tillader ikke grisene at komme til yveret (se foto 2). I dette tilfælde bør farebøjlerne placeres mere på skrå i stien, så der er lige meget plads til diegivning på begge sider af soen. Går soen helt i stå, fx pga. svage pattegrise kan kuld fra to søer byttes, så mere livskraftige grise kan malke soen op igen. Foto 2. Dårlige pladsforhold i faresti. Referencer [1] Håndbogsblad H7 – Sikring af råmælk [2] Håndbogsblad H23 – Fodring af pattegrise [3] Hansen, A. V., A. B. Strathe, E. Kebreab, J. France & P. K. Theil (2012): Predicting milk yield and composition in lactating sows: A Bayesian approach.
Her har de praktiserende læger i gennemsnit 1. 809 patienter, og det betyder altså mindre tid til hver enkelt patient. Og Troels Mengel Jørgensen er da heller ikke tvivl om, hvem de største tabere er. - Det er patienterne. Helt klart patienterne. Vi knokler, det vi kan, for at få folk igennem. Men jeg kan ikke hjælpe alle, siger han. Tal er bekymrende Hos Praktiserende Lægers Organisation ser man med dyb alvor på de nye tal. - Hos patienterne er risikoen, at der er mindre tid hos lægen. Og for lægerne er risikoen, at det simpelthen bliver for hårdt et arbejde, og at man ikke kan holde til mosten. Lægerne får simpelthen for travlt og risikerer at blive stressede og udbrændte, siger bestyrelsesmedlem Gunver Lillevang til TV 2. Vi skal have det gjort mest attraktivt at være praktiserende læge. Gunver Lillevang, bestyrelsesmedlem, PLO Også hos Patientforening vækker de mange patienter hos den enkelte læge dyb bekymring. Med kortere tid hos lægen risikerer patienterne nemlig at få stillet den forkerte diagnose eller modtage den forkerte behandling, lyder det fra landsformand, Nicolaj Bang.