Hvilken rolle har gluten at spille? Man kan undre sig over, hvorfor glutenfri kost er så populært, når det så at sige handler om at skære et helt naturligt næringsstof fra. Men det skyldes nu, at glutens rolle egentlig ikke er så prangende. Faktisk bidrager gluten ikke med meget andet end en smule energi i vores krop. Til gengæld er det gluten, der eksempelvis får brød til at hæve sig op. Og det er gluten, der gør brødet sprødt og lækkert. Så gluten bidrager som sådan ikke med så meget andet end lidt ekstra energi og æstetik – til gengæld peger nogle studier på, at gluten faktisk kan have en negativ effekt i kroppen. Derfor vælger nogen gluten fra Selvom gluten er et helt naturligt næringsstof, som findes i mange kornsorter, så er flere og flere faktisk begyndt at spise glutenfri. Og det skyldes overordnet to ting: Nogle lider af glutenallergi og kan simpelthen ikke fordøje gluten ordentligt Nogle vælger gluten fra, fordi flere studier har vist, at glutenfri kost generelt er et sundere valg I takt med at der kommer mere og mere fokus på glutenfri mad, vil der også i supermarkederne kunne findes flere og flere alternativer til gluten.
I disse madvarer finder du gluten Det er heldigvis ikke så svært at kaste sig over glutenfri mad. Faktisk er det så let, som noget kan være: Du skal jo bare skære al mad med gluten fra! Alligevel kan det være svært at starte pen glutenfri kost, da utrolig meget af vores mad indeholder dette protein. Gluten kommer nemlig hovedsageligt fra følgende fødevarer: Hvedemel Durumhvede Grahamsmel Rugmel Rugkerner Havregryn Bulgur Couscous Spelt Men gluten kan også gemme sig i de mærkeligste madvarer, såsom disse: Ristede løg Frysepizza Madlavningsfløde Is Fyldt chokolade Vingummi Kakao Øl Så det kræver altså, at du aktivt kaster et blik på indholdet i din mad, og at du er villig til at gå på kompromisser. Sådan lægger du din kost om til glutenfri Det kan være et stort skridt at skulle begynde på en glutenfri kost. Men det kan lade sig gøre! Det kræver bare, at du er villig til en kostomlægning. En kostomlægning handler om at kaste et kritisk blik på den mad, du til dagligt spiser. Du finder ud af, om du får de rette næringsstoffer og den rette mængde kalorier.
Var du tilfreds med denne artikel? Så må du rigtig gerne klikke "synes godt om" herunder. Husk også at tilmelde dig mit gratis nyhedsbrev og modtag nye spændende, sunde opskrifter hver måned.
● Du skal undgå mad/drikke, der indeholder mel fra hvede, rug og byg. ● Du bør i starten undgå mælkeprodukter på grund af forbigående mælkesukker-intolerans – også kaldet laktoseintolerans. ● Du bør tage tilskud af jern og kalk samt multi-vitaminer for at sikre, at man indtager de anbefalede mængder ● Du skal undgå øl, der er brygget på korn Heldigvis lever mange fint og ubesværet med en glutenfri diæt, da de efterhånden mange glutenfrie varer i butikkerne, gør det lettere at håndterer en glutenallergi. 4 opskrifter uden gluten ● Frokostbrød med kerner ● Knækbrød ● Brunsviger ● Chokoladekage med jordnøddesmør Læs også: Bag med fedtreduceret mel – Glutenfri bagning Vil du vide mere om glutenallergi? Hos Dansk Cøliaki Forening finder du en masse information og gode råd, som kan hjælpe dig videre i hverdagen, hvis du har eller kender en med glutenallergi.
Kommer disse kæder af aminosyrer ud i blodbanen, så ligner de til forveksling morfinstoffer, som kroppen selv producerer. Derfor kan blod/hjerne barrieren "snydes", så kæderne kan entre hjernen og skabe en del ballade der. Det kan afføde ændret adfærdsmønster, hyperaktivitet og andet. Man kalder sådanne kæder af ikke-nedbrudte glutenfragmenter for morfinpeptider. Har man mistanke om noget sådant, kan der udarbejdes en analyse for morfinpeptider hos Nordic laboratories, og i disse tilfælde vil en gluten- og mælkefri diæt ofte være løsningen. Reagerer man på gluten, vil der som regel også kunne spores vanskeligheder med at fordøje mælkeproteinet kasein. Mere "almindelige" symptomer på vanskeligheder ved at fordøje gluten kan bl. være: • Oppustet mave • Tynd eller hård afføring • Eksem eller uren hud • Væskefyldt udslet Har du mistanke til, om du tåler gluten, så kan du starte med at udelade det i 14 dage, og så spise lidt igen. Så ser du om symptomerne kommer tilbage. Men vær opmærksom, der er gluten i rigtig mange fødevarer.
10. Cøliaki over hele kloden Der findes cøliaki i alle lande. I USA, Latinamerika, Australien og New Zealand er det fundet blandt cirka 0, 5 - 1 procent af befolkningen. Af dem har cirka 15-25 procent fået stillet diagnosen. 11. Danskere med cøliaki Ingen ved med sikkerhed, hvor mange der har cøliaki i Danmark. De fleste undersøgelser peger på under 1 procent. 12. Rammer +50 årige Det er både voksne og børn, som får det. Men risikoen stiger med alderen, og cøliaki rammer især personer over 50 år. 13. Gluten i babymad Der er ingen klare svar på, hvornår børn må få kost, der indeholder gluten. Det er kontroversielt. Nogle undersøgelser viser, at børn, der gradvist får gluten i kosten fra de er 4-7 måneder gamle, kan opnå en slags beskyttelse mod cøliaki. Andre undersøgelser kan ikke bekræfte det. 14. Diarre og vægttab Der er flere former for cøliaki. Der er den klassiske, hvor symptomerne er diarré, vægttab, problemer med at optage næring. Og den ikke-klassiske, hvor der er kløende hud med blærer og autoimmune sygdomme, hvor immunsystemet angriber kroppens eget væv.