I Berlin begyndte og sluttede den europæiske del af den 2. Verdenskrig. Under hele krigen var Berlin udsat for bombeangreb og hele krigen endte i et kæmpeslag med russerne i gaderne om Berlin indtil tyskerne endeligt kapitulerede den 2. maj 1945. Læg mærke til hvor mange nyere bygninger og hvor få gamle bygninger der er i Berlin. Se op ad facaderne på de ældre bygninger, og ofte kan du stadig se skudhuller. Læs her historien om bombningerne og slaget om Berlin. Vil du i sporene efter den 2. verdenskrig skal du læse vores temaguide. Bomberne falder over Kreuzberg under 2. verdenskrig. Lidelserne under 2. verdenskrig har været ubeskrivelige. Når man læser nedenstående kan man lave ligningen dræbte x bomber x kanoner x soldater x voldtægter x hjemløse x slaver og resultaterne er helt ufattelige. Hvordan kan det gå så galt. Og så var det endda ikke værst i Berlin. I Polen, i Sovjetunionen, i Japan, i KZ lejrene fortsætter rædslerne med at hobe sig op. Men det var i Berlin det begyndte - og her det vil altid være en del af et besøg i Berlin.
Bøger om 2. Verdenskrig 2. Verdenskrig bliver ved med at være relevant for den måde specielt Europa er indrettet på i dag, og begivenhederne omkring krigen bliver stadig belyst fra nye vinkler: Fra Hitlers magtovertagelse over udbruddet af krigen og besættelsen af Danmark til nederlaget og det retslige efterspil. Og det er endda kun de grove rammer, for så er der også alle de skæbner der blev berørt af krigen, som efterfølgende har fået deres historie fortalt: Fra KZ-lejrene over modstandsfolkene til de frivillige ved Østfronten. Nedenfor har vi samlet et udvalg af bøger der behandler 2. Verdenskrig. Der er historiske værker, biografier, essays og romaner; der er rigeligt at fordybe sig i.
Det var ofte de store fly der fløj de lange tur for der kunne være mere brændstof med. De store kunne også have mange flere bomber med. Det var også sådan de fik materialer frem og tilbage fra land til land. Motoren sad ofte for and på et flyet for ellers kunne den ikke fly for selve flyvemaskinen derfor sidder den foran.
Af 1464 ton sprængbomber og 975 ton brandbomber faldt knapt halvdelen inden for målområdet, hvilket var en usædvanlig stor andel. Selv om mængden af bomber var næsten den samme som ved det første angreb, blev effekten en ganske anden. Den koncentrerede bombning kombineret med tørke, en nattemperatur på 30 grader, ekstraordinære atmosfæriske forhold og en tæt bebyggelse med stor træmængde fik de mange brande til at udvikle sig til noget hidtil uset: en ildstorm. Mens fladebrande vokser• udad og kan vandre igennem en by, raser en ildstorm indad mod det bombede områdes centrum uden at øge katastrofeområdet væsentligt. De mange brande udvikler en kraftig varme, der som i en skorsten stiger flere kilometer til vejrs og suger ophvirvlet materiale med sig. Derved opstår der et undertryk ved jordoverfladen. Undertrykket udlignes af hvirvelvinde, der blæser ind mod brandens centrum fra alle retninger. Udviklingen i Hamborg under det andet britiske angreb viste de ekstreme forhold, der kendetegner en ildstorm: vindhastigheder op til 275 km/t (orkanstyrke er 120 km/t), temperaturer op til 800 grader og iltmangel, idet ilten ved jordoverfladen bliver brugt til den voldsomme forbrænding og erstattes af kulilte.
Natten mellem den 27. juli blev godt 13 kvadratkilometer med 215, 4 kilometer facader totalskadet. Tredje og fjerde angreb Af de sidste to planlagte angreb anrettede kun det tredje omfattende skade. Fredag den 30. juli ødelagde 777 fly knapt seks kvadratkilometer med en facadelængde på 167, 4 km. Det sidste angreb den 3. august anrettede kun mindre skader. En omfattende evakuering af indbyggerne var desuden med til at reducere de menneskelige tab. Den britiske krigshistorie betragter "Operation Gomorrah" som "den højeste grad af ødelæggelse" opnået under bombekrigen mod Tyskland. En uges bombeangreb havde lagt 23 kvadratkilometer af Hamborg øde og beskadiget store dele af af byen. Det nøjagtige tabstal kendes ikke, men skønnes at ligge på ca. 35. 000 dræbte. Derudover regner man erfaringsmæssigt med tre til fire gange så mange sårede.
Bomberamt ejendom i Esbjerg. Ødelagte huse i Vorup ved Randers efter at en allieret maskine den 30. august 1944 havde tabt en bombe. Seks personer mistede livet. Under 2. verdenskrig blev der kastet 3. 269 sprængbomber og 22. 298 brandbomber over Danmark fra allierede – først og fremmest britiske – fly. Mere end 25. 000 bomber lyder umiddelbart af meget, men sammenlignet med, hvad der ramte andre lande, er det et beskedent tal. Den samlede bombemængde på 1. 000 til 1. 500 tons svarer til et sted mellem en tredje- og en femtedel af, hvad der i krigens sidste tid blev nedkastet over Tyskland på et enkelt døgn. De fleste bomber faldt i forbindelse med allierede maskiners overflyvning af Danmark på vej til mål i Tyskland. Nogle gange ramte bomberne Danmark på grund af fejlnavigation – det var ikke ualmindeligt, at bombeflyene, når der var dårligt vejr og lav sigtbarhed, havnede mange hundrede kilometer fra deres mål, så maskiner der troede at befinde sig over Nordtyskland i stedet befandt sig over Jylland, når de udløste bomberne.
Søværnets Dykkertjeneste løser Forsvarets maritime ammunitionsrydning. Det vil sige, at dykkerne undersøger forliste skibe eller nedstyrtede fly. Bomber flyttet med hæveballon Bomberne, som er fundet ved flyvraget, bliver flyttet fra området med en hæveballon, som dykkerne sætter på. - Så hæver bomben sig stille og roligt op gennem vandsøjlen, og så flytter vi den et par hundrede meter, oplyser Lars Møller Pedersen. Bombefly på havbunden: - Der kan være ti bomber og efterladte dernede Sigtbarheden i farvandet er to til tre meter, men det til trods er det alligevel lykkedes dykkerne at sikre videomateriale og billeder fra området. Flytype næsten fastlagt Flyet, som bomberne er fundet ved, vurderes med 99, 8 procents sikkerhed at være af typen B-24. Det er amerikansk bombefly, som blev brugt under anden verdenskrig. I mange år har dykkere kendt området. En af dem er Brian Roth Andersen, som ved tidligere lejlighed har taget nedenstående billeder fra vraget. Siden september har det været forbudt at dykke, sejle og fiske i området.
Men i virkeligheden var det forrykt. Læs fx øjenvidneskildringerne. Du kan besøge en beskyttelsesbunker i Gruselkabinett. Berliner unterwelten har rundvisninger i de gamle beskyttelsesrum. I 1943 begyndte man at evakuere byens borgere og i 1944 var 1. 2 millioner menneskeer evakueret til landet. Indbygger antallet steg igen, da folk kom flygtende fra øst for ikke at falde i armene på russerne. I januar 1945 var boede omkring 2. 9 millioner i Berlin. Berlin blev desuden beskyttet af 3 enorme flaktårne, som det aldrig lykkes at nedkæmpe. 800. 000 mennesker fra østeuropa udførte slavearbejde i Berlin. Dem var der ikke beskyttelsesrum til, men de var lige så udsat for bombardementerne som alle andre. Vi kan kun anbefale, at du læser Roger Moores bog: Berlin i Krig.