Det burde derfor ikke være muligt at finde snegleæg i komposten. Myte 3: Komposten er forurenet Komposten er lavet af planter fra borgernes egne haver og kommunens parker og er ikke mere forurenet end den jord, man har i haven i forvejen. I kommuner i hovedstadsområdet er komposten endog renere, da jorden i en gennemsnitlig storbyhave som udgangspunkt er klassificeret som lettere forurenet, mens kompostfirmaet sikrer, at komposten lever op til kriterierne for ren jord. Affaldsfirmaerne måler løbende på indholdet af tungmetaller m. v. i komposten, og sikrer, at den overholder de gældende grænseværdier. Komposten kan i sjældne tilfælde indeholde små stykker plastik, hvis ikke disse er blevet fanget ved sorteringen. Plasten stammer ofte fra plastikpotter eller flamingo smidt ud med haveaffaldet – så husk derfor at sortere dit haveaffald. Plastik bliver ikke nedbrudt under komposteringen, og man må derfor selv pille det fra, hvis man skulle være uheldig at få det med hjem. Myte 4: Komposten er stærkt gødet og vil svide planterne Det er sandt, at komposten i mange tilfælde er for "stærk" til at plante direkte i.
Med komposten kan du tilbagelevere noget af al den næring, som blev taget, da der blev høstet kartofler, gulerødder og andre grønsager. Spred et kompostlag på 2-3 cm ud over køkkenhaven i det tidlige forår. Arbejd komposten ned i jorden med en kultivator nogle uger før såning, da den rene kompost kan indeholde mere næring, end de spæde planter kan klare. Du kan også vente til, afgrøderne er kommet op, og så sprede et tyndt lag kompost mellem rækkerne. Alt efter kvaliteten af komposten kan det være nødvendigt at supplere med anden gødning. Brug komposten på græsplænen Når græsplænen om foråret er revet godt igennem, kommer du et tyndt lag (maksimalt 1 cm) godt omsat kompost ud over den. Spredningen foregår nemmest, hvis du sier komposten først. Afhængig af jordens og kompostens sammensætning kan det være en fordel evt. at blande komposten med fint grus eller sand. Komposten er også god som gødning i staudebede. Læg et lag på 4 cm omkring stauderne og 8 cm under træer og buske. Download Hjemmekompostering (pdf) Giftfri have (pdf) Giftfri ukrudtsbekæmpelse (pdf) Giftfri skadedyrsbekæmpelse (pdf) Bekæmpelse af dræbersnegle (pdf)
Fra tirsdag 19. maj er der åbnet op for, at du kan hente gratis kompostmuld på genbrugsstationen. Du skal bare medbringe nogle sække og en skovl, og så kan du tage al den kompost, du har brug for. Komposten er lavet af det haveaffald, der kommer ind på genbrugsstation og via indsamlingen af haveaffald. Komposten er tjekket for pesticider og tungmetaller og overholder de lovpligtige grænseværdier. Den er behandlet, så den er fri for snegleæg og ukrudtsfrø.. Hvordan bruger man kompost? Kompost kan blandes ind i de øverste 10–15 cm af jorden, både i køkkenhave og prydhave. Et godt redskab til dette arbejde er en kultivator. Du skal være opmærksom på, at komposten er meget næringsrig. Derfor må du ikke plante eller så direkte i den rene koncentrerede kompost. Få en grønnere græsplæne Du kan få græsplænen til at blive grønnere, hvis du et par gange i løbet af sæsonen blander komposten godt med fint sand i forholdet 1:2. Derefter spreder du blandingen jævnt over græsplænen i et tyndt lag på 5-10 mm.
Først bliver haveaffaldet kværnet i mindre stykker, Store grene sorteres fra ligesom eventuelle metalstykker bliver fanget af magneter under sorteringen. Så lægges planteaffaldet i store bunker – såkaldte miler. I løbet af 10-14 måneder vil mikroorganismer nedbryde plantedelene og omdanne dem til kompost. Ret hurtigt stiger temperaturen i bunkerne og når helt op på 55-70 graders varme. Komposten vendes med store maskiner 2-4 gange i løbet af processen for at sikre, at komposteringsprocessen ikke stopper. Til sidst sies komposten for at fange eventuelt større stykker træ, der måtte være tilbage - og så er den færdig. Selvom det er forskellige firmaer, der leverer komposten til de enkelte kommuner, så produceres komposten efter samme metode. Eneste forskel er, at nogle af firmaerne blander sand i komposten til sidst for at gøre den mindre kraftig, mens andre leverer den rene ufortyndede kompost. Haveselskabet har talt med Vestforbrænding (Hovedstaden), AVV (Hjørring-Brønderslev), Kara/Novaren (Nordvestsjælland), Affaldvarme Aarhus (Aarhus) og Affaldplus (Sydsjælland).
Hent gratis kompost på genbrugspladsen Du må fylde en trailer med gratis kompost på Brædstrup og Horsens Genbrugsplads. På Horsens Genbrugsplads er der en kompostlæsser, som du er velkommen til at bruge. Kompostering hjemme hos dig Sådan kommer du godt i gang Når du starter Komposteringen starter bedst om foråret. Start med at lægge et lag kviste i bunden af beholderen for at give luft til komposten. Findel haveaffaldet til under 10 cm. Det giver lettere adgang for mikroorganismer. Hverken for vådt eller tørt Kom både fugtigt køkkenaffald og tørt haveaffald i kompostbeholderen. Det er vigtigt for en god omsætning, at affaldet hverken er for vådt eller tørt. Komposten er tilpas fugtig, når du kan trykke lidt vand ud, når du klemmer en håndfuld sammen. Er affaldet er for vådt, kan det begynde at rådne. Er affaldet for tørt, kan omsætningen gå i stå. Bland komposten igennem Du kan et par gange om året blande komposten godt igennem. Tøm beholderen, bland indholdet og kom det tilbage i beholderen.
Gratis kompost Har du brug for kompost til haven? Du kan hente gratis kompost på genbrugspladsen Vandtårnsvej og på Toelt losseplads. Komposten ligger lige udenfor genbrugspladserne, så du kan hente det døgnet rundt. Komposten kan afhentes i perioden 1. april til 1. november Kompost er almindeligt have- og parkaffald, der er komposteret under kontrollerede forhold. Kompostering er naturens egen nedbrydningsmetode og temperaturen er tilstrækkelig høj, til at de fleste ukrudtsfrø og plantesygdomme bliver tilintetgjort. » Læs her om hvordan du bruger kompost (pdf)
Selvom kommunerne i årevis har tilbudt gratis kompost til borgerne, er nogle borgere stadig i tvivl om komposten er god nok til at bruge i haven. Er den forurenet, fuld af ukrudt eller for kraftigt gødet til havens planter? Haveselskabet har forelagt 5 myter om komposten til de firmaer, der producerer den for kommunerne, og her er deres svar: Myte 1: Der er ukrudtsfrø i komposten, som jeg kan få med hjem i haven Temperaturen bliver så høj under komposteringen, at både ukrudtsfrø, svampe og bakterier dør i processen. Der er dog en lille risiko for, at der kan komme nyt ukrudt i komposten, når den er lagt ud på genbrugspladsen. Her kan det ikke undgås, at fugle eller vinden flytter ukrudtsfrø over på komposten, og det kan derfor ikke garanteres, at den er 100% fri for ukrudt. Myte 2: Komposten indeholder snegleæg, som jeg får med hjem i haven Nej, ved milekompostering, som bruges til denne form for kompost, bliver temperaturen så høj over så lang tid, at snegleæg og eventuelt andre skadedyr dør.