Og da et af de afgørende punker nu var chloridindtrængning, var det naturligt at studere de 11 år gamle testvægge. De viste, at vandets chlorider var trængt 4-5 cm ind i betonen og havde startet en korrosion af armeringen. Dette syn gjorde det klart, at der til den nye bro/tunnel måtte findes en anden beton og en bedre beskyttelse af armeringen - idet det var besluttet at kræve en levetid på 100 år af den anvendte beton. I bogen fortælles det i detaljer og med mange skemaer, kurver, tabeller og fotos, hvordan betonen blev fremstillet til henholdsvis Vestbroen, Østbroen og tunnelen, hvordan den blev testet og med hvilke resultater. Sideløbende forklares broens konstruktion og udførelse - her under også de uheld, der opstod undervejs - under støb ning, ved brand etc. - og de efterfølgende reparationsarbejder. Endelig for klares det, hvordan man fremover vil holde øje med betonen - hvor og hvordan der skal måles og synes. UVIS LEVETID Af hensyn til kommende store betonprojekter fastslås betydningen af, at man forud foretager velplanlagte forsøg med betonen og udfører prøvestøb ninger med de aktuelle arbejdsmetoder og under de aktuelle klimaforhold - samt sørger for forudgående træning af arbejdskraften.
Da vi endelig kommer helt derop, har vi frit udsyn ind til industrihavnen i Esbjerg og strandvejsvillaerne i Hjerting. I gamle dage kunne der tit forlise et skib på disse kanter, og fra tid til anden drev der også en strandvasker i land på Langli. Fortællingen lyder, at beboerne så slæbte det gennemvåde lig ind på land og begravede det i øens højeste klit, der af samme grund fik navnet Dødemandsbjerget. Det var der, vi stod. På toppen af Dødemandsbjerget. Vi bliver på Langli et par timer. Så melder tanken om højvandet sig, og vi skal køre retur igen. Da naturbussen kører ud i bugten igen, sidder Langli stadig i mig: den vilde natur, der har overtaget husene og menneskenes steder – og historierne, der stadig lever, om alle de døde. Christina Vorre (f. 1980) er uddannet cand. mag. i dansk og historie og arbejder i dag som tekstforfatter i kommunikationsbranchen. "Forladt" er hendes debut som forfatter. Under research-arbejdet har Christina besøgt en lang række af bogens forladte øer og fotodokumenteret dem på Instagram-profilen, alt_forladt.
Hvor dette er forsømt, har det været nødvendigt at destruere den ikke-tilfresstillende konstruktion eller - hvis tidsplanen ikke har tilladt dette - at skabe en form for beskyttelse, som katodisk beskyttelse for at opnå tilstrækkelig holdbarhed, hedder det i bogen (oversat fra den engelske tekst). Nogen færdig opskrift på, hvordan beton til en forbindelse som den over Storebælt skal sammensættes og behandles, får man ikke i bogen. Den besvarer heller ikke spørgsmålet, om den anvendte beton vil kunne leve op til kravet om 100 års levetid. Det vil først vise sig om flere årtier, fastslås det forsigtigt. Bogen giver i øvrigt et rids af danske betonbroers historie, fra 1905 da Amtmand Hoppes bro stod færdig over Gudenåen til vor tid. Herunder forklares det, hvordan vi i forhold til udlandet har været længe om at indføre stål i brobygningen. I de seneste år har vi ganske vist brugt stål i overbygningen på både Farø broen og Øresundsbroen, men deres pyloner er støbt i beton, ganske som pylonerne på Lillebælt og Storebælt.
000 tons. Inde i ankerblokkene er hovedkablerne fæstet. Hvert kabel er spredt ud i 37 trådbundter, som er forankret i bunden af ankerblokken. Hver ankerblok er i alt ca. 63 m høj. Fakta om bropillerne og landfæsterne Østbroens landfæster og den første bropille er støbt på stedet på grund af den lave vanddybde. De andre bropiller er præfabrikerede og fragtet ud til brostedet. Der er i alt 19 bropiller, heraf 12 mellem Sjælland og den østlige ankerblok og 7 mellem Fyn og den vestlige ankerblok. En bropille vejer i gennemsnit 6. 000 ton. Hængebroen holdes fast af to 83 cm tykke og 3 km lange kabler. Fakta om kablerne Vejbanen bæres af to parallelle kabler, som går fra den ene ankerblok over toppen af de to pyloner til den anden ankerblok. Kablerne er hver ca. 3 km lange og 83 cm i diameter. Hvert kabel består af en lang række tråde på 5, 38 mm, og det samlede antal tråde i hvert kabel er 18. 648 stk. For at holde kablerne sammen er der viklet stålwirer omkring dem. Til slut er de blevet efterbehandlet for at undgå rust.
Fra havbunden og ned til oversiden af tunnelen er der mellem 12 og 40 meter. Tunnelen er på sit dybeste punkt 75 m under havoverfladen. Vestbroen Vestbroen blev bygget 1989-1994. Egentlig er det to parallelle broer, en til vej og en til jernbane. Den er i alt 6. 611 m lang, mens gennemsejlingshøjden er 18 m. Både broens over- og underbygning blev fremstillet i beton på en fabrik ved Lindholm på Fyn. Elementerne blev fragtet ud til brostedet af flydekranen Svanen. På Vestbroens 62 bropiller ligger 63 brofag – 51 fag à 110 m og 12 fag à 82 m. Hvert brofag består af en vej- og en jernbanedrager. Sprogø Sprogø midt i Storebælt er 154 ha stor og forbinder broer og tunnel. I forbindelse med anlægsarbejdet blev øen udvidet, og den er i dag ca. fire gange større, end den var før Storebæltsbroen blev bygget. Den oprindelige del af Sprogø er naturbeskyttet. Det samme er et område nord for jernbanen på den nye del af Sprogø. Hele øen indgår desuden i Natura-2000 område nr. 116 med det formål, at der tages specielt hensyn til arterne edderfugl, splitterne og dværgterne ved pleje af naturen på Sprogø.