Ved polerne består årstiderne således af en kort sommer og en lang vinter. På mellembreddegrader er der fire årstider med en sommer med lange dage og Solen højt på himlen og en vinter med korte dage og Solen lavt på himlen; kalendermæssigt regnes årstiderne her ofte for marts-maj (forår), juni-august (sommer), september-november (efterår) og december-februar (vinter). Tæt ved ækvator, hvor solindstråling og temperatur varierer mindst, opdeler man hovedsagelig årstiderne efter regntid og tørtid, men store områder har helårsregn og således slet ingen årstider. I Syd- og Sydøstasien inddeler man årstiderne efter vinter- og sommermonsunen. I dele af Indien har man fx tre årstider: En tør, kølig fra december til februar, en tør, varm fra marts til midten af juni og regntid fra midt i juni til december.
Årstider er de fire perioder, forår, sommer, efterår og vinter, som året traditionelt inddeles i efter klimaets årlige skiften. Årstiderne skyldes, at Jordens omdrejningsakse hælder 66, 55° i forhold til dens baneplan (se klima); det gør nemlig, at solindstrålingen på et givet sted på Jorden varierer i løbet af året, mest ved polerne, mindst ved ækvator. Astronomisk går foråret fra forårsjævndøgn (ca. 20/3) til sommersolhverv (ca. 21/6), sommeren fra sommersolhverv til efterårsjævndøgn (ca. 23/9), efteråret fra efterårsjævndøgn til vintersolhverv (ca. 21/12), og vinteren fra vintersolhverv til forårsjævndøgn. Denne navngivning afspejler forholdene på den nordlige halvkugle, på den sydlige er sommer og vinter samt forår og efterår byttet om. Pga. jordbanens ellipseform er årstiderne ikke lige lange; på den nordlige halvkugle er sommerhalvåret således en uge længere end vinterhalvåret. Den astronomiske årstidsdefinition afspejler ikke nødvendigvis den klimatiske variation på et givet sted.
Der kan dog være opsat skilte med særlig information om indsamling, og dem skal du altid følge. Læs mere om svampejagt her Slåen Slåen er en lille vild blomme, der ofte står i kanten af græsningsområder, på havskrænter og andre åbne steder. Busken ligner mirabel, men blade, årsskud og grentorne er matte og ofte hårede. Frugten er kuglerund og ligner små, blåsorte blommer, der er duggede på overfladen. Hvor finder man slåen? Slåen vokser i skovbryn, læhegn og klitter. Hvad kan man bruge slåen til? Slåen smager meget besk indtil de har fået frost, men det kan man jo klare med en dybfryser, og derpå give de en velsmagende julessnaps. Havtorn Busk med grenede torne. Bladene er på oversiden grågrønne og sølvgrå på undersiden. Barken er brunlig til grålig. Bærrene er gule evt. orangerøde og ofte bløde eller smattede. Hvor finder man havtorn? Vokser ofte på klitheder langs vestkysten samt i læhegn og vildtremiser. Kræver skyggefri jord og tåler salt. Hvad kan man bruge havtorn til? Bærrene er syrlige i smagen.
Hasselnødder Man kan tage fejl af nødder og agern fra egetræer, så læg mærke til, hvilket træ de samles under, ellers kendes de på, at nødder har en meget hårdere skal. Hvor finder man hasselnødder? Hassel eller hasselnød skal samles i skovbryn og langs veje. Hvad kan man bruge hasselnødder til? Man kan spise dem straks friske eller man kan gemme dem til jul. Det gøres bedst i en sok udendørs under tagudhænget, så de ikke bliver for tørre. Nødderne skal man være hurtig for at få, inden egern har samlet dem alle og gemt dem i jorden til vinterforråd. Find rav ved de danske strande Når vinden lægger sig efter en kraftig efterårsstorm, vil rav og andet materiale fra havet skylle ind på kysterne. Mange tror, at man har størst held med at finde rav, hvis man leder blandt strandens sten. Men det er dog sjældent tilfældet. Man skal til gengæld lede i den tang, der ligger på stranden. Går man i modlys, mens man leder, er chancen for at finde rav endnu større. I princippet kan man lede efter rav året rundt.