Disse forhold er dog i tidens løb gennem målrettet produktudvikling blevet ændret radikalt. Hvilke konsekvenser kan forkert anvendelse af plastmaling have? Bruges plastmaling på en facade - en ydervæg - som ikke er tilstrækkeligt afrenset, eller som har problemer med fugt, er der risiko for dårlig vedhæftning, afskalning, blærer og ophobning af fugt i murværket. På udvendigt træværk kan forkert anvendelse føre til dårlig vedhæftning og afskalning. Hvad kan du gøre, hvis plastmalingen på ydervæggen skaller af? Det bedste, du kan gøre, er hurtigst muligt at rense ydervæggen af ind til det rene pudslag eller murstenene. Tag evt. en fagmand (malermester eller byggesagkyndig) med på råd, og overvej at skifte til en anden malingstype, der bedre tillader facaden at ånde. Vær opmærksom på, at det er vigtigt, at bunden er gennemtør, før du maler facaden igen. Det kan tage op til et år eller mere at få luftet facaden igennem, så den ikke længere har ophobet fugt. Skal der laves reparationer på facaden, bør disse laves med det samme, så de også kan nå at tørre helt igennem.
Derfor skriver fornuftige producenter af malervare - især dem, som laver linoliemalinger - på bøtten, at træværket skal renses før maling. Det er et standardråd, som det er fornuftigt at følge, fordi linolie i sig selv er glimrende næring for svampene. Indendøre bør det dog ikke være noget problem, da der samtidig kræves en fugtighed på omkring 20 pct. Men hvorfor kan fabrikanterne da ikke bare putte så meget gift i malingen, at den er effektiv under alle forhold? Jo, det var der faktisk også en skrupelløs slambert, som gjorde - midlet hed Rentolin og var pumpet med noget, som hedder diklorfluanid. Det blev solgt til brug både udendørs og indendørs, til terasser, gulve, lofter og køkkenborde. Midlet var så effektivt, at firmet skovlede millioner ind på kontoen - alt imens tusinder af danskere begyndte at få underlige symptomer, og i dag kører der flere hundrede retssager imod firmaet. Nu er det ikke meningen at skræmme livet af dig ved at antyde, at der er diklorfluanid i din linoliefernis, men jeg vil meget gerne antyde overfor dig og alle andre, at når der står på en bøtte maling, at den er til udendørs brug, så betyder det altså, at den indeholder ét eller andet, som er giftigt -i hvert tilfælde for svampe.
I starten af plastmalingens historie i midten af 1960'erne og fremefter var det især udvendige vinduer og døre, som blev malet med plastmaling, fordi dækkeevnen var god, og malingen var nem at påføre og frem for alt vandbaseret. Det skulle så hurtigt vise sig, at plastmalingen havde den uheldige egenskab, at den dels ikke trak ind i træet (den hæftede dårligt på underlaget), dels at "plastlaget" var så tæt, at det forhindrede det malede træ i at afgive fugt. Der opstod af denne grund rigtige mange rådskader i træværk. Der er sidenhen sket en stor udvikling i plastmaling. Indvendigt blev den billige plastmaling hovedsageligt anvendt til lofter, der i 1960'erne oftest blev lavet med gipsplader, og til de nye typer indvendige vægge af fx spånplader. Resultatet var et meget dårligt indeklima på grund af afgasning af flygtige stoffer, der kunne irritere slimhinder og åndedræt og give lugtgener. På daværende tidspunkt var der miljøkravene ikke særligt omfattende, så der var et stort spillerum for, hvad producenterne kunne tilsætte malingen.
? Jeg håber, du kan hjælpe. Jeg har indkøbt noget linolie fernis med tørrelse. Således står der på bagside-etiketten. Vi ville bruge det indendørs på de trælister, der danner overgang fra køkkenbordet til fliserne og evt. på de trælister, der danner overgangen fra bordplade til fliser i badeværelset. Nu ser jer på etiketten, at det åbenbart er til udendørs brug, idet man taler om, at træet skal være renset for "evt. svampe, alger, begroninger. " Jeg ved ikke, hvad træet oprindeligt er behandlet med. Det kan være svært at se, om det er olie eller fernis/lak. Spørgsmåler er: Må/kan jeg bruge det indendørs? Siggi Forberg! Helt generelt er svaret, at udendørs malinger, olier og den slags ikke skal bruges indendøre. Det, som gør malingen "udendørs", er nemlig primært, at den er tilsat gift imod skimmel og svamp, hvilket skal hindre, at overfladen bliver jordslået. Her må du gerne bide mærke i, at fungiciden (svampegiften) ikke tjener til at dræbe de svampe, som eventuelt allerede er på og i træet, men alene til at beskytte malingens overflade imod nye angreb.
Yderdøre og vinduer karakteriseres nemlig som udvendige bygningsdele, da deres facade vender ud og derfor er udsat for vind og vejr. Her er det en mulighed at bruge indendørs træbeskyttelse – typisk i form af en dør- og vinduesmaling – på begge sider. Det gælder især vinduer af ældre dato, hvis der er tendens til, at der kommer kondens på indersiden. Her kan den indendørs træbeskyttelse tætne træet og beskytte mod vand, der løber ned, samt skimmel, hvilket typisk kan opstå i bunden af vinduet. Få mere viden eller hjæp til din opgave Hos MalerKanonen har vi mange års erfaring med en række forskellige former for indendørs og udendørs malerarbejde. Derfor ved vi også en del om, hvordan man beskytter forskellige typer træværk og overflader både indenfor og udenfor. Har du flere spørgsmål til indendørs træbeskyttelse, er du velkommen til at kontakte os og høre mere om, hvad du kan gøre for at beskytte dit indvendige træværk. Vi kan naturligvis også udføre malerarbejde for dig – i første omgang kan du få et gratis tilbud, der er skræddersyet til din opgave.