Vi guider Dermarollere har været populære i nogle år, og det er med god grund. For de små nåleruller hjælper huden med at blive sundere og stærkere. Er du i tvivl om det er noget for dig, eller om du bruger den rigtigt, så læs med her. Dermaroller, skin roller, cit roller, skinneedling eller mikroneedling. Kært barn har mange navne, men uanset hvad du kalder det, så er der visse ting, der er gode at have styr på, før du ruller huden over med nålerullen. Hvordan virker en dermaroller? En dermaroller fungerer på den måde, at du prikker bittesmå huller i overhuden, når du ruller hen over huden, og dermed skaber mikrokanaler. Mikrokanalerne hjælper dels de aktive stoffer fra for eksempel dit serum til at komme dybere ned i hudlaget, dels stimulerer det din hud til at regenerere sig selv. Der sker også en øget blodgennemstrømning i huden, når den bliver stimuleret af de små fine nåle, og din hud vil straks gå i gang med en helende proces, som gør den tykkere og stærkere. Og en tykkere og stærkere hud er godt, hvis du gerne vil styrke den og give linjer og rynker kamp til stregen.
Protein hjælper med at reparere dine muskler efter træning, de gør dig mæt i længere tid og hjælper med at holde dig slank. Eller gør de? Bliv klogere på de livsvigtige proteiner her, hvor I FORM be- eller afkræftet 13 myter om protein. 13 MYTER OM PROTEIN Myte 1: Man kan ikke få protein nok gennem almindelig mad FALSK! Selv på en slankekur, hvor du har gavn af en masse proteiner og samlet set går efter at spise små portioner, er det forholdsvis nemt at nå op på den anbefalede mængde proteiner. Det kræver bare, at du favoriserer de magre proteinbomber som skaldyr, mager fisk, skyr, kylling og kalkun. Myte 2: Jeg skal spise protein lige efter træning FALSK! Det er ikke nødvendigt at køre en proteinbar ned, så snart du har lagt håndvægtene fra dig. Nyere forskning har nemlig vist, at det ikke er så afgørende, hvornår du spiser dine proteiner. Bare du har proteinernes små bestanddele flydende i kroppen omkring dit træningspas, skal de nok opfylde funktionen med at lappe dine ødelagte muskler sammen.