- Jeg havde i mange år en ide om, at jeg fandme skulle være en filosof, der kunne klare mig i Frankrig. Derfor har jeg ad flere omgange taget nogle livtag med landet, som jeg desværre har tabt. Sådan forklarer filosoffen Anders Fogh Jensen, at han som 29-årig i 2002 for anden gang flyttede til Paris og hamrede lige lukt ind i en lang og dyb depression. - Jeg kunne ikke koncentrere mig om noget. Havde det forfærdeligt. Hvis jeg var inde at se en film, gik jeg, før den var færdig, for jeg kunne ikke koncentrere mig om den, fortæller han. I manges øjne er Frankrig hjemsted for verdens filosofiske superliga. Det forjættede land. Men Anders Fogh Jensen kunne ikke få sit liv til at hænge sammen i den franske hovedstad. Dog var der lige præcis en norsk roman-serie, han var i stand til at tygge sig igennem under sygdommen. Og bøgerne fik ham til at se anderledes på sin sygdom. For måske var der noget, han skulle bruge depressionen til. Her er hans anbefaling til den og andre fortællinger, der siger filosoffen noget om det at være et menneske.
Platon (cirka 427-347 f. v. t. ) var en hedensk græsk filosof. Han var født ind i en aristokratisk familie i Athen og fik den samme undervisning som de fleste andre unge der havde velstående forældre. Han var i høj grad påvirket af den berømte filosof Sokrates og tilhængerne af Pythagoras, der var filosof og matematiker. EFTER at Platon havde rejst rundt i Middelhavsområdet og taget del i det politiske liv i Syrakus, en græsk by på Sicilien, vendte han tilbage til Athen hvor han grundlagde Akademiet. Denne institution der ofte omtales som Europas første universitet, blev et center for matematisk og filosofisk forskning. HVORFOR BURDE DET INTERESSERE DIG? Platons lære har haft en gennemgribende indflydelse på millioner af menneskers trosopfattelser, deriblandt dem der hævder at være kristne. Mange af dem antager fejlagtigt at disse opfattelser bygger på Bibelen. Et af de mest fremtrædende aspekter ved Platons lære er tanken om at mennesket har en udødelig sjæl som lever videre efter legemets død.
Er jeg den person, som jeg gerne vil være? ' Jeg tror generelt, at det er nogle spørgsmål, som alle stiller, men jeg tror, at filosoffer spørger sig selv mere bevidst. Er det derfor, at filosofistuderende åbenbart tager flere stoffer? Jeg tror, at mange bliver tiltrukket af filosofien, fordi den giver dem mulighed for at stille en bestemt slags spørgsmål, som de selv kæmper med, i en akademisk kontekst. Mine studerende er mest optaget af de eksistentielle filosoffer som Sartre, Camu, Kierkegaard og så videre. Min teori er, at det er fordi, at de eksistentielle filosoffer for det meste er optagede af sig selv med spørgsmål som, "Hvad er min plads i verden? ", "Hvad er mit ansvar? ", "Hvorfor skal jeg lide på den her måde? ", "Hvad betyder den her situation? " Jeg tror, at det ræsonnerer bedre hos en yngre aldersgruppe, som er mere bekymrede. Der er også den traditionelle romantisering af at tage stoffer. Forestillingen om den geniale, alkoholiserede forfatter, som har de her utroligt dybe tanker.
Måske er det derfor, at forskning har vist, at filosofi også hjælper folk, som forsøger at komme sig efter et stofmisbrug. Peg O' Connor er selv tidligere alkoholiker og har været ædru i ti år. Hun hævder, at det var filosofien, som fik hende til at forstå årsagerne og konsekvenserne af sin afhængighed og som motiverer hende til at forblive ædru, leve sundt og "blomstre" - som Aristoteles ville sige det. I denne uge udkommer Peg O' Connors bog Life on the Rocks; Finding Meaning in addiction and Recovery. Derfor tænkte vi, at vi ville spørge hende, hvordan hun betragter det at tage stoffer i et filosofisk perspektiv. Læs også: Her er vores bedste artikler om stoffer fra 2015 VICE: Allerførst, hvordan går filosofi og stoffer i spænd? Peg O' Connor: Filosofien har lige siden antikken handlet om, hvordan man opnår det gode liv. Den giver folk værktøjerne til at tænke, 'Hvorfor gør jeg det her? Er det sjovt? Hvordan passer stoffer ind i mit liv som helhed? Påvirker det her stof min personlighed på en eller anden måde?
Foto af Jake Lewis Denne artikel er oprindeligt udgivet af VICE UK Filosoffen Peg O' Connor er ikke nogen nybegynder, når det gælder stoffer. Faktisk består hendes livsværk i at tænke på stoffer. På sin blog, " Philosophy Stirred, Not Shaken ", behandler hun nogle af nutidens største, filosofiske spørgsmål: Hvorfor elsker studerende MDMA? Kan skam ødelægge nogens liv? Er det ok at have venner, som man ikke laver andet end at feste med? Filosofiens behandling af stoffer har historisk set været lidt anderledes end andre discipliners. I bogen The Doors of Perception fra 1954 dokumenterer Aldous Huxley, hvordan hans ego bliver nedbrudt, og hvordan han opnår "obskur viden" på et otte-timer langt meskalintrip - et stof som Sartre også yndede at bruge. Nietzsche var angiveligt afhængig af opium, mens han skrev Moralens Oprindelse, og ifølge en ny undersøgelse har 90 procent af britiske filosofistuderende prøvet at tage stoffer. Filosofien kan fortælle os noget mere om vores forbrug af stoffer, end videnskabens og lovens sort-hvide fortolkninger kan.
- Jeg bliver vred, når jeg tænker på djøf'ere, politikere og uduelige konsulenter, der får en kæmpehyre for at vise nogle powerpoints. Samtidig er det en social indignation over, at dem, der laver det vigtigste arbejde i vores samfund får den laveste løn.