Professor: Lyder mærkeligt »Forskerne bag dette studie ønsker at give et indtryk af, at det var højst usædvanligt med kræft, før samfundet blev industrialiseret. Det er jeg skeptisk over for, « siger professor og kræftforsker Ola Myklebost ved Oslo Universitetssykehus. »Jeg har ikke grundlag for at sige, at deres resultater er decideret fejlagtige, « siger han. »Men for mig, som arbejder med skader på kroppens arvemateriale og svulster på celleplan, lyder det slet og ret mærkeligt, at kræft næsten ikke skulle have forekommet i antikken, « siger Ola Myklebost. Et klart mindretal af tilfældene Professoren tegner et ganske andet billede end Manchester-forskerne: »Jeg ville i stedet skyde på, at et klart mindretal af de samlede kræfttilfælde kan knyttes til industrialisering, forurening og negative sider af den moderne livsstil, måske med undtagelse af rygning og solbadning, « siger Myklebost. »Mange forskere, jeg selv inklusive, har det synspunkt, at kræft er en uundgåelig ting i livet, og at hvis vi ikke dør af andre årsager, øges chancen væsentligt for at få kræft, « siger han.
»Men i oldtiden forekom kræft altså meget sjældent, så der må være tale om en sygdom, mennesket selv har skabt gennem forurening og ændringer i livsstil og kost, « siger hun. Kollega Michael Zimmerman mener, at man burde have fundet masser af dokumentation for kræft i et oldtidssamfund, som stod uden nogen former for kirurgi. Vi bliver jo bare ældre »At der rent faktisk er et fravær af ondartede svulster, må tolkes som en indikation på, at de forekom meget sjældent i antikken. Dette antyder igen, at kræftfremkaldende faktorer er begrænsede til samfund, der er påvirkede af moderne industrialisering, « siger Zimmerman. Han er gæsteprofessor ved det engelske universitet og hører til daglig hjemme på Villanova University i USA. At kræft stort set skulle være menneskeskabt, som er det, Rosalie David reelt siger, strider imod mange kræftforskeres opfattelse. Er forklaringen på den megen kræft i vor tid ikke bare, at levealderen er steget så kraftigt - takket være faktorer som bedre levestandard og store medicinske og teknologiske fremskridt?
For at sikre at biopsi-analyserne kan bruges sikkert i den kliniske rådgivning af patienterne i Danmark, er der behov for at påvise undersøgelsesmetodernes gyldighed. Øjenforeningen har støttet et forskningsprojekt mellem Rigshospitalet (Øjenklinik og Klinisk Genetisk Afdeling), Københavns Universitet (Øjenpatologisk Inst. ) og Århus Sygehus (Øjenafdelingen). Projektets formål er at undersøge, om biopsi-analysen afspejler de faktiske forhold i kræftknuden samt at identificere den genanalyse af biopsi-vævet, der fører til valide resultater.
Risikoen for tilbagefald efter operation er omkring 2 pct., og efter strålebehandling er risikoen for, at kræften vender tilbage, omkring 10 pct. Det anbefales derfor, at man går til opfølgende undersøgelse i 2 til 5 år efter operationen for basalcellekræft. Spredning af basalcellekræft på øjenlåget Basalcellekræft spreder sig normalt ikke med blod eller lymfebanerne til resten af kroppen. En hudkræfttumor kan imidlertid blive stor og beskadige selve øjet, det omkringliggende væv og ansigtsknoglerne. Det er derfor vigtigt, at kræften behandles, så snart man opdager den for at undgå, at tumoren vokser og bliver vanskelig at fjerne. I meget sjældne tilfælde kan den medføre, at ansigtet bliver deformt, eller den kan vokse ind i hjernen. Behandling af spredning af basalcellekræft Hvis man har fremskredent basalcellekræft, hvor behandling med operation eller stråleterapi ikke er egnet, kan man få kemoterapi med stoffet vismodegib. Behandlingen hæmmer væksten og spredningen af kræftcellerne.
Årehinden består af blodkar, der bringer blodforsyning til øjet. Læs alt om modermærkekræft i årehinden Læs om andre typer kræft, der kan opstå i øjne og øjenomgivelserne: Kræft i øjet Sidst ændret:01. 07. 2020 Tekst: Digital redaktør Anette S. Jakobsen og læge Elisabeth Kjems Foto: Overlæge Peter Bjerre Toft Illustration: Lotte Clevin Kilde: Overlæge Peter Bjerre Toft, Danish Ocular Oncology Group (DOOG) Til top
Modermærkekræft i øjet opstår hos omkring 75 personer om året i Danmark. Sygdommen opstår i langt de fleste tilfælde bagtil i øjet i årehinden (90 pct. af alle tilfælde), men kan også opstå i regnbuehinden og meget sjældent i strålelegemet, slimhinden på øjets forside (konjunktiva) eller i i øjenlåget. Modermærkekræft i regnbuehinden (iris) Brune pletter i regnbuehinden kan være modermærkekræft. I dette tilfælde valgte lægerne, at observere patienten. Hvis forandringen vokser vil behandlingen være at få fjernet de brune pletter sammen med et stykke af iris. Regnbuehinden er den farvede del af øjet omkring pupillen, der giver os vores øjenfarve. Modermærkekræft i regnbuehinden opstår i det midterste lag i øjet kaldet uvea. Modermærkekræft i regnbuehinden er normalt let at få øje på, og sygdommen opdages derfor ofte tidligt. Denne type modermærkekræft er sjælden og som regel langsomt voksende over mange år fra en skønhedsplet på regnbuehindens overflade. Sygdommen spreder sig sjældent til andre dele af kroppen.
- Ved at sænke blodtrykket til et meget lavt niveau er det muligt at bortoperere en stor kræftsvulst i den forreste del af øjet. Patienter med modermærkekræft undgår at få fjernet hele øjet og kan bevare synet. Hvert år får omkring 50 danskere modermærkekræft i øjet, de fleste bevarer øjet. Rigshospitalet vurderer, at yderligere 5 patienter hvert år vil kunne redde øje og syn i kraft af den nye operationsteknik. Antallet af patienter, der ønskede operationen med den nye teknik, var imidlertid mindre end forventet. De patienter, der kunne få glæde af operationen, ønskede ikke at gennemgå operationen, hvis det alligevel ikke ændrede deres samlede overlevelse. Derfor valgte Øjenklinikken i samarbejde med Klinisk Genetisk Klinik på Rigshospitalet at supplere tilbuddet med ny teknik, som ved hjælp af kromosomanalyser kan give en præcis estimering af patientens overlevelse. Kromosomanalyser giver målrettede tilbud Med den nye teknik inddeles patienterne i to grupper; lav-risiko og høj-risiko patienter.
Ikke alle symptomerne er til stede samtidig. Diagnose og behandling Malignt melanom kan enten ses, når øjenlægen kigger ind på øjenbaggrunden med en særlig lygte (oftalmoskop) eller ved en ultralydsundersøgelse. Senere laves en CT eller MR skanning, og der tages en vævsprøve. Behandling og prognose er meget afhængig af, hvor tumoren sidder, og hvor hurtigt den opdages. I tidlige tilfælde kan man behandle med operativ fjernelse eller radioaktive stråler. Ved større tumorer må man fjerne hele øjet. Metastaser Når en kræftsvulst spreder sig til andre væv end der, hvor den opstod, kaldes det udsæd eller metastaser. Metastaser i øjet kommer oftest sent i et kræft-forløb, men kan være meget ubehagelige, da de ofte medfører nedsat syn eller blindhed. Da bevarelse af synet er meget vigtigt for livskvaliteten, vil man ofte stråle-behandle for øjenmetastaser, selvom patienten er døende. Metastaser giver dog ikke nødvendigvis symptomer. Hvis metastaserne sidder i øjenhulen bag øjnene, kan man få exophthalmus (udstående øjne).
Cremen er rig på vitaminer, mineraler og antioxidanter og virker derfor optimalt på tør, sar... Spar 36% 91. 95 Kun 91, 95 kr Pris: 145, 00 kr Ecooking Øjencreme (30 ml) En ekstra beskyttende øjencreme, der styrker hudens collagen og elasticitet, samt mindsker mørke rander under øjnene.... Spar 10% 350 Kun 350, 00 kr Pris: 389, 00 kr Spar 15% 219 Kun 219, 00 kr Pris: 259, 00 kr Spar 18% 45 Kun 45, 00 kr Pris: 54, 95 kr Spar 15% 210. 95 Kun 210, 95 kr Pris: 249, 00 kr Spar 15% 210. 95 Kun 210, 95 kr Pris: 249, 00 kr Spar 10% 294. 95 Kun 294, 95 kr Pris: 329, 00 kr Spar 15% 157 Kun 157, 00 kr Pris: 185, 00 kr Spar 5% 473 Kun 473, 00 kr Pris: 499, 00 kr Spar 15% 258. 95 Kun 258, 95 kr Pris: 305, 00 kr Avene PhysioLift Eyes Cream (15ml) Mørke cirkler og smilerynker ved øjnene? Denne øjencreme er specielt udviklet til at reducere rynker, linjer og mørke cirkler i det sensitive øjenområde... Spar 15% 79. 95 Kun 79, 95 kr Pris: 95, 00 kr Allergodil Øjendråber 0, 05% (6 ml) Allergodil Øjendråber er et middel mod allergi.
De har blandt andet fundet åreforkalkning, samt sygdomme som knogleskørhed og Pagets sygdom, som svækker skelettet, og som sædvanligvis indtræffer efter 50-års-alderen. Bevares bedre end almindeligt væv Til påstanden om, at svulsterne ikke kan tåle tidens tand og dermed ikke kan påvises, henviser Zimmerman til eksperimenter, han selv har udført. Disse forsøg viser det modsatte, nemlig at svulster bevares bedre end almindeligt væv. Forskerne påpeger endvidere, at undersøgelser med røntgendiagnostik, blandt andet på mumier fra europæiske museer og Cairo Museum, heller ikke har påvist kræft. Ola Myklebost mener ikke, at det er specielt underligt, at spor efter kræft er vanskelige at finde i en befolkning, som i gennemsnit var meget yngre end nutidens. »Hvis mennesker på den tid hovedsageligt døde af infektioner, så er det måske årsagen til, at man ikke har kunnet påvise nogen svulster, « siger han. »Man fjerner jo også indvoldene ved mumificering, og man vil næppe se særlig mange spor efter kræft i skelettet og musklerne hos mennesker på omkring 40 år, selv om mange typer svulster kan nedbryde benvæv og dermed efterlade spor på samme måde som tuberkolose, « siger han.