Mange forældre kender problemet med at få ungerne til at spise grønsager, men nu kan et nyt hajstudie få selv de mest grøntsags-forskrækkede børn til at gnaske den ene fennikel og spidskålssalat efter den anden. Hajer præsenteres ofte som store sultne havmonstre med skarpe tænder, men en ny undersøgelse kan vende det billede på hovedet. Se også: Hvorfor har hammerhajen sådan et mærkeligt hoved? Den lille huehammerhaj jager tæt på kysten, hvor den typisk spiser krabber, rejer og småfisk, men i et studie fra 2007 fandt man søgræs i tarmen på et eksemplar, hvilket indikerede, at den også kunne have levet af en plantediæt. Forskerne vidste ikke, om det var tilfældigt at de spiste søgræs, og om det havde nogen næringsværdi. Forskerne hentede derfor 5 huehammerhajer og end masse søgræs for at undersøge, om de kunne fordøje og bevare næringstofferne fra planterne. De fandt ud af, at hajen med succes havde fordøjet havgræsset, og det er en fordel for dem, at have det som en del af deres kost.
Krabber, Brachyura, underorden af tibenede krebsdyr (Decapoda). Skjoldet er oftest bredere end langt, stærkt affladet og fra 0, 5-35 cm; kæmperne blandt krabber er den tasmanske krabbe ( Pseudocarcinus gigas), som har et skjold på op til 46 cm bredde og en vægt på op imod 12 kg, mens den japanske kæmpekrabbe ( Macrocheira kaempferi) kan opnå et benspand på hen ved 4 m. Krabbernes lille bagkrop (hale) mangler svømmevifte og er slået op under kroppen. Den er bredest hos hunnen, der bærer æggene mellem for- og bagkrop. Antennerne er ganske korte. Sidste par kæbefødder sidder hen over de øvrige munddele som et par låger. Det forreste par ben bærer klosakse, de øvrige fire par er kraftige ganglemmer. Første par halefødder hos hannen danner hvert et rør. De to rør holdes åbne af det andet par halefødder, som er stiletformede. Gennem rørene kan sæden passere. Det første larvestadium er en såkaldt zoëa-larve. Den har en lang rygtorn samt pande- og sidetorne, der også ofte er lange. Der kendes knap 5000 arter, heraf 23 i Danmark.
De spidssnudede har et trekantet skjold og en pandetorn, og de fleste har en forbløffende evne til at camouflere sig med bevoksninger af bl. a. alger. Med de meget bøjelige klosaksben afklipper de algestumper, der via munddelene forsynes med et klæbrigt sekret og derpå plantes på ryg og ben, hvor de vokser videre. Stankelbenskrabben ( Macropodia rostrata) har ekstremt lange, tynde ben, der kan spænde 20 cm. Den er meget almindelig på lavt vand, men er pga. camoufleringen svær at opdage, når den langsomt stavrer omkring på jagt efter alger, tanglopper m. m. Væsentlig større er den 8-10 cm lange sandkrabbe ( Hyas araneus) med pæreformet skjold og kraftige ben. Den træffes mest på stenrev, hvor søstjerner udgør hovedføden. Vores almindeligste kortsnudede art er strandkrabben ( Carcinus maenas) med det femkantede, fortil savtakkede, brune eller grønne skjold. Den fanger bl. pungrejer, tanglopper og endog kutlinger og knuser skallerne på snegle og muslinger. Nært beslægtede er svømmekrabberne ( Macropipus), hvis affladede bageste par ben bruges som årer.
DU ER HVAD DU SPISER by Kristina Espersen
Liopropoma slægten indeholder flere arter som egner sig til akvarie, dog trives de typisk best i et special- eller nanoakvarie. Epinephelinae (Groupers på engelsk) Disse fisk vokser sig typisk for store til de fleste privat akvarier. Der er dog nogle af arterne som egner sig til de lidt større privat akvarier. Flere af arterne er meget imponerende at se på og de har ofte meget personlighed, hvilket betyder at de genkender akvaristen og vil ofte blive meget tamme med tiden. Groupers er rovfisk og spiser alt hvad de kan komme til at sluge, både fisk, krabber, rejer og i nogle tilfælde også andre invertebrater. Som de fleste større rovfisk tilfører de meget næring til akvariet, så man skal have et godt filtersystem for at holde disse fisk. Groupers inkludere bla. slægterne: Aethaloperca, Cephalopholis, Chromileptes, Epinephelus, Paranthias og Pogonoperca Sæbefisk (Grammistinae) Disse fisk er lige som groupers rovfisk, men de bliver typisk knap så store. De er relativt hårdfør, men nogle af arterne kræver grundig forberedelse hvis man vil have succes.